En tilfældighed, der ramte plet. Sådan var mit møde med det rustikke Quinta de Santana, der ligger ca. 17 km fra hovedbyen på São Miguel, Ponta Delgada. Selvom navnet måske fremkommer lidt mexicansk, så er charmen 100% portugisisk, og stilen er med et strejf af Grækenland med rustikke detaljer.

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Atmosfæren er ganske afslappet, og de 25 lejligheder er omgivet af en større have, hvor hele familien vil føle sig hjemme og godt tilpas. Haven er nemlig udover lejlighederne et samlingspunkt med swimmingpool, liggestole, legeplads og ”kærestebænke”. De forskellige områder er opdelt af et lille stisystem, der til slut leder frem til en mindre ”zoologisk have”.

Den store have er fuld af tropiske planter og træer – bananer, citroner og blomster, jeg ikke engang kender navnet på, men naturligvis er her alle regnbuens farver af hortensiaer, som São Miguel er så kendt for.

Quinta de Santana er for dig, der ønsker en god base i rolige omgivelser på São Miguel – her kan du selv forme ferien, som du ønsker, for lejlighederne er godt udrustede med albuerum. Her har du havet på den anden side af vejen, og du har alle muligheder for at udforske øens utallige seværdigheder.

Faciliteter og aktiviteter på Quinta de Santana

  • Tag en dukkert i hjertet af haven – for her ligger swimmingpoolen og venter
  • Sæt dig til bords i restauranten Cozinha João og nyd en klassisk, veltilberedt middag á la Azorerne
  • Lad ungerne forlyste sig på den lille legeplads med blødt underlag med udsigt til alle husdyrene i ”zoo”
  • Du kan frit benytte dig af den udendørs grill, der er perfekt til friskfanget fisk og skaldyr





 

Læs mere om Quinta de Santana

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,0 Vores gæsters
bedømmelse
180 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Ponta Delgada med museer, ”storbyliv” og den populære marina – 17 km
  • Ponta Delgada lufthavn – 18 km
  • Nærmeste landsby, Ribeira Grande – 5 km
  • Atlanterhavet og strande  fra 500 m
  • Nærmeste golfbane, Batalha Golf Course – 9 km
  • Lagoa do Fogo, ”ildsøen” – her må du ikke glemme kameraet – 24 km
  • Byen Nordeste med de pragtfulde udsigtspunkter – 59 km
  • Den botaniske have og mineralsøen, Terra Nostra Park – 30 km
  • Den populære Pópulo-strand på sydkysten – 14 km
  • Prøv den typiske cozido-ret i Furnas (den smager altså godt) – 30 km
  • Vulkanlandskab ved det smukke, smukke Sete Cidades – 32 km
  • Besøg en ananas-plantage ved Faja de Baixo – 14 km
  • Den gamle tobaksfabrik, Fábrica De Tabaco Estrela – 17 km
  • Den gamle og fortsat aktive te-fabrik, Gorreana – 17 km

Værelser

De 25 lejligheder er opdelt i en nyere og en oprindelig afdeling. Den oprindelige afdeling er rustik og nogle indrettet i to plan. Her er opholdsrum og køkkenafdeling i stueplan og øverst findes soveværelse og badeværelse.

Den nye afdeling er noget mere moderne i indretningen og er kommet til i hhv. 2006 og 2008. Trods den moderne indretning kan disse lejligheder ligesom den oprindelige afdeling virke lidt slidt i kanten, men hvis du ikke hænger dig alt for meget i detaljerne, så er lejlighederne på Quinta de Santana et godt udgangspunkt for en familieferie på São Miguel.

Samtlige lejligheder er udstyret med kitchenette (mindre køkken) med alle ”ingredienser” for, at du kan kokkerere de mest basale måltider. Selvfølgelig er her køleskab, kogeplader og mikroovn m.m. Desuden service og postelin og her er rengøring dagligt, hvor også viskestykker og håndklæder udskiftes.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Quinta de Santana:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Canada da Meca, 4 - Rabo de Peixe
9600-160 Sao Miguel

Koordinater

Latitude: 37.8106
Longitude: -25.5679

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.