Pousada Forte da Horta

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,9
Meget godt
160 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Åh, hvor jeg dog længes efter terrassen på Pousada Forte da Horta, der ligger gemt midt inde i Horta by på én af mine favorit-øer, Faial, på Azorerne. Inde bag de yderst robuste og tykke forsvarsmure ligger et levende, historisk hotel, som jeg glæder mig til at byde dig velkommen på. Her er god (morgen)mad, en meget hyggelig og næsten maritim stemning - og så er der udsigten til keglevulkan-øen, Pico, der er smuk at vågne op til om morgenmad, men ligeså smuk at sige "godnat" til om aftenen.

Et utrolig charmerende hotel i meget historiske rammer. Du modtages i den rustikke hall med klinker på gulvet, og den store, flotte pejs giver den rigtige stemning af hygge, ligesom de bløde sofaer gør det. Denn robuste trappe, der fører op til værelserne på 1. sal giver et herskabeligt touch, som om du står midt i en stor villa fra fordums tid.

I hotellets "Sal & Pico"-restaurant kan du nyde specialiteter fra det lokale køkken ledsaget af skønne, portugisiske vine. Kokken anbefaler and tilberedt på azoriansk vis efterfulgt af ananas-carpaccio. Fra hotellets swimmingpool og terrasse kan du nyde det det imponerende view over havnen og havet med Pico på den anden side.

Derfor skal du vælge Pousada Forte da Horta

  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Hoteltype

Kort og afstande

  • Horta lufthavn – 9,1 km
  • Udflugt til Pico, færgelejet i Horta – 800 m (½ times overfart)
  • Horta by, besøg f.eks. den berømte Peter’s Café – 400 m
  • Historie og fantastiske udsigter fra Ponta dos Capilinhos – 25,4 km
  • En udsigt du skal opleve, Cabecão Gordo – 17,7 km

Pousada Forte da Horta er et lille hotel med atmosfæren og historien i behold. Her er 8 standardværelser, 18 superiorværelser og 2 suiter, og de findes med og uden udsigt over havet. Ingen hemmelighed, at jeg varmt kan anbefale havudsigten, for du befinder dig midt ude i Atlanterhavet omgivet af uberørte udsigter. Selvom de historiske rammer betyder, at der er nogle bestemte regler for at bygge til og renovere, så er der ikke en finger at sætte på standarden, og flere af værelserne har desuden balkon eller terrasse.

Indretningen er klassisk-moderne forstået således, at alle nutidens faciliteter er lige for hånden - aircondition, minibar, safetyboks og badeværelse med kar eller bruseniche og diverse toiletartikler fra den velkendte Pestana-kæde, som pousada-hotellerne er en del af.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pousada Forte da Horta. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rua Vasco Da Gama
9900-017 Horta

Koordinater

Latitude: 38.5316
Longitude: -28.6266

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Azorerne, Terceira
9,2
Fabelagtigt
41 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Azorerne, Terceira
8,9
Meget godt
469 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste strand: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Azorerne, Pico
8,2
Meget godt
192 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Nærmeste by: ca. 3.8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)