Rejser til Estoi

Estoi giver et indblik i hvordan Algarve var før masseturismen, her er charmerende og hyggeligt, med de lokale der passer deres stille hverdag. Book en pakkerejse til Estoi med Escapeaway i dag med fuld Rejsegaranti.

Landsbyen Estoi ligger i et smukt landdistrikt på Algarvekysten, der strækker sig fra Campina de Faros frugtbare marker til toppen af Serra do Monte Figo i Faro kommune. Den er mest kendt for sit rokoko-stiliserede palads, Estoi-paladset, der er det fineste eksempel på den slags arkitektur i Faro kommune, samt for ruinerne af en romersk villa, Milreu-villaen, beliggende vest for byen, som giver en sjælden mulighed for at se, hvordan romerne boede i 1. århundrede til 4. århundrede e.Kr. og som betragtes som en af de mest betydningsfulde romerske ruiner på Algarvekysten.

Men den største attraktion ved en rejse til Estoi er stemningen. Estoi er, sådan som Algarvekysten var før masseturismen; gamle mænd sidder på byens caféer (eller bænke) hele dagen lang, kvinderne udveksler nyheder og meninger hen over vasketøjet og når eftermiddagsvarmen om sommeren står i gaderne som en stor bred mur, der skal forceres, og selv hundene lægger sig ind i skyggen af et træ eller en husmur, er der en helt anden autentisk atmosfære end i de større og mere populære kystbyer langs Algarvekysten.

Samtidig er der kun 10 kilometer til kysten, hvis du skulle få lyst til en frisk dukkert. Kort sagt er Estoi en oplagt mulighed for dem, der gerne vil have et billigere, mere autentisk og roligt udgangspunkt for en ferie på Algarvekysten.

Velkommen til Portugal med Escapeaway Rejser, vi er specialister i rejser til området omkring Estoi i Algarve hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

>> Læs også om rejser til Altura

Hoteller i Estoi

Information og fakta

Lokal transport

Der er ingen togforbindelse mellem Estoi og andre større, byer, men der er en regelmæssig og billig busforbindelse, der forbinder Estoi med Faro, hvilket betyder, at det er let at foretage en dagsudflugt til Faro. Turen med bussen til Faro tager omkring 25 minutter.

Dog er busforbindelsen mangelfuld i weekender, hvorfor det er anbefalelsesværdigt at leje en lejebil, da det giver stor frihed til at komme rundt i området, helt efter dine egne behov og uden at være afhængig af busforbindelsens køreplan.

Seværdigheder

Estoi palads

Når man rejser til Estoi finder man nemt et af Algarves fineste rokoko-stiliserede paladser, Palácio de Estoi, der er malet i en karakteristisk lyserød farve og udstyret med de berømte azulejos-kakler, samt omgivet af meget smukke haver. Paladset, der indtil for bare få år siden var en ruin, er nu fuldt renoveret og er siden blevet omdannet til et luksushotel. Paladsets haver udgør hovedattraktionen, og disse er tilgængelige for alle, også for besøgende, der ikke er hotelgæster på stedet.

Den romerske villa Milreu

Den romerske villa Milreu, beliggende vest for byen, indeholder nogle af de bedst bevarede romerske ruiner på Algarvekysten. Stedet var oprindeligt en landbrugsejendom i det 1. århundrede e.Kr., men det blev omdannet til en romersk luksusvilla i det 2. og 3. århundrede. Den romerske villa omfattede blandt andet et tempel og et badekompleks, hvoraf mosaikbillederne stadig kan ses den dag i dag. En del af den romerske villa blev senere brugt som fundament for et traditionelt portugisisk hus i det 13. århundrede.

Igreja Matriz de Estoi

I centrum af byen finder du den neoklassiske kirke, Igreja Matriz de Estoi. Kirken stammer fra det 15. århundrede, men blev restaureret i betydelig grad efter jordskælvet i 1755. Der er to fascinerende træk ved kirken; 1) alt det træ, der blev brugt til skabelsen af kirkens altre, blev tidligere brugt til skibe og både og 2) et sidealter er udstyret med landbrugsredskaber som dekoration over de religiøse statuer.

Derfor skal du rejse til Estoi

Estói er en charmerende historisk landsby, gemt i et Algarve som er fjernt fra strande, golf og turisthoteller. Denne lille bebyggelse, som kun ligger få kilometer fra Faro, har attraktioner, som man ikke bør gå glip af! Hvis man er i nærheden, så prøv at finde frem til de romerske ruiner i Milreu.

Denne nationale seværdighed, som har ca. 12.000 besøgende om året, var oprindelig en lille landlig bebyggelse. Velhavende godsejere slog sig ned i Estói og byggede store huse, udsmykkede med kakler og marmor som stadig kan ses. Den eneste ulempe ved stedet er de manglende handicapfaciliteter.

Brug søgemaskinen til at søge blandt vores håndplukkede hoteller i Estói og på resten af Algarvekysten. Kombinér med en flybillet med rutefly fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg, supplér evt. med en lejebil og få det hele samlet i en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

>> Find pakkerejser til Algarve med rejsegaranti
>> Se også vores rejser til Sagres i Algarve

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her