Contemporary, cosmopolitan, charming, comfortable and with charisma! Ja, sådan beskrives hotellet på engelsk – de fem C'ere siger det hele, så lad os undlade at oversætte! På Mer'C'y er du endda så heldig at bo i et af de mest hippe bydele, og ikke nok med det, så har du både Chiado og Bairro Alto næsten lige uden for døren, og med det udgangspunkt som beliggenhed er der aldrig langt til nogle af Lissabons mest populære (mode)butikker, restauranter og caféer på de hyggelige pladser og smalle brostensgader. Velkommen til Mercy Hotel.

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Dette flotte, 4-stjernede hotel fra 2012, hvor kvalitet, design, komfort og elegance går op i en højere enhed, er skabt af arkitekten Miguel Saraiva, der ikke er gået på kompromis med noget. Bag den lidt uprætentiøse facade skjuler sig et raffineret hotel, hvor receptionens mørke træværk og vægge, der brydes af gyldne udsmykninger er det første indtryk, man får – en farveskala der går igen i mange af hotellets værelser, hvor det meget mørke dog brydes af lyse beigefarvede tæpper og møblement. Også de meget elegante badeværelser er holdt i sort.

Hotellets beliggenhed er også meget bogstaveligt helt i top, nemlig i Chaido-kvarteret oppe på en af de 7 høje, der omgiver det centrale Lissabon. Det elegante Chiado med fine gamle som nye butikker og meget populære caféer er et lille hjørne af det mere folkelige Bairro Alto. Når du skal rundt i Lissabon er det nærliggende at benytte elevatoren, Santa Justa til Baixa-kvarteret eller funicularen, Ascensor da Glória til Avenida da Liberdade.

Derfor er jeg faldet for netop Mercy Hotel:

Som enhver ejendomsmægler understreger, så er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed en tidsløs fordel og vil altid være et aktiv for et hus. Sådan er det også med hoteller. Mercy Hotel hører under kategorien "i gåafstand til det meste". Hvis fødderne bliver for trætte til at vandre rundt hele dagen, så kan du nemt tage metroen rundt til de forskellige bydele, og du har intet mindrer end 3 metrostationer indenfor rækkevidde. Mercy er et lille og intimt city-hotel, der har en international standard, men så snart du træder uden for døren, vælter det frem med den historiske puls. Det er en glimrende kombination, hvis du ikke vil gå på kompromis med kvaliteten.

Hvis du gerne vil have et par tips til gode restauranter og en (coctail)bar i nærheden, så kan du måske finde inspiration nedenfor. Her ynder jeg i hvert fald gerne selv at komme på besøg, når tid og mulighed byder sig: )

  • Restaurant Solar dos Presuntos (portugisiske, lokale specialiteter) – 800 m
  • Restaurant Sacramento do Chiado (moderne, portugisisk køkken) – 350 m
  • Restaurant Populi (populær café med god betjening og udeservering) – 1 km
  • Restaurante Cervejaria O Pinóquio (frisk fisk og skaldyr) – 800 m
  • Sky Bar på toppen af Tivoli Lisboa Hotel (super udsigt) – 1,2 km
  • Rooftop Bar på Hotel Mundial (også her super udsigt) – 1 km
  • The Chinese Pavilion (så bliver det ikke mere aparte) – 550 m

Læs mere om Mercy Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

1327 anmeldelser

Faciliteter

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Se alle

Kort og afstande

  • Castelo São Jorge med måske Lissabons bedste udsigter – 1,6 km
  • Den ”gyldne” shoppinggade, Avenida da Liberdade – fra 1 km
  • Lissabon Oceanarium, der er et af Europas største – 9 km
  • Nærmeste metrostation, Rossio – 550 m
  • Lissabon lufthavn – 7,9 km
  • Det mondæne ”boheme”-område, Bairro Alto – fra 200 m
  • Picnic i Eduardo II-parken ved Marques de Pombal – fra 2 km
  • Smag på de verdenskendte Pasteis de Nata i Belém – 6,2 km
  • Portvinsinstituttet med mulighed for smagning – 250 m
  • Henrik Søfarerens-monument – ca. 7 km
  • Tårnet ved Tejo-floden i Belém – ca. 7 km
  • Det smukke, Jeronimos-kloster – ca. 7 km
  • Gulbenkian-museet – 3,4 km
  • EXPO ’98-bydelen med shoppingcenter – 9,7 km

Værelser

De 40 værelser er meget smagfuldt indrettet, holdt i mørke og gyldne farve og udstyret med aircondition, et par komfortable stole, safetybox, minibar og gratis WiFi samt flot badeværelse med separat toilet, brus og hårtørrer. Cosy-typen (standardværelser) er af beskeden størrelse, mens der er nogle flere kvadratmeter i "Chiado"- og "Prestige"-værelserne.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Mercy Hotel:

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rua da Misericórdia, 76
1200-273 Lisbon

Koordinater

Latitude: 38.7123
Longitude: -9.1430

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Portugal, Lissabon
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Portugal, Lissabon
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Portugal, Lissabon
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant