Pousada Palacio de Estoi

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,0
Fabelagtigt
1697 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Der var engang – og nej, det er ikke H.C. Andersen, jeg tænker på. Faktisk er det en hentydning til den første gang, jeg stiftede bekendtskab med Hotel Pousada Palacio de Estoi. Det var nemlig en helt særlig anledning, som jeg husker, som var det i går. Det siges, at et godt førstehåndsindtryk siger mere end 1000 ord – og hvis vi tager udgangspunkt i den tese, så får Pousada de Estoi mine varmeste anbefalinger. Hvorfor? Du får et par stikord, inden du læser videre – og tro mig, jeg overdriver ikke: Panoramaudsigt over Atlanterhavet, kystbyen Faro - og hertil kan du lægge service og kræs for kvaliteten.

Og så er her en afslappet stemning i de ellers meget historiske omgivelser, der særligt henvender sig til livsnyderen, som sætter pris på at bo tilbagetrukket. Samtidig bor du inden for behagelig køreafstand til de lækre strande og hyggelige kystbyer som Tavira, Olhão og som nævnt Faro. Hotel Pousada Palacio de Estoi er et hideaway, som du vil have gode minder om, når ferien er slut.

Uden at trætte dig med mine egne minder fra Pousada de Estoi, så håber jeg alligevel, at du har tid til at høre et kort uddrag af ”eventyret”, for selvom det er ved at være nogle år siden, at jeg første gang besøgte hotellet, så har det fæstnet sig på nethinden – hotellet lever nemlig 100% op til sin status som en historisk design-pousada (pousada = en historisk bygning, der i dag er indrettet som "kunstnerisk hotel"), hvor husets tidligere virke som palads for Estoi’s baron fortsat hersker som en rodfæstet ånd, uanset hvor du bevæger dig rundt på matriklen.

I 2012 havde et hold venner inviteret mig på en særlig, portugisisk aften. Jeg boede nede ved kysten og tænkte, hvorfor vi mon skulle køre de ca. 15-20 minutter ind i baglandet for at holde festen. Der er jo så dejligt ude ved kysten… De ville ikke fortælle 'hvorfor lige her' på forhånd, men lovede mig, at jeg ikke ville blive skuffet over beliggenheden og stemningen ”der hvor vi skulle hen”. Som sagt så gjort – efter mørkets frembrud førte minibussen os op til det gamle palads, og mine forventninger var minimale, for hvad kan der dog gemme sig her ved områet i Estoi, spurgte jeg mig selv? Hvis det var så specielt, ville jeg vel have hørt om det tidligere - troede jeg. Men jeg skulle blive klogere!

Stjerneklar himmel tilsat romantik ad libitum

Hvis du leder efter et gemmested, der passer perfekt til en ferie med et romantisk islæt, så bør du overveje at sætte kryds ud for Hotel Pousada Palacio de Estoi. Den udendørs terrasse med de oplyste borde med levende lys under åben himmel gør indtryk på en ellers hærdet hotelgæst som undertegnede.

Kan jeg næsten høre dig tænke: "Ja, ja…den er god med dig, Marie!" Så lad mig prøve at give dig en forklaring på, hvorfor der er noget særligt over Pousada de Estoi. Noget af det mest charmerende er, at her er en blanding af supermoderne minimalisme og historiske detaljer – her er alt fra dansk design til barokkens pompøsitet. Det gamle hovedhus er i sig selv et besøg værd. Tag bare et kig på billederne oven for. Giver du mig ikke ret i, at bygningen i sig selv indbyder til eftertænksomhed og afslapning? Det føles lidt som at træde et skridt ind i en tidslomme fra 1800-tallet med hvælvinge, knirkende gulve og højt til loftet.

Omvendt er huset også forud for sin tid og har sørget for at være med på den moderne tidslinje. For i de nye, tilstødende bygninger, hvor værelserne er indrettet, er stilen helt anderledes – her har den moderne verden med enkle linjer overtaget de pompøse detaljer. Dermed får du en følelse af at få lidt af det bedste fra to verdener og det er svært at sammenligne de to stilarter, der på hver deres måde fortæller om ’dengang’ til nutidens design. Ergo finder du i alle fællesarealerne de gode, gamle dyder og når du bevæger dig ned på dit værelse, så har du den komfort, som vi sætter så stor pris på at have som gæst på et hotel.

Derfor skal du vælge Pousada de Estoi

Uha, det er godt nok svært at være objektiv her, men jeg har besøgt Pousada de Estoi to gange siden da og har haft den samme ”Åh, her er godt at være!"-følelse. Derfor er min anbefaling til dig, at du skal vælge netop dette gemmested, hvis du gerne vil bo i de mest rolige omgivelser og ikke har noget imod at være i kortere køreafstand fra kysten (enten med lejebil eller taxa). Du bliver til gengæld belønnet med kvalitet, historiens vingesus og panoramaudsigter. 

Godt at vide om Hotel Pousada Palacio de Estoi

Selvom du bor i smørhullet af Algarvekysten, så vil jeg anbefale dig at have en lejebil til rådighed, hvis du tænker på at tage på en eller flere dagsudflugter.  Du har landsbyen Estoi inden for gåafstand, men for at spise behøver du ikke bevæge dig uden for matriklen, for det lille Small Leading Hotel’s of the World-medlem tilbyder restaurant til alle dagens måltider. Så hvis du en dag eller flere bare ønsker total afslapning, så behøver du ikke gå rundt med en rumlende mave – her er både vådt og tørt i rigelige mængder.

Derfor skal du vælge Pousada Palacio de Estoi

  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Nærmeste strand: ca. 13.2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Algarves knudepunkt for kultur, Silves – 62 km
  • Tag picnickurven med til Monchique’s smukke bjerglandskaber – ca. 95 km
  • Byen Sagres, med resterne af Henrik Søfarerens skole – 116 km
  • De ”caribiske” strande ud for Tavira – 34 km
  • Gå på marked i Loulé – 16 km
  • Den portugisisk-spanske grænse – ca. 56 km
  • Alt godt fra havet på restauranter i Olhão – ca. 11 km
  • Museet i Portimão, i den gamle sardinfabrik, med Algarves historie – 11 km
  • Nærmeste golfbane, San Lorenzo – ca. 21 km
  • Lissabon, Portugals hovedstad – 277 km
  • Lissabon lufthavn - 275 km
  • Faro Algarve lufthavn – 15 km

Her findes i alt 63 veludstyrede værelser og suiter, som du kan glæde dig til at besøge. Her er bl.a. standardværelser, superiorværelser samt suiter. De er indrettet i den nye vinge, hvilket også betyder, at de alle er moderne indrettede med alt, hvad du har brug for.

De har udsigt til haven, swimmingpoolen eller panoramaudsigt over kysten. De fleste værelser og suiter har balkon eller terrasse, hvor du med god samvittighed kan sidde og nyde solnedgangen med et glas portugisisk vin – de har naturligvis også minibar, og ellers kan du bestille en drink fra baren og få den serveret med room service. Kan klart anbefales!

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition
  • Balkon/terrasse
  • Badeværelse med bruseniche eller badekar
  • Hårtørrer
  • Badekåbe og slippers
  • Skrivebord med siddeplads
  • Stort spejl (fra ’gulv til loft’)
  • Internetadgang
  • Strygebræt- og jern
  • Minibar og safetyboks
  • Kaffe- og te-faciliteter
  • Telefon og TV

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pousada Palacio de Estoi. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rua São José
8005-465 Estoi

Koordinater

Latitude: 37.0966
Longitude: -7.8954

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Algarve, Alporchinhos
9,5
Fabelagtigt
1089 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 56 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Vila Nova de Cacela
9,2
Fabelagtigt
113 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 56 km
  • Nærmeste strand: ca. 7.2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Lagos
9,3
Fabelagtigt
1200 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 91 km
  • Nærmeste strand: ca. 600 m
  • Pool (evt. sæsonåben)