Rejser til Lagos

Lagos er en af de mest populære destinationer på hele Algarvekysten - og det er der mange gode grunde til. Lagos er historisk set også den mest interessante kystby i regionen Algarve. Book din rejse til Lagos med Escapeaway i dag!

Lagos ligger mellem fire højdedrag og er omgivet af indbydende strande og smukke klipper. På grund af klippernes gyldne farve kaldes området også "guldkysten". Byen emmer af historie og naturrigdom - gå en tur i de mange haver og parker og opdag de mange spændende, skjulte steder! Her kan der også dyrkes mange slags sport, f.eks. tennis, golf og ridning. Eller vandsport, såsom sejlsport, vandski, vindsurfing, sportsfiskeri og meget mere. Der er mange gode grunde til at rejse til Lagos!

Lagos er fuld af seværdigheder: Arkitektoniske perler, der fortæller byens interessante historie og strande, der giver mulighed for helt at koble fra og slappe af, og som er umiddelbart tilgængelige for den, der rejser til byen.  Med dens historiske og charmerende centrum med brostensbelagte gader og bymure fra det 16. århundrede tilbyder Lagos meget mere end bare strande, milde badetemperaturer og solskin - kort sagt de ideelle betingelser for en badeferie.

Byen, beliggende på den vestlige del af Algarves kystlinje, blev oprindeligt grundlagt af romerne, og senere overtaget af maurerne, og en af grundene til, at den i dag er så unik, er fordi den har formået at bevare en stor del af sin historie.

Ud over det historiske centrum byder byen på en fantastisk kyststrækning, der både rummer lange sandstrande og bugter gemt bag klipper. Og når solen går ned, begynder byens livlige natteliv. Der er virkelig noget for alle, der rejser til Lagos.

Velkommen til Portugal med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Lagos og andre rejsemål i regionen Algarve. Når du rejser med Escapeaway bor du altid på håndplukkede hoteller som alle er nøje udvalgt. I området omkring Lagos finder du, foruden hoteller, også villaer og ferieboliger hvis du hellere selv vil stå for madlavningen.

Du kan hos Escapeaway vælge kun at bestille dit hotel hvis du selv vil arrangere din rejse til Lagos, eller en samlet pakkerejse inkl. hotelophold, flyrejse og billeje eller transfer t/r fra lufthavnen i Faro. Mange vælger også at kombiner en rejse til Lagos med en storbyferie i Lissabon der kun ligger ca. 3 timers kørsel fra Algarve. Vil du på en bilrundrejse og bo flere steder i Portugal er du altid velkommen til at kontakte os, men du kan også læse mere om rundrejser i Portugal under rejsetemaet bilrundrejser.

>> Læs også om rejser til Albufeira
>> Læs om vores fleksible pakkerejser til Algarve

Hoteller i Lagos

Populære hoteller i Lagos

Portugal, Algarve, Lagos
9,3
Fabelagtigt
2129 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 91 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Lagos
8,7
Meget godt
2308 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 87 km
  • Afstand til centrum: ca. 2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Lagos
9,2
Fabelagtigt
174 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 90 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Information og fakta

Skal du rejse på ferie til Lagos har jeg her samlet lidt fakta og informationer om rejsemålet. Vil du have mere inspiration til din rejse så kig forbi vores blog og læs mere i de mange rejsguides om Portugal. Vi skriver bla. om efaringer fra egne rejser til Algarve og om emner som f.eks. vejret når du rejser, de mange dejlige strande i regionen, du kan læse om udflugter og seværdigheder, om kulturlivet, naturen, historie, maden og meget mere....

Rejser til Largos på Algarve-kysten i Portugal finder du nemt og billigt i rejse-søgemaskinen. Sammenlign priser på rejser og læs mere om Largos og andre rejsemål i Algarve.

Lagos er spillevende - både dag og nat, og få andre byer på Algarvekysten har så mange aktiviteter og seværdigheder at byde på. Lagos var hovedstad på Algarve ind til jordskælvet i 1755. Lagos ligger hvor floden Bensafrim munder ud i Atlanterhavet. Lagos har traditionelt, som mange af Portugals kystbyer, været afhængig af fiskeriet, men i dag er det først og fremmest turismen der udgør byens økonomi.

Selve Lagos har omkring 20.000 indbyggere, og en stor del af dem arbejder i turistindustrien. Lagos er da også en af de mest besøgte byer på Algarvekysten, hvor folk tiltrækkes af det store udvalg af smukke strande, restauranter og hoteller. Lagos er desuden kendt for Muscatel-vine der produceres lokalt, og for brændevinen Aguardente de medronho som laves på bær fra Jordbærtræet.

Historie

Lagos har eksisteret i mere end 2500 år, og i den periode har byen været hjemsted for fønikerne, romerne og maurerne - som alle var interesserede i byen på grund af dens strategiske beliggenhed ved havet på hjørnet til Europa.

Henrik Søfareren og Vasco de Gama valgte Lagos

Mange af de ekspeditioner Henrik Søfareren satte sejl fra Lagos' havn, og det var også her fra Vasco de Gama satte kurs de han tog mod vest og opdagede Brasilien. Også britiske sømænd havde efter sigende en svaghed for Lagos. Under Lord Nelson lagde de vejen forbi og fortalte om de smukke lokale kvinder og de glimrende drikkevarer.

Oplevelser

Byen er rig på historie, men er i høj grad også en levende by med mange aktiviteter og mulighed for oplevelser. På byens pladser er der ofte gadeforestillinger eller levende musik om aftenen. Er der en stor fodboldlandskamp i Portugal, er der storskærm på et af torvene, hvor folk i højt humør hepper på.  Omkring Lagos er der muligheder for at tage børnene med i vandland, og den zoologiske have giver mulighed for at svømme med delfiner. Der er masser af muligheder for at holde børnene beskæftigede på en interessant og lærerig måde.

Slide and Splash Water Park

Slide and Splash er det største vandland i Portugal. Der er masser af aktivitetsmuligheder her, fra kæmpe vandrutschebaner til et afslapningsområde med jacuzzi. Der er også et fuldt udstyret børneområde med livreddere, så du behøver ikke bekymre dig om barnets sikkerhed. Dette er det perfekte sted for hele familien at nyde en dag sammen.

Ponta de Piedade

De smukke Atlanterhavsklipper og fyrtårne er det, som Lagos er mest berømt for, og når du ser dem, forstår du hvorfor. Klipperne er fyldt med naturstensbuer og havgrotter, der er sjove for hele familien at udforske. Og der er masser af bådture til at tage dig ud til de mere spektakulære klipper i havet også.

Loppemarked

I centrum af Lagos i de snævre, gamle gader ligger det fascinerende loppemarked, der summer af liv og lokal aktivitet. Her ligger også byens Kulturcenter, der har forskellige udstillinger og aktiviteter i løbet af året.

Meia Praia

Denne imponerende sandstrækning ligger en kort 15 minutters gang fra byen og anses for at være den smukkeste strand på Algarve-kysten. Det anbefales at tilbringe mindst en dag her og måske også en nat, da Meia Praia også er hjemsted for de bedste strandbarer i Lagos.

Museu Municipal og Igreja de Santo Antonio

Lagos bymuseum er en eklektisk samling af alle mulige forskellige slags kunst; portrætter, mineraler, mønter og romerske mosaikker og meget mere. Museet tjener også som indgangen til Igreja de Santo Antonio, som er en lille kirke med fascinerende håndmalede fliser (azulejos).

Lagos Zoo

Børnene vil elske et besøg i Lagos Zoo. Med over 120 forskellige arter kan du se alt fra eksotiske fugle, der svæver gennem den 60 meter lange flytunnel, til bavianer, der svinger sig rundt i deres indhegning på Monkey Island. Der er også mange aktiviteter for både børn og voksne på stranden, hvadenten det er sejlads på havet, at betragte delfiner i deres naturlige habitat, surf-lektioner elller at ro i kajakker.

Unik skov og flamingoer

Udforsk Barão de São Joãos nationale skov kun 9 km væk, eller se om du kan få et glimt af flamingoerne i vådområderne ved Alvor-flodmundingen.

Igreja de Santo António

En af de få kirker i Lagos, der overlevede jordskælvet, er Igreja de Santo António. Her deltog Dom Sebastião efter sigende i sin sidste masse inden den tragiske ekspedition, der kostede ham livet. Kirken er udsmykket med guld fra ekspeditionerne til Brasilien og er derfor endnu et vidnesbyrd om Lagos' store fortid.

Stranden

Praia Dona Ana er en af de vigtigste strande nær byen og i det hele taget er strandene ved Lagos blandt byens absolut vigtigste attraktioner.

Vil man gerne have lidt mere plads for sig selv, kan man besøge stranden Meia Praias øst for byen - selvom strandene syd for byen generelt opfattes som flottere og mere eksotiske, fordi vandet her over tusinder af år har skåret sig ind og klipperne og dermed skabt mange små, afskærmede strande. Et godt eksempel på en sådan "privat" naturstrand er Praia Dona Ana.

Lokal transport

Med minitog: Hop på minitoget, der kører langs strandpromenaden og kom nemt til marinaen, Ponta de Piedade og alle strandene i mellem. Det koster normalt omkring € 2,50 for en enkeltbillet til og fra Lagos.

Med bus: Der er et stort netværk af busruter, der er billige og pålidelige, såsom Rede Expressos og EVA. Begge har ruter til andre badebyer og indlandsbyer.

Med tog: For at besøge alle de vigtige seværdigheder langs Algarve-linjen skal du bare tage et tog på stationen i nærheden af lystbådehavnen.

Med bil: Lej en bil og se alle seværdighederne i det vestlige Algarve i dit eget tempo. Hent din bil i Faro Lufthavn, eller et sted tættere på dit hotel.

Mad og drikke

Algarve er hjemsted for nogle fantastiske regionale specialiteter. Du bør forvente meget fisk på menuen, fanget samme dag, som de serveres, og ofte tilberedt på den enkleste måde sammen med andre lokale produkter, f.eks. salat og kartofler.

En af de mest populære retter er kyllingeretten piri piri. Det bedste sted at prøve den er på Restaurante O Alcaide, men du finder mange andre spisesteder i byen med den lækre specialitet på menuen.

Du bør også prøve de berømte sardiner i Lagos, som regnes som nogle af verdens bedste. Casa do Pinto er et godt sted at prøve dem og serverer dem med montanheira-salat og kogte kartofler. Tag et glas køligt portugisisk hvidvin eller vinho verde sammen med sardinerne - det vil du ikke fortryde!

Der er flere lokale markeder i Lagos, og her finder man f.eks. friske lokalt producerede grønsager, frugt, oliven, mandler, figner, honning og friskfanget fisk.

Lagos´ seværdigheder inkluderer også et aktivt natteliv og et varieret udbud af gode restauranter.

Lagos har altid været en levende og glad by, og festivaler, barer og god mad hører stadig til dagens orden. Man fornemmer de glade dage, hvor byen var centrum for nogle af verdenshistoriens afgørende ekspeditioner.

Aktiv ferie

Lagos og de omgivende strande giver mange muligheder for en aktiv ferie med oplevelser for alle i familien. 

På havet

Fra Lagos' marina er der mulighed for at leje sig til både yachts, sejlads og dybhavsfiskeri. I det hele taget byder området på alt, hvad hjertet kan begære af sejlsport og aktiviteter i forbindelse med havet.

Surfe

Området omkring Lagos er også storartet til surfing og windsurfing. Der er muligheder både for begyndere og øvede, og man kan leje udstyr på stedet.

Golf

Golf er mere end bare golf, når man går runderne i nærheden af Lagos. Banerne Palmares, Boavista og Alta giver en fantastisk udsigt over havet. Er udfordringen ved spillet vigtigere end naturoplevelsen, trækker den nærliggende bane Penina Championship Course måske mere - banen bliver brugt i Portuguese Open-turneringen.

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hvad siger gæsterne i Lagos?

9,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 14 anmeldelser