Furnas Boutique Hotel – Thermal & Spa i byen Furnas, som ligger på Azorernes største og måske mest kendte ø São Miguel, har en perfekt størrelse. Hotellet er lille nok til at føles personligt, men stort nok til, at der er mange faciliteter og aktiviteter. Her er forkælelse og natur i højsædet.

Marie Kaalund Winther
Udvalgt af
Marie Kaalund Winther

Furnas Boutique Hotel – Thermal & Spa ligger i en smuk bygning, og er indrettet i et elegant, roligt og stilfuldt design, der behager øje og sjæl. Hotellet har en god restaurant samt indendørs og udendørs pool og fremstår i det hele taget som en skøn oase, hvor det primære formål er at nyde tilværelsen.

Hvis du nænner at forlade hotellet, har du et godt udgangspunkt for udflugter, som enten kan arrangeres af hotellet eller på egen hånd. Hotellet ligger lige i smørhullet af Europas største koncentration af varme kilder, her er smukke afmærkede vandrestier, varme bassiner og vandfald, så husk endelig badetøj og håndklæde.

Slå et sving forbi Caldeira das Furnas, hvor du, allerede når du parkerer bilen, mærker svovlen i luften og ikke mindst i næsen. Det er fascinerende at opleve hullerne i jorden, hvor kogende vand og mudder bobler lystigt. Nogle af de lokale restauranter og hoteller graver huller i jorden, hvor de langtidskoger forskellige retter, blandt andet den lokale gryderet Cozido. Disse bliver typisk taget op af jorden kl. 12.00 og er i den grad værd at opleve.

Derfor skal du vælge Furnas Boutique Hotel - Thermal & Spa

  • Du vil bo på et boutique hotel i betagende omgivelser
  • Restaurant À Terra tilbyder hjemmelavet sund og lækkert mad
  • Her er forkælelse i form af massage, sauna og tyrkisk bad med mere
  • Indendørs og udendørs termisk pool
  • Der er uanede muligheder for aktiv ferie i området

Godt at vide om Furnas Boutique Hotel - Thermal & Spa

Glæd dig til at bo på dette lækre hotel, hvor omgivelserne er ud over det sædvanlige. Her kan du benytte de inden- og udendørs termiske pools, gå i sauna eller i det tyrkiske bad. Få behandling i et af de 10 behandlingsrum, hvor der tilbydes ansigts- og kropsbehandlinger, massage, pedicure og manicure med mere. Hotellet tilbyder med en samarbejdspartner følgende muligheder: Du kan tage på hvalsafari, ro kajak eller kano, rappelle, tage på cykelture, køre jeep, dykke, fiske, tage et begynderkursus i golf eller tage på fotosafari.

Læs mere om Furnas Boutique Hotel - Thermal & Spa

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
989 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
Se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 10 km
  • Afstand til centrum: ca. 12 km
  • Prøv den typiske cozido-ret i Furnas (den smager altså godt): ca. 1 km
  • Den botaniske have og mineralsøen, Terra Nostra Park: ca. 1.3 km
  • Den gamle og fortsat aktive te-fabrik, Gorreana: ca. 14 km
  • Lagoa do Fogo, ”ildsøen” – her må du ikke glemme kameraet: ca. 34 km
  • Byen Nordeste med de pragtfulde udsigtspunkter: ca. 35 km
  • Besøg en ananas-plantage ved Faja de Baixo: ca. 44 km
  • Ponta Delgada med museer, ”storbyliv” og den populære marina: ca. 45 km
  • Den gamle tobaksfabrik, Fábrica De Tabaco Estrela: ca. 46 km
  • Ponta Delgada Lufthavn: ca. 48 km (50m)

Værelser

Furnas Boutique Hotel - Thermal & Spa har 55 værelser, som ligger i to etager og fås i forskellige størrelser. Værelserne er smagfuldt indrettet af en indretnings-arkitekt og byder på en blanding af moderne og traditionelle islæt. De er relativt små i størrelsen, men til gengæld synes jeg, at de er praktisk indrettede og godt udnyttede.

Faciliteter på værelserne:

  • Smart-TV
  • Minibar (mod betaling på stedet)
  • Wi-Fi
  • A/C
  • Dobbeltseng el. to adskilte senge
  • Badeværelse m. bruseniche samt hårtørrer
  • Badekåbe, slippers og poolhåndklæder
  • Kaffemaskine el. kedel
  • Safetyboks
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Furnas Boutique Hotel - Thermal & Spa:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Avenida Dr. Manuel de Arriaga, s/n
9675-022 Furnas

Koordinater

Latitude: 37.7709
Longitude: -25.3044

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.