Rejser til Quarteira

Bekvemt placeret øst for Vilamoura har Quarteira udviklet sig til at være et af Algarves allerbedste feriesteder siden opsvinget i 1970erne og 80erne. Velkommen til Portugal med Hideaways, vi er specialister i rejser til Algarvekysten og området omkring Quarteira.

Med sikre badeforhold og en lang sandstrand, der strækker sig praktisk talt uafbrudt hele vejen til Faro, er Quarteira mest populært hos ferierende i sommermånederne, men også for golfspillere i lavsæsonen.

Quartiera var en af de oprindelige feriebyer på kysten og har til den dag i dag, sine trofaste gæster, især portugisiske turister. Stranden der ligger uden for Quartiera er en af de bedste i det centrale Algarve og beliggenheden er eminent. For familier er der mulighed for at tage i Aquashow Park på de varme dage, ligesom man kan sejle ud og se naturlige grotter langs kysten. I det hele tager er vandet og havet en fuldstændig integreret del af en ferie i Quarteira.

Bo på nøje udvalgte hoteller når du rejser med os til Algarve og andre rejsemål i det sydlige Europa. Vi tilbyder afrejse hver dag året rundt, og fri rejselængde. Du kan flyve fra alle lufthavne til Faro på Algarve og skal du holde ferie i Quarteira vil vi anbefale du lejer en bil.

Promenade og gode restauranter 

Sammen med stranden er Quarteiras hovedattraktion den lange promenade, afgrænset af raslende palmer, blomstrende hibiscus og hvide og lyserøde nerier. Om aftenen er denne behagelige gangsti ved vandet fyldt med en endeløs strøm af familier og par, der inspicerer restauranternes menuer, der alle byder på friskfanget fisk købt direkte på Quarteiras lokale marked.

Oplevelser i nærheden af Quarteira

Quarteira ligger i bekvem afstand fra flere mesterskabs-golfbaner, inklusiv Old Course ved Vilamoura og Royal Course ved Vale do Lobo. 15 km inde i landet ligger Loulé, et af de mest interessante steder i Algarve. Ud over sognekirken fra det 13. århundrede er byens ugentlige sigøjnermarked om lørdagen en kæmpe attraktion for besøgende, som lige snupper en blondedug, sko, lertøj og læderbælter og tasker med til familie og venner derhjemme.

Sådan booker du en rejse til Quarteira

Med Hideaways kan du få en problemfri og sikker rejse til Quarteira, med mulighed for afrejse fra København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Vores smarte søgemaskine støvsuger nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og kombinerer dem med udvalgte hoteller i Quarteira. Det hele samles i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken for den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs om luksusrejser til Algarve
>> Sådan booker du en pakkerejse til Portugal

Læs mere om Quarteira

Rejsemål i Algarve

Find rejsen til Algarve her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér