Heritage Avenida Liberdade Hotel finder du midt på Lissabons flotte, boulevard, Avenida da Liberdade, der er byens svar på Paris’ Champs-Élysées - så behøver den beliggenhed vist ikke nærmere forklaring! Du er faktisk så tæt på alting, der er værd at gå efter, at du ikke engang behøver at tage sporvognen fra A til B. Med et par gode travere er det en oplagt mulighed for at opleve byen i øjenhøjde.

Heritage Avenida Liberdade Hotel er opført i et fint, gammelt byhus fra 1880’erne og kombinerer på bedste vis gamle traditioner og livsstil med moderne faciliteter. Den smukke lobby er indrettet med sofaer og lænestole, der indbyder til et lille hvil, masser af grønne planter og har som vægdekoration en moderne udgave af de blå-hvide kakler, som næsten er Portugals varemærke. Også på værelserne, hvis afdæmpede farveskala holder sig til gyldne efterårsfarver, fornemmer du en anerkendelse af husets mange år på bagen med klassiske møbler og retro-look på badeværelset. Men bare rolig, bag det klassiske ydre gemmer sig en verden med alt det moderne udstyr, som vi i vore dage ikke kan leve uden.
Derfor faldt jeg for Heritage Av. da Liberdade:
Det er snart 4-5 år siden, at hotellet for første gang sørgede for en god nattesøvn for mit eget vedkommende. Udefra var førstehåndsindtrykket: "Det ligner da bare et almindeligt byhotel", men den påstand har jeg flere gange skammet mig over, for i dag er det fortsat et af mine yndlingshoteller i Lissabon. Fordi jeg holder så meget af netop Heritage Av. da Liberdade, så synes jeg derfor nu, at facaden faktisk er både smuk og elegant - uden at kunne sammenlignes med et "almindeligt byhotel".
Du synes måske, at det virker lidt for fint, at der står en uniformeret fyr ude foran til at åbne døren for dig? Men det skal du ikke tage så højtideligt, for du kan hurtigt få brug for hans assistance - ikke mindst hvis du har været på succesfuld shopping og kommer hjem sidst på eftermiddagen med adskillige poser rigere i favnen. Eller hvis du skal med en taxa, så behøver han bare at knipse med fingerene, og hurtigt efter holder der en ledig bil klar til dig.
Indenfor er serviceniveauet ligeså højt. Her er der ikke travlhed med at få dig tjekket ind, og det samme gælder, hvis du har mere "turistlignende" spørgsmål, så får du også en smilende og professionel hjælp.
Faktisk var Heritage Av. da Liberdade et af de første boutique-hoteller, jeg har boet på, så derfor var det en overraskelse, hvordan morgenmaden blev serveret - det er nemlig i lobbyen med de store, bløde flydere af lænestole. Her er der et lille, men velsmagende udvalg - lidt men godt. Vælg din favorit Nespresso-kaffe og frugt, der er frisk og håndskåret. Naturligvis findes her også friskbagt brød og kager (vi er jo i Portugal, der elsker søde sager).
Hvis du gerne vil have et par insidertips til gode smagsoplevelser - både vådt og tørt, så brug gerne mine anbefalinger nedenfor, og jeg håber, at du vil kigge forbi, for de har alle noget særligt, der er værd at gå efter i bogstaveligste forstand:
- Restaurant Solar dos Presuntos (portugisiske, lokale specialiteter) – 100 m
- Restaurant Sacramento do Chiado (moderne, portugisisk køkken) – 900 m
- Restaurant Populi (populær café med god betjening og udeservering) – 1,3 km
- Restaurante Cervejaria O Pinóquio (frisk fisk og skaldyr) – 260 m
- Sky Bar på toppen af Tivoli Lisboa Hotel (super udsigt) – 600 m
- Rooftop Bar på Hotel Mundial (også her super udsigt) – 750 m
- The Chinese Pavilion (så bliver det ikke mere aparte) – 700 m
Officiel kategori




Hideaways' kategori




Rejsetemaer
Kort og afstande
- Castelo São Jorge med måske Lissabons bedste udsigter – 1,6 km
- Den ”gyldne” shoppinggade, Avenida da Liberdade – 0 m
- Lissabon Oceanarium, der er et af Europas største – 9,2 km
- Nærmeste metrostation, Restauradores – 350 m
- Lissabon lufthavn – 6,3 km
- Det mondæne ”boheme”-område, Bairro Alto – fra 800 m
- Picnic i Eduardo II-parken ved Marques de Pombal – fra 1,3 km
- Smag på de verdenskendte Pasteis de Nata i Belém – ca. 7 km
- Portvinsinstituttet med mulighed for smagning – 500 m
- Henrik Søfarerens-monument – ca. 7 km
- Tårnet ved Tejo-floden i Belém – ca. 7 km
- Det smukke, Jeronimos-kloster – ca. 7 km
- Gulbenkian-museet – 2,8 km
- EXPO ’98-bydelen med shoppingcenter – 9,9 km
Værelser
Hotellets 40 værelser er elegant indrettede med gode senge, behagelige møbler og har alle aircondition, fladskærms-TV, minibar, CD/DVD-afspiller, gratis WiFi, safetybox og godt badeværelse med diverse toiletartikler samt badekåbe, slippers og hårtørrer.
Faktisk husker jeg bedst det værelse, som jeg boede på første gang, for her var badeværelset som taget ud af en scene fra det gamle Paris med løvefodsbadekar, de karakteristiske, blå-hvide kakler på væggene og vinduet vendte ud mod gaden med kig op mod Alfama-kvarteret, hvor Castelo São Jorge som bekendt ligger.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.Faciliteter
Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Heritage Avenida Liberdade Hotel:
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering (evt. mod gebyr)
- Reception
- Elevator
- Hotelbar
- Indendørs swimmingpool
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Avenida da Liberdade, 28
1250-145 Lisboa
Koordinater
Latitude: 38.7176
Longitude: -9.1427
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 8 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Rejsemål Portugal
Andre hoteller Lissabon
- My Story Rossio Hotel
- Browns Downtown Hotel
- Browns Central Hotel
- Browns Boutique Hotel
- Mercy Hotel
- Porto Bay Liberdade Hotel
- My Story Hotel Ouro
- Inspira Santa Marta
- Solar do Castelo
- Bairro Alto Hotel
- Hotel Portugal
- Heritage Avenida Liberdade Hotel
- Pestana CR7 Lisboa Hotel
- Porto Bay Marques Hotel
- H10 Duque De Loule
- Vincci Liberdade
- Palacio do Governador
- Memmo Principe Real
- The Vintage Lisboa
- AlmaLusa Baixa Chiado
- Solar dos Mouros
- AS Janelas Verdes
- Vincci Baixa
- Lisboa Carmo Hotel
- Hello Lisbon Rossio Apartments
- Memmo Alfama
- The 7 Hotel
- Lisboa Pessoa Hotel
- Pousada de Lisboa Monument Hotel
- The Lumiares Hotel & Spa