Rejser til Porches

Porches er en lille by der ligger mellem Lagoa og Albufeira og er kendt for noget af smukkeste keramik på Algarvekysten. Nu kan du rejse til Porches med Escapeaway og opleve det bedste af Algarve med os.

Når man rejser til Algarve, er det oplagt at bo i landsbyen Porches, som ligger dér, smuk som et postkort, lige ved EN125 hovedvvejen, midtvejs mellem Alcantarilha og Lagoa. Porches er karakteristisk for sine grupper af klassisk hvide, egnstypiske huse, hvis specielle fremtoning fremhæves af ejendommelige skorstene smykket med filigranarbejder. Her kan du holde ferie i relativ ro og fred, mens du nemt kan tage ud og opleve de omkringliggende byer, strande og attraktioner.

Seværdigheder 

Livet i Porches er centreret omkring den lokale keramikindustri, hvor mange fra lokalbefolkningen er ansat. Porches keramikfabrikken blev grundlagt i 1968 for at genoplive et lokalt håndværk og bevare gamle iberiske og mauriske mønstre. Hvert stykke håndglaseres og males i fri stil i blå, grøn og turkis. Porches' sognekirke har erstattet en ældre kirke fra det 16. århundrede, hvis kor stadig er bevaret.

Læs mere om keramik-fremstillingen i Porches på den lokale hjemmeside.

Oplevelser i nærheden af Porches

Den nærtliggende by Lagoa (5 km vestpå) er centrum for Algarves vinfremstillingsindustri. Ture til vingårdene kan arrangeres gennem det lokale turistkontor. Den søvnige landsby Alcantarilha ligger hensunket øst for Porches, og er berømt for sit knoglekapel, der ligger ved siden af sognekirken. Hele interiøret er lavet af de jordiske rester af ca. 1.500 sognebørn.

Kort tids kørsel syd for Porches står Senhora da Rocha-kapellet, fantastisk placeret på en stenet klippe, og med udsigt over den lille strand af samme navn. Spor fra den visigotiske periode daterer kapellet helt tilbage fra før den mauriske besættelse.

Blandt de mest populære udflugter fra Porches, er sejlture langs den dramatiske kystlinje, som bl.a. byder på skjulte strande, hemmelige grotter og et rigt dyreliv. Tæt ved er der også mulighed for at opleve baglandet på hesteryg, eller med jeep-safari.

Sådan booker du en rejse til Porches i Algarve

Med Escapeaway kan du rejse til Porches fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en mellemlanding undervejs, til den internationale lufthavn i Faro. Vi giver dig flybilletter med rutefly til nettets bedste priser, pakker det sammen med vores udvalgte hoteller på Algarvekysten, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti. Sådan er en ferie i Porches med Escapeaway.

>> Tag på luksusferie i Algarve
>> Se alle rejser til Portugal her

 

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Porches

Hvad siger gæsterne i Porches?

9,7
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 6 anmeldelser