Rejser til Loule

Loulé er en traditionel portugisisk markedsby og en af de mest populære dagudflugtsmål i den centrale del af Algarve. Book en spændende rejse til Loulé med Escapeaway i dag!

Loulé, 16 km nordvest for Faro, er en typisk markedsby ved foden af højdedrag bevoksede med yndige mandeltræer. Det er en gammel by, men der findes kun få rester af de gamle, dels romerske, dels mauriske, bymure. Byen er nok mest kendt for kunsthåndværk og gammeldags charme. Når man går rundt i byen, ad smalle brolagte stræder, ser man adskillige gammeldags værkstæder, hvor håndværkerne stadig arbejder med at fremstille produkter af kobber, læder, smedejern eller laver kurveflet og smukke broderier.

Hvis man besøger Loulé i karnevalstiden, normalt i februar, er byen særlig livlig. Folk kommer fra hele Algarve for at beundre de flotte parader og kostumer og nyde den muntre stemning og måske også imponerende fyrværkeri. Nutildags indeholder karnevallet også en satirisk relation til samfundet, det politiske system og årets begivenheder.

I august afholdes en kunsthåndværkermesse, men ofte, og især lørdag formiddag, er der en fin markedsatmosfære i det gamle maurisk-inspirede marked fra begyndelsen af det forrige århundrede. Oplev området omkring Loule i Algarve med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Portugal hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

>> Læs også om rejser til Ferragudo

Portugals ældste karneval

Februar er karnevalstid på Algarvekysten - særligt i Loulé. Her kan du opleve det ældste og mest kendte karnevalsoptog i Portugal, som eftersigende var den oprindelige inspirationskilde til det berømte karneval i Rio de Janeiro. Karnevalet i Loulé, som har over 100 år på bagen, er en stor fest i tre dage med optog på hovedgaden Avenida José da Costa Mealha med flot dekorerede flåder og hundredevis af overdådigt udklædte sambadansere. Dertil kommer de mange glade tilskuere, som kommer fra nær og fjern for at være med i festen.

I ugerne op til karnevalet kan man i mange af byens butikker købe kostumer, parykker og teatersminke. Så der er gode muligheder for at følge opfordringen til selv at deltage i løjerne. Temaet for årets karneval i Loulé er "Opdagelsesrejsende". Det er dog ikke kun historiske personer som Vasco da Gama og Ferdinand Magellan, der æres, men i ligeså høj grad de nutidige portugisiske personligheder indenfor politik og sport, som er med til at øge Portugals indflydelse rundt om i verden. Du kan derfor forvente at se flåder, der hylder statsminister António Costa, nuværende generalsekretær for de Forenede Nationer, Antonio Guterres, samt fodboldspillerne Cristiano Ronaldo og Fernando Santos.

Loulé er bare en af flere byer i Algarve, som tager del i karnevalstradition. Der vil således også være farverige optog i byer som Albufeira, Silves og Faro.

Gadefest og sære traditioner

Karnevalet i Algarve byder ikke kun på de imponerende optog, som i dag stilmæssigt minder meget om de berømte brasilianske sambatog, men også på mere særegne, lokale traditioner.

Der er således flere steder sangere, estudantinas, som går rundt til byens barer og caféer for at synge satiriske smædesange om regeringen og politikere, mens publikum griner og hujer. Desuden arrangeres der maskeballer i forbindelse med karnevalet, som er for både lokale og besøgende.

Algarve i februar

Bortset fra de festlige karnevaler, hvorfor skal du så rejse til Algarve i februar? Det kunne være for at nyde godt af de mange solskinstimer med behagelige temperaturer, der ofte indbyder til korte ærmer. Selv for en dansk viking vil vandet dog nok være for koldt til badning, men til gengæld er Algarves vintervejr generelt perfekt en aktiv ferie med for eksempel golf, jogging på de fantastiske strande eller vandretureture i baglandet på Via Algarviana.

Man kan således holder ferie i Algarve året rundt, men februar hører alligevel til lavsæsonen. For dig som går imod strømmen, er det en chance for at du kan opleve Algarve uden de turistmasser, som kan præge de populære byer langs Algarvekysten i højsæsonen. Samtidig vil priserne på hotellerne som regel være betydeligt lavere på denne tid af året i et land, som i forvejen er kendt som et rejsemål, hvor man kan strække feriebudgettet langt.

Find en billig rejse til Loulé med Escapeaway

Brug søgemaskinen i toppen af siden til at finde en rejse til Loulé som passer til dig og dine planer. Vælg mellem afrejse fra København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Hamburg lufthavn - vi søger efter billige flybilletter fra alle flyselskaber og kombinerer med udvalgte hoteller i Loulé, kun med gode anmeldelser. Du får en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til nettets bedste pris.

>> Læs om luksusrejser til Algarve
>> Se også rejser til Lissabon

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Loulé