Rejser til Monte Gordo

Den engang søvnige fiskerby, Monte Gordo, ligger som den sidste i en lang række populære feriesteder ved strande i det østlige Algarve. Byen er en klassisk aktiv og livlig ferieby med mange muligheder og faciliteter til en aktiv ferie.

Beliggende bare 3 km vest for grænsebyen Vila Real de Santo Antonio og 45 minutters kørsel fra lufthavnen i Faro, er Monte Gordo en nemt tilgængelig feriedestination med en smuk strand, naturreservat i baghaven og et livligt sommerliv. Strålende og muntert har Monte Gordo udviklet sig betydeligt som en feriedestination over de senere år, imødekommende over for både portugisere og udenlandske besøgende.

Friske fisk

Monte Gordos fiskeritraditioner lever videre, når koner i housecoat kommer ud fra nybyggede huse for at modtage det bedste af det friskfangede fra lokale fiskere, der stadig cykler rundt gennem Monte Gordos gader for at aflevere deres ordrer. Folk fra hele Algarvekysten tager ofte på udflugt til Monte Gordo for at spise fisk, ja og så nyde livet på den dejlige strand. Monte Gordo er nu ikke den eneste by på Algarvekysten hvor du kan spise fantastisk frisk fisk, det er faktisk muligt i stort set alle byer langs kysten.

Seværdigheder 

Monte Gordos lysglimtende kasino, der blev åbnet i juli 1996, byder på et moderne spillerum, mere end 200 enarmede tyveknægte og et natligt show. Monte Gordo Bay kan prale af den største strand og det varmeste vand i Algarve, mest takket være middelhavsklimaet og den gunstige geografiske placering nær floden Guadianas munding.

Overstrøet med fyrretræer og beliggende åben ud til havet strækker Monte Gordos brede gyldne strand, én af de fineste langs Portugals sydkyst, sig så langt øjet rækker. Når du rejser til Monte Gordo er stranden den største attraktion, og den skal opleves i mange timer, sammen med den nærmest evige sol.

Oplevelser i nærheden af Monte Gordo

Floden Guadiana, der løber ud i Atlanterhavet 3,2 km øst for Monte Gordo, har været en naturlig grænse i mere end 2.000 år, og dannede oprindelig grænsen mellem de romerske provinser Lusitania (Portugal) og Baetica (det sydlige Spanien). Jævnlige flodkrydstogter tilbyder besøgende en smag af den fred og fordragelighed, der findes i denne del af Portugal.

Kort tids kørsel mod nord fra Monte Gordo ligger Castro Marim, det første hovedkvarter for the Military Order of Christ (Kristi Milits), efterkommere fra tempelridderne i Portugal. Sandstensvæggene fra det middelalderlige slot indeholder ruinerne af et endnu ældre slot. Er du iøvrigt interesseret i historie om Tempelridderne i Portugal så bør du en dag besøge Tomar der ligger i regionen Centro de Portugal.

Sådan booker du en rejse til Monte Gordo

Med Escapeaway kan du få en problemfri og sikker rejse til Monte Gordo, med mulighed for afrejse fra København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, til den internationale lufthavn ved Algarves hovedby Faro, eller alternativt til Sevilla i Spanien. Vores smarte søgemaskine støvsuger nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og kombinerer dem med udvalgte hoteller i Algarve. Det hele samles i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken for den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs mere om pakkerejser til Algarvekysten
>> Læs også om luksushoteller i Portugal her

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Monte Gordo