Du finder Dom Manuel I Charming Residence godt placeret i hyggelige og historiske Lagos, tæt på nogle af de skønneste strande på Algarvekysten. Hotellet, som kun er for voksne og helt perfekt for par, er en sand perle, hvor komfort og design går op i en højere enhed og skaber den perfekte ramme for din ferie. I de charmerende og romantiske omgivelser kan du nyde en afslappende ferie og dejlige faciliteter som pool og SPA, og så bor du i behagelig gåafstand til Lagos' maleriske, gamle bydel med et hyggeligt byliv, lokale butikker og gode fiske- og skaldyrsrestauranter. 

Marcus Stoltz
Udvalgt af
Marcus Stoltz

Set udefra er Dom Manuel I en beskeden ejendom, men lige så snart du træder indenfor på det hyggelige boutique-hotel, mødes du af masser af portugisisk charme og romantisk atmosfære. Arkitekturen og indretningen er klassisk portugisisk med tråde tilbage til det 16. århundredes overdådige, romantiske periode og de portugisiske opdagelsesrejser, som byen har tilknytning til. Hotellets udendørsarealer byder på frodige omgivelser pyntet med små skulpturer og grøn beplantning samt skyggefulde pergolaer med farverige blomster. Her kan du nemt finde en hyggelig og intim krog, hvor du kan slå dig ned og nyde stemningen og det behagelige klima, som Lagos har at byde på. 

En charmerende byoase med pool og SPA 

Allerede fra ankomsten vil du hurtigt føle dig velkommen og klar til at slappe af takket være dine søde værter og de dejlige faciliteter. Hotellet har flere indbydende steder, hvor du kan slå dig ned og nyde ferielivet under den strålende sol. Her er to områder med swimmingpools omgivet af liggestole og skønne haver, som skaber en dejlig ramme for din ferie. Du kan også lægge dig godt til rette på en af tagterrassens cabañas og nyde den flotte udsigt over området og det dybblå hav i horisonten. 

Som nævnt er faciliteterne helt perfekte til en afslappende og romantisk ferie, og i hotellets wellnessområde kan du nyde massage, sauna og tyrkisk bad. Efter en god nats søvn serveres en dejlig morgenmad med lokale delikatesser i det hyggelige barområde, hvor du også har mulighed for at sætte dig udenfor på terrassen under pergolaen og nyde din mad i det fri. Morgenmaden er vellidt og favner bredt med bl.a. vegetariske og glutenfrie muligheder. I løbet af dagen fås snacks og drikkevarer fra baren, og til middag kan du gå ud i byen og spise på et bredt udvalg af lokale restauranter, hvor der venter dig gode gastronomiske oplevelser. Her på Algarvekysten kan du nemlig få masser af friske fiske- og skaldyrsretter, dejlig krydret mad, gode rød- og hvidvine, for ikke at glemme delikate portvine samt lækre kager og desserter. 

Klippestrande, grotter og stemningsfyldte kystbyer

Lagos er en livlig by, der byder på enestående natur ved kysten. Byen er velsignet med skønne strande, og du bor bare små 10 minutters gang fra den utroligt smukke strand, Praia Dona Ana, som tiltrækker med gyldent sand og roligt indbydende vand. Her kan du både slappe af og tage på opdagelse, for stranden byder også på imponerende grotter og dramatiske, orange klippeformationer. Du kan tage på sejltur fra Lagos og komme helt tæt på kystens smukke seværdigheder fra havsiden, fx de skulpturelle Ponta da Piedade klippeformationer, som ligger 3 kilometer fra Lagos. I det hele taget er Lagos et paradis for vandhunde og solelskere med rig mulighed for at afprøve diverse vandsportsaktiviteter på de mange strande. 

På samme korte afstand kan du opleve Lagos' hyggelige centrum tæt ved den stemningsfyldte marina, beundre byens smukke arkitektur og tage på det travle fiskemarked. Området lægger også op til skønne vandre- og cykelture, så du kan med fordel leje en cykel på hotellet og begive dig ud på tur. Et godt udflugtsmål fra Lagos er den charmerende kystby, Alvor, som byder på brostensbelagte gader, lave traditionelle huse, skønt havneliv og masser af atmosfære. Du kan komme hertil på en halv times tid i bil. 

Derfor skal du vælge Dom Manuel I Charming Residence:

  • Du bor i kystbyen Lagos i gåafstand til centrum og stranden
  • ... i charmerende omgivelser med romantisk stemning
  • Du har gode faciliteter til at forsøde din ferie
  • ... som SPA, pools og tagterrasse med udsigt til havet
  • Du får skøn morgenmad, her er bar og gode restauranter i området
  • Du bor i et område med gode udflugtsmuligheder
  • ... og nogle af Portugals bedste strande 

Godt at vide om Dom Manuel I Charming Residence:

Hotellet er et såkaldt voksenhotel for alle over 16 år, og derfor kan du vælge Dom Manuel I Charming Residence, hvis du ønsker en ferie i mere stille og rolige omgivelser uden børn.

Hotellet tilbyder gratis parkering, men har kun få parkeringspladser til rådighed. Derfor kan det være nødvendigt selv at finde parkering i nærheden.

Læs mere om Charming Residence Dom Manuel

Hideaways' kategori

8,0 Vores gæsters
bedømmelse
619 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Afstand til centrum: ca. 800 m
  • Nærmeste strand: ca. 900 m
  • Lagoa, hovedbyen for vinproduktion på Algarvekysten: ca. 36 km
  • Algarves knudepunkt for kultur, Silves : ca. 40 km
  • Porches, kendt for dets keramik: ca. 41 km
  • Tag picnickurven med til Monchique’s smukke bjerglandskaber : ca. 47 km
  • Strand og naturpark, Lagoas de Santo André e Sacha: ca. 140 km
  • Faro Lufthavn: ca. 90 km (1h 0m)
  • Lissabon Lufthavn: ca. 299 km (2h 40m)

Værelser

Hotellet har 49 komfortable og bekvemmelige værelser i forskellige størrelser og kategorier, som er stilfuldt indrettet med portugisiske fliser og malerier. Alle har privat balkon/terrasse med udsigt til byen eller poolen.

Faciliteter:  

  • Aircondition
  • TV
  • WiFi
  • Telefon
  • Safetyboks
  • Minibar
  • Elkedel
  • Badeværelse med bruser og/eller badekar samt hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Charming Residence Dom Manuel:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rua Gago Coutinho, Lote 37
8600-593 Lagos

Koordinater

Latitude: 37.0938
Longitude: -8.6736

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.