Har du tidligere været i Lissabon? Hvis ”ja” så kommer du helt sikkert også gerne tilbage. Hvis det er dit første besøg, så har du meget at glæde dig til. Hvis du vil nyde opholdet fra en historisk, moderne kulisse – og bo i smørhullet ved ’byens torv’ og med Tejo-floden for dine fødder (næsten da), så kan Pousada de Lisboa være lige noget for dig. Et livsnyderhotel hvor du vil føle dig en lille smule som en konge eller dronning… 

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Jeg besøgte Pousada de Lisboa på en lun forårsdag, og jeg havde hevet en hel dag ud af kalenderen for bare at slentre rundt i byen, der ligger på min favoritliste over sydeuropæiske metropoler. Lissabon emmer af latinsk liv og leben, og ikke to kvarterer kan sammenlignes. Efter at have spadseret rundt i flere timer glæder jeg mig til turens højdepunkt – nemlig besøget på Pousada de Lisboa. 

”Aladdins hule” med latinsk islæt

Foran indgangen til Pousada de Lisboa står der to smilende kvinder. ”Velkommen til! Hvad kan vi hjælpe dig med?”, spørger de nærmest synkront. ”Jeg er så heldig, at jeg skal have en ’guidet rundtur’ inden for – jeg har en aftale med Sandra kl. 16”. Herefter bliver jeg ledsaget til den smukke og meget stemningsfulde lobby med alskens godt for øjet af historiske detaljer som f.eks. en fuldvoksen bronzestatue af en ridder, gamle globusser, hvælvede murstenslofter og prangende lysekroner. Som sagt vil du føle dig lidt som en konge eller dronning, men faktisk har denne bygning fra det 18. århundrede ikke huset den royale familie, men derimod det daværende indenrigsministerium.  

Uanset husets tidligere virke, så kan du ikke undgå at mærke historiens vingesus, og selvom de ”bonede gulve” giver en fornemmelse af noget storslået, så vil du også synes, at her er en huleagtig stemning – lidt som at træde inden for hos Aladdin (bare meget anderledes).  

Derfor skal du vælge Pousada de Lisboa

  • Bo midt på ”rådhuspladsen”, Praça do Comércio, i Lissabon 
  • Du har kultur, shopping og restauranter ad libitum lige uden for døren
  • Hotellet er en kombi af historie, luksus, velvære – perfekt for livsnydere
  • Du har Tejo-floden få min. gang fra hotellet, oplagt også at tage på bådture
  • Nyd godt af faciliteter som lille (meget lille) SPA, indendørs pool og sauna
  • Desuden er receptionen åben 24/7, gratis WiFi og mulighed for room service
  • Pousada de Lisboa er udnævnt til og medlem af "Small Luxury Hotels"
  • Få idéer til ferien ved at besøge vores blog med masser af indlæg om Lissabon

Godt at vide om Pousada de Lisboa

På grund af Covid-19 er saunaen lukket, og SPA har begrænsede åbningstider. Dette gælder indtil videre.

Hvis jeg skal sammenligne pousadaen med andre gode steder, så vil det være som at bo i et bindingsværkshus midt på Rådhuspladsen – sådan cirka: ) Så har du en fornemmelse af, hvad der venter dig. Derfor må du påregne støj fra såvel trafikken og turisterne, der passerer Praça do Comércio. Naturligvis er pousadaen så ”lydtæt” som det nu engang er muligt med moderne vinduespartier ect. men derfor skal du alligevel have i baghovedet, at du bor på ”byens torv” og dermed i hjertet af det hele.

Pousada de Lisboa har officielt 5 fine stjerner på CV’et, og det synes jeg faktisk er fortjent – det betyder dog også, at prisniveauet for både opholdet, i restauranten o.s.v. ligger i den højere ende sammenlignet med andre gode hoteller i centrum af byen. Det er efter min vurdering det hele værd – i hvert fald hvis du blot ønsker et par dage i byen, for så er det oplagt at bo i det absolutte centrum for at få mest muligt ud af dagene.

Da bygningen som nævnt tidligere har huset det portugisiske indenrigsministerium, så er indretningen også meget forskellige fra etage til etage. Det betyder, at værelserne generelt kan være meget forskellige i størrelsen, og de almindelige dobbeltværelser og enkeltværelserne kan være relativ små.
 

Læs mere om Pousada de Lisboa Monument Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

1076 anmeldelser

Faciliteter

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Se alle

Kort og afstande

  • Castelo São Jorge med måske Lissabons bedste udsigter – ca. 1,2 km
  • Den ”gyldne” shoppinggade, Avenida da Liberdade – fra 1 km
  • Lissabon Oceanarium, der er et af Europas største – ca. 8,3 km
  • Nærmeste metrostation, Baixa-Chiado – ca. 700 m
  • Lissabon lufthavn – ca. 10,5 km
  • Det mondæne ”boheme”-område, Bairro Alto – fra 1,3 km
  • Picnic i Eduardo VII-parken ved Marques de Pombal – fra 3,6 km
  • Smag på de verdenskendte Pasteis de Nata i Belém – ca. 5,5 km
  • Portvinsinstituttet med mulighed for smagning – ca. 850 m
  • Henrik Søfarerens-monument – ca.7,4 km
  • Tårnet ved Tejo-floden i Belém – ca. 8,4 km
  • Det smukke, Jeronimos-kloster – ca. 8,5 km
  • Gulbenkian-museet – ca. 4,8 km
  • EXPO ’98-bydelen med shoppingcenter – ca. 10,5 km

Værelser

Pousada de Lisboa har i alt 90 værelser og suiter, og selvom ikke to er ens, så har de alligevel en del fællesnævnere, som du kan glæde dig til.

F.eks. at stilen er enkel, klassisk og varm – faktisk vil jeg næsten kalde den nordisk med doucede farver på væggene, mørkt trægulv og gulv-til-loft-gardiner. 

Størrelsen varierer meget, og de alm. dobbeltværelser ligger ca. på 18-21 m2, mens superior-værelserne er på ca. 23-25 m2, deluxe-værelserne (hvor flere også har plads til opredninger) er ca. 29-31 m2 og suiterne er ca. 49-51 m2.

Nogle værelser og suiter vender ud mod Tejo-floden og Praça do Comércio – og det krydrer naturligvis opholdet, men du skal blot være opmærksom på, at det dermed også kan betyde, at du kan høre trafikken.

Faciliteter på værelserne

  • A/C
  • Safetyboks
  • LCD-TV
  • Badeværelse (kan være åbent til soveværelse)
  • Minibar
  • Badekåbe og tøfler
  • Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Pousada de Lisboa Monument Hotel:

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Terreiro Do Paco - Praca Do Comercio 31 -34
Lisbon

Koordinater

Latitude: 38.7081
Longitude: -9.1380

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Portugal, Lissabon
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Afstand til centrum: ca. 1 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Lissabon
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool
Portugal, Lissabon
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant