Rejser til Carvoeiro

Carvoeiro er et malerisk og traditionelt portugisisk ferieresort, der ligger langs en fantastisk kyst bestående af gyldne strande og dramatisk natur.

Carvoeiro er et ideelt rejsemål, hvis du er på udkig efter en rolig og afslappet ferie i en charmerende by. Den fredelige og indbydende atmosfære i Carvoeiro gør det også til et ideelt sted for familier om sommeren eller for par og pensionister uden for højsæsonen.

De fleste turister rejser til Carvoeiro for at afholde en afslappet strandferie, men det omkringliggende område har meget mere at byde på, herunder historiske byer, udfordrende vandrestier, spændende bådture og tema- og vandparker. Carvoeiro er den perfekte blanding af portugisisk tradition og moderne feriefaciliteter.

Book en rejse til Carvoeiro med Escapeaway og bo på et af vores nøje udvalgte hoteller, som alle har gode anmeldelser. Vi tilbyder altid fuld fleksibilitet på datoer og rejselængde, og du vælger naturligvis selv, om du vil bestille som en samlet pakke inkl. fly og hotel eller selv arrangere transporten og kun booke din feriebolig igennem Escapeaway.

Få inspiration og læs mere om Carvoeiro herunder eller brug søgemaskinen med det samme til at finde din næste rejse til Carvoeiro.

Hoteller i Carvoeiro

Populære hoteller i Carvoeiro

Portugal, Algarve, Carvoeiro
8,9
Meget godt
585 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 65 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Carvoeiro
9,1
Fabelagtigt
1143 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Nærmeste strand: ca. 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Carvoeiro
9,7
Fabelagtigt
211 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 65 km
  • Nærmeste strand: ca. 800 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Højdepunkter i Carvoeiro

  • Den smukke strand Praia de Carvoeiro
  • En bådtur til Benagil-hulen
  • Den naturskønne vandrerute Sete Vales Suspensos 
  • Klippen Algar Seco og træbroen i Carvoeiro 
  • Den indbydende ferie-atmosfære

Højdepunkter i Carvoeiro-regionen

  • Dags-tur til den traditionelle fiskerby Ferragudo
  • Slide og Splash - Algarves bedste vandland
  • Praia da Marinha, som betragtes som en af verdens fineste strande
  • Zoomarine, en fremragende tema- og marine-park
  • Dagstur til den historiske by Silves

Vejret, hvornår er det bedst at rejse til Carvoeiro?

Algarve har lange, varme somre, behagelige efterår og uforudsigelige vintre, der har lige så mange grå dage som solrige dage. Efterårs- og forårsmånederne er en fremragende tid til at udforske Algarve; vejret er lyst og solrigt, men uden sommerens skarer af turister. I vintermånederne lukker Carvoeiro ned og vil føles meget stille, men et lille udvalg af restauranter og barer forbliver åbne. Om vinteren er det bedre at besøge de større feriebyer, som har en fastboende befolkning, som f.eks. Albufeira eller Lagos.

Hvem rejser til Carvoeiro på ferie?

Carvoeiro er en fantastisk feriedestination for en række forskellige slags turister. I de travleste sommermåneder er Carvoeiro primært et rejsemål for familieferie (som størstedelen af Algarve). Uden for skoleferien er byen populær blandt par unge og gamle, samtidig med at byen tiltrækker en varieret blanding af nationaliteter.

I lavsæsonen (oktober-april) er Carvoeiro meget stille, men passer mest til de mere modne besøgende, som kommer for det gode vejr og en afslappet atmosfære, hvor dagene bliver brugt til at mødes med ligesindede feriegæster.

Carvoeiro-regionen egner sig ogå til en aktiv ferie, f.eks.  havkajak, vandreture, cykelture eller en runde golf på regionens berømte baner. Der er også smuk natur i form af uspolerede klipper på vej mod både øst og vest og strandene Praia da Marinha og Praia dos Caneiros.

For grupper af turister, der ønsker at feste natten lang, er Albufeira eller Praia da Rocha derimod bedre.

Ved første øjekast kan Carvoeiro måske ikke virke som en destination for ældre børn og teenagere (12-16 år), men om sommeren er byen overraskende god for denne aldersgruppe. Byen ligger tæt på de store forlystelsesparker Zoomarine og Slide and Splash (omend de er dyre dagsture), og Carvoeiro er ikke præget af nattelivets larm på de større feriesteder.

Carvoeiro har en betydelig turistudvikling, men regionen føles ikke som overrendt som nogle andre steder langs Algarvekysten.

Familieferie

Carvoeiro er et ideelt rejsemål for familier, da stranden er sikker og rolig, mens byens restauranter og hoteller er imødekommende overfor børn. For ældre børn og teenagere ligger det bedste vandland på Algarvekysten, Slide og Splash, i byen Lagoa.

Strande

Carvoeiro har en af de smukkeste strande i regionen, der lokker med dets bløde gyldne sand, omgivet af stejle sandstensklipper. Stranden har en idyllisk beliggenhed, men det er ikke en af Algarves største strande, og den kan blive overfyldt om sommeren.

I modsætning til mange andre byer på Algarvekysten, har Carvoeiro ingen andre strande inden for gåafstand af byens centrum. Den eneste anden strand i Carvoeiro er den lille Praia do Paraíso, som har meget lidt sand ved højvande. 

Den næste gode strand ligger 2 km øst for Carvoeiro og er den smukke Praia do Vale de Centeanes. Man kan gå til Centeanes strand fra Carvoeiro, og selv om det kan være en lang gåtur, er den maleriske beliggenhed anstrengelsen værd.

Vandring

Carvoeiro har adskillige vandrestier, der går langs stejle stigninger og klipper. En af de mest berømte stier er O Percurso dos Sete Vales Suspensos, som går fra klippetopperne på stranden Praia da Centeanes til Praia da Marinha og passerer forbi Benagil-hulen.

Seværdigheder

En af de mest populære aktiviteter, mens du er på ferie i Carvoeiro, er bådturene, der fører dig gennem Carvoeiro-kystlinjens huler og klipper. Turbådene, der afgår fra Carvoeiro, er normalt små, så man kan navigere gennem de klipperne og hulerne, der omfatter den seværdige Grutas de Benagil-hule.

Algarvehavets farvande besøges også af delfiner, der rejser fra det varme middelhav til det næringsrige Atlanterhav. Der er dagligt observationer af delfiner i området, og de kan med lidt held ses på bådture.

Benagil-hulen er en spektakulær kuppelhule, der har tre bueåbninger og et hvælvet loft. Det er nemt at se, hvorfor dette er den mest fotograferede naturseværdighed på Algarvekysten. Benagil-hulen er også et populært mål for kajakture. Nogle strandgæster svømmer endda til hulen fra den nærliggende strand, Praia de Benagil, men det kan aldrig anbefales af åbenlyse sikkerhedsmæssige grunde.

Fra Carvoeiro er der desuden en række interessante dagsture, som omfatter Silves, Ferragudo og Portimão. Silves er den gamle hovedstad i Algarve-regionen, og denne herlige fortid afspejles i de mange imponerende historiske monumenter, som du kan se i byen og som omfatter et imponerende slot, bymure og en gotisk katedral.

Ferragudo er en traditionel fiskerby med udsigt over den travle flodmunding ved Portimão, mens den sydlige del af Ferragudo byder på herlige sandstrande.

Transport

Den største lufthavn i det sydlige Portugal er Faro lufthavn, og ligger omkring 60 km øst for Carvoeiro.

Der er meget dårlig offentlig transport fra lufthavnen til Carvoeiro, og den tidskrævende rejse kræver tre forskellige busser. For at rejse fra lufthavnen til Carvoeiro, vil vi altid anbefale enten at reservere en privat transfer eller tage en delt minibus ved ankomsten til Faro. En taxa direkte fra lufthavnen vil være meget dyrt, mens efterspørgslen på Uber om sommeren er meget stor.

Hoteller og ferieboliger i Carvoeiro

Hos Escapeaway håndplukker vi nøje de bedste hoteller og ferieboliger i Carvoeiro. Bl.a. er det helt afgørende, at alle ferieboliger, feriehuse, ferielejligheder og hoteller har gode anmeldelser fra både vores gæster og fra gæster i andre lande.

Brug søgemaskinen til at finde din næste rejse til Carvoeiro med mulighed for afrejse fra bl.a. København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg lufthavn. Vi finder automatisk nettets bedste priser på flybilletter med både lavprisfly og rutefly og pakker dem sammen med udvalgte hoteller og ferieboliger i Carvoeiro. Du kan også vælge at bestille transfer til din feriebolig eller en lejebil, der står klar i lufthavnen, så du får den bedste start på ferien.

Det hele samles automatisk i en pakkerejse med rejsegaranti, og du er derved også dækket af pakkerejseloven, så du får det bedste af begge verdener. God tur!

>> Læs alt om hoteller i Carvoeiro her

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hvad siger gæsterne i Carvoeiro?

8,7
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 6 anmeldelser