Vandreferie Algarve

Mange ved det ikke, men naturen i regionen Algarve i det sydlige Portugal, er som skabt til vandreferie.

Højt hævet over Atlanterhavets brusende bølger på toppen af de hvide klipper, snor der sig en vandresti, som fiskerne plejede at bruge, når de skulle transportere dagens fangst hjem. Faktisk kan man stadig møde fiskere med store fisk i nettet, når man vandrer langs Trilho dos Pescadores. Ikke mange steder i Europa finder man en mere imponerende udsigt, som kan nydes, mens man lader sig varme op af de tropiske, nordafrikanske vinde, som blæser mildt ind over kysten. Når man for alvor har fået varmen, kan man liste ned ad stentrapperne mellem de majestætiske klipper. Forenden af trapperne ligger isolerede strande og lyseblå laguner, hvor man kan tage et velfortjent hvil.

Trilho dos Pescadores er blot en af mange vandrestier, som slanger sig gennem Algarves smukke omgivelser og er med til at gøre Algarve til en perfekt destination for en vandreferie. Nogle stier følger kysten, andre går over bakker og dale eller ind gennem gamle middelalderbyer. Hideaways har håndplukket hyggelige hoteller og små gæstehuse, som oftest ligger uden for de traditionelle turistområder. Her kommer du hurtigt på fornavn med personalet, og de vil kunne hjælpe dig med at finde lokale vandreruter.

Også på turistkontorerne har de et imponerende overblik over de mange vandrestier. Her er det også muligt at hente detaljerede kort, så I ikke farer vild. Vandreturene findes i forskellige sværhedsgrad, og der er næsten 400 kilometer afmærkede vandrestier, som man kan begive sig ud på.

Er man ude i den smukke natur spiller vejret jo altid en vigtig rolle, og i Algarve skal man også tænke på at det kan blive for varmt. Personlig vil jeg anbefale at rejse i perioden fra september til og med maj, hvis du skal på vandre ferie i den sydlige del af Portugal. Læs mere om vejret på Algarve her.

Vælg det rigtige hotel eller hoteller til din rejse

Uanset formålet med sin rejse er det naturligvis altid vigtig at vælge et eller flere hoteller som passer dine behov og ønsker, men er formålet med en rejse til Algarve en vandreferie er det endnu vigtigere at hotellerne er placeret rigtig i forhold til vandreruter. Under de enkelte hoteller kan du læse mere om muligheder for at vandre, men du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os for gode råd og informationer til at sammensætte den rigtige rejse. Jeg kan også anbefale du kigger forbi vores rejsetema med aktiv ferie, her har vi listet en del af de hoteller i programmet som egner sig særlig godt til dig der vil være aktiv i ferien.

Her kan du se alle hoteller på Algarvekysten

 

>> Læs mere om vandreferie

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér