Hotelanmeldelser af Suites Alba Resort & SPA

Læs personlige anmeldelser af Suites Alba Resort & SPA som ligger i Carvoeiro. Bedømmelserne er skrevet af gæster, der har rejst med Hideaways. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensurerede, så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Suites Alba Resort & SPA. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

10,0

Bedømmelse af Suites Alba Resort & SPA

10,0

Bedømmelse af Suites Alba Resort & SPA

10,0

Vidunderlige dage på Algarves kyst

Fra først til sidst nød vi opholdet på Suites Alba sidste uge i april. Vores suites var stor og velindrettet med smukt inventar og gode senge. Hele området var fyldt med blomster og udsigten kunne ikke være bedre. Det var herligt at kunne gå direkte fra vores resort ud på de flotteste vandreture langs kyststrækning med formidable views.
6,0

Okay, men ikke helt som forventet

Jeg synes måske at Hideaways beskrivelse af stedet ikke helt holder stik. Well, det står ganske vist ikke skrevet nogle steder, hvilken stand hotellet er i, men på billederne får man indtryk af at stedet er ganske nyt og det ser meget pænt og velholdt ud. Sandheden er dog at, hotellet mange steder godt kunne trænge til en "opfriskning". Ved poolen ligger mange af bræderne på træterrassen løse, nogle er sågar flækket, hvilket min søn fik at mærke på sine tæer. Køkkenet i vores lejlighed manglede en hel del service og der var mange steder, hvor malingen skallede af.. (beplantning og husenes ydre er dog flot). Det er første gang jeg booker gennem Hideaways så måske vores syn på standard bare er forskellig?

Vi oplevede ikke staff som ydede nogen service over norm og visse staff ved morgenmaden (som heller ikke er over gennemsnittet) virkede flere dage i træk som om de absolut hellere ville være et andet sted...

Vi spiste frokost og middag én gang på restauranten i starten af ferien, -det blev kun til det! Vi var begge gange meget uheldige med deres fisk som absolut ikke smagte som om de var fanget samme uge... Restauranten har dog en flot udsigt, hvilket er det mest positive derfra.

Måske Hideaways har en aftale med hotellet om bestemte "billigere" værelser (det ved jeg ikke), men man skal ikke tage et standart værelse, hvis man vil bruge sin terrasse/have. Vores terrasse var så lille og ucharmerende at man ikke havde lyst til at bruge den og havestykket var ekstremt smalt og mørkt og lige op ad et hegn hvilket absolut ikke var tilfredsstillende. Vi prøvede at bytte værelse men receptionen kunne ikke hjælpe os i den henseende. Det var en skam, for andre lejligheder havde virkelig dejlige haver.
Svar fra Hideaways
Kære Ronni. Mange tak for din anmeldelse af jeres ophold på Suites Alba Resort & SPA : ) Det er ærgerligt at høre, at jeres ophold på Suites Alba ikke levede op til jeres forventninger, da det er et populært hideaway, der normalt plejer at få gode anmeldeler af vores gæster. Jeg har efterfølgende været i kontakt med Suites Alba, der fortæller, at de sætter alle suiter og fællesarealer i stand om vinteren, så resortet er klar til sæsonstart. Da Suites Alba har mange gæster i løbet af en sæson, så kan det ikke undgås, at standen kan blive påvirket, men når det er sagt, så sætter Suites Alba stor ære i at få ordnet ting løbende, hvis personalet bliver gjort opmærksom på en eventuel udfordring. Hos Hideaways tilbyder vi de samme suiter, som du kan bestille direkte hos Suites Alba. Jeg håber selvfølgelig, at vi får mulighed for at byde jer velkommen en anden god gang - og så skal du endelig huske at kontakte os på mail eller telefon, hvis I mod forventning oplever mangler eller uregelmæssigheder under ferien, for det er nemlig lige præcis derfor, at vi sidder her : ) Mange hilsner Amalie
8,0

Fine individuelle indkvarteringer beliggende ved havet

8,0

8,0

8,0

8,0

Vidunderlige smukke hideaway, både hvad der angår placering, konstruktion og have, poolområde og strand. Meget attraktiv arkitektur. Høj kvalitet af indkvartering med flere værelser. Vi havde halvpension og troede morgenmaden var høj klasse. Derimod var middagen ikke af samme klasse som boligen generelt. Personalet var derimod fremragende.
8,0

Overordnet dejligt, men trænger til lidt kærlighed og engagement hos visse personaletyper

Skønt og smukt sted, hvor man sagtens kan være og slappe af i 14 dage. Dog mangler der lidt engagement fra visse medarbejdertyper, hvilket trækker ned på den samlet bedømmelse.
10,0

"Lille by" med palmer, blomster og springvand i natursmukke omgivelser

Man ankommer nærmest til en lille by med villær, omgivet af masser af blomster og planter og udsigt til et turkisblåt Atlanterhav - langt fra alfarvej. Selve stedet er vidunderligt smukt og der er direkte adgang til klipper og hav. Personalet er venligt og imødekommende og rengøringen i top. Restaurant Morgadinho byder om aftenen på gourmetmad (lidt dyrt) og til frokost mere almindelig mad til almindelige priser - det hele serveret med udsigt til pools og Atlanterhav.
8,0

Smukt og hyggeligt

Rigtig flot beliggenhed med en fantastisk udsigt og spektakulær strand. Men fem stjerner er for meget; faciliteter og service lever ikke op til 5 stjerner.
8,0

Dejligt resort

Smukt, rent og lækkert. Ikke så børnevenligt hvilket var svært at vide på forhånd.
10,0

Roligt, afslappende og super service

Suite alba er et super dejligt og roligt sted hvor du ikke behøver at tage stilling til en masse turistfælder, ingen forsøger at sælge dig ekstra services eller forstyrrer på andre måder, fuld fokus på at slappe af, bade enten i pools eller ved den skønne strand...
8,0

10,0

Fremragende

Suites Alba har alt hvad der skal til - dejlig værelser, super service, gode faciliteter.
10,0

10,0

10,0

Suites Alba Resort

Suites Alba Resort er et fantastik sted både til afslapning og som udgangspunkt for udflugter. Lejlighederne er store og pæne med høj rengøringsstandard. Servicen er i top, og alle er søde og smilende. Morgenmaden er god, og vi valgte at veksle mellem selv at lave aftensmad i lejligheden og spise i restauranten, hvor maden er god, men lidt for "fin" til at spise der hver aften. Der kan ligeledes være en del ventetid i restauranten, og det kan være en udfordring, når man har utålmodige børn med. Hver dag er der åben i "Club Albito", hvor børnene kan komme og lege eller være kreative sammen med en super sød og energisk pige, som trods begrænsede engelskkundskaber hos vores børn alligevel formåede at give dem nogle gode oplevelser. Det fungerede perfekt, at børnene efter morgenmaden kunne løbe derover, mens vi voksne kunne afslutte morgenkaffen i ro og mag. Suites Alba Resort ligger meget smukt og tæt på en lille lokal strand, der stort set kun er besøgt af lokale samt gæster fra Suites Alba, og det er således nemt at undgå den "turist-virak", der er på mange af de andre strande langs Algarve kysten. Den lidt afsides beliggenhed gør i det hele taget Suites Alba til et rigtigt hide-away.
Anbefaling til kommende gæster
Det er helt klart en fordel at have en bil til rådighed. Både til de "daglige" indkøb og i forbindelse med udflugter. Det kan anbefales at køre "ud-i-det-blå" og via de små veje finde noget af det autentiske Algarve. Så snart man kommer lidt væk fra strandene og de store veje, møder man generelt meget få turister.
10,0

Super dejligt sted

Flot lejlighed med masser af plads til to, pænt rent, sødt personale og lækker mad. Spis endelig på hotellet, det var simpelthen så lækkert og vi fik i den grad personlig betjening og mad i topklasse.
8,0

Suites Alba Resort

Vi havde en dejlig uge i en skøn lejlighed. Stedet er virkelig pænt og ligger naturskønt. Men en bil er en nødvendighed, da der er langt til indkøb, by m.v. Vi spiste i restauranten et par gange og det var godt. Spa afdelingen var lidt kedelig; der manglede lys, musik og personale. Men ellers er resortet tip-top og et besøg værd.
Anbefaling til kommende gæster
Tavira var et besøg værd; vi valgte også at køre en dag til Lissabon - det er langt, men vi havde en god bil og der er motorvej hele vejen.
10,0

Dejlig forårsferie

Fine lejligheder, god service, dejlig morgenbuffet, lidt for opstyltet aftensmad. Det kunne nemt tage over to timer at spise aftensmad i restauranten. Vi havde bestilt halvpension, men fandt så ud af at få middagen bragt til lejligheden, det passede os bedre efter at have været på tur om dagen. Meget smukke omgivelser tæt ved havet.
Anbefaling til kommende gæster
Gåturen ved fyret på sydspidsen ved Sagres var meget smuk, inde på museets grund.
10,0

En skøn ferie med hele familien.

Da vores ene barnebarn havde fødselsdag den dag vi ankom, havde vi mailet med hotellet angående en kage samt en overraskelse til ham....og alt var parat som aftalt. En dejlig start. Vore tre værelser var fine, med god plads til hver familie samt "samling" når det var ønsket. Haven og andre udendørs faciliteter var fine. Det var ikke højsæson, så den opvarmede pool gjorde lykke for alle børn. Personalet var meget venlige og informative både hvad angår alternative spisesteder, og ture ud i det blå.
10,0

10,0

10,0

Rigtig dejligt sted, også for børn!

Jeg har været rigtig glad for vores uge på Suites Alba resort & Spa. Ikke for stort, god service, sødt personale og dejlig mad. Og så stranden som kun 100-200 meter væk, fantastisk!!
10,0

Hideaway's gæstebedømmelser

Bedømmelse 9,1 af 10
Baseret på 27 anmeldelser