The Charm of Cascais

Officiel kategori

Vores vurdering

Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Forestil dig en gammel og velholdt patriciervilla. Forestil dig så en omkransende have med estrelicia-blomster og palmetræer. Kun swimmingpoolen med solstolene indikerer, at villaens funktion er anderledes end de fleste andre boliger i denne kaliber. The Charm of Cascais lever så absolut op til sit særlige navn – den er en ener, og ligger godt gemt væk i det ellers så pulserende Cascais. 

Dietrich fra Flensburg

Udefra er det umuligt at spå om, hvad der mon venter på den anden side af porten, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at nysgerrigheden ikke var skærpet. Bare navneskiltet ved vejen på den sirligt opførte kalkstensmur gør, at dine sanser automatisk er oppe på dupperne, før du overhovedet træder ind på matriklen.

Oppe ved hoveddøren byder tre bjæffende hunde velkommen. De står pænt og venter sammen med Dietrich, som er en ven af huset. Faktisk er ejerne selv slet ikke hjemme – de er på ferie i Brasilien, så Dietrich er kommet fra Flensburg for at passe på hus og have. Der er ingen gæster i øjeblikket, januar er lavsæson på Lissabonkysten. Af den årsag har han fået lov til at tage sine vovser med, hvilket normalt ikke er tilladt. Under alle omstændigheder føler jeg mig bestemt ikke snydt med min alternative rundviser – der kommer mange morsomme historier fra den midlertidige ”husholderske” fra Flensburg.

Jeg vil skyde Dietrich til at være omkring de 70, men han er typen, der aldrig bliver gammel af sind – at være med på noderne er for ham en hobby og æressag. 

Hjemlig stemning

Således går vi rundt og taler halv engelsk, halvt tysk og portugisisk til husbehov. Det er uden sammenligning et af de mest afslappende besøg, jeg nogensinde har været på, for Dietrich kommer ikke fra hotelbranchen, det vil være synd at sige, men han gør sig så meget umage for at virke professionel, at The Charm of Cascais bør være ham evig taknemmelig for sin ihærdige indsats.

Der er mange gode grunde til at rejse på ferie til Lissabonkysten, og her skal du få et godt råd til, hvorfor du skal vælge netop The Charm of Cascais: Her er så, ja…charmerende, og charmerende kan godt tåle at stå med store bogstaver! 

En moderne udgave af familiens Skjerns hjem

Dietrich viser først rundt i hall’en – han er grundig og tager sig god tid, så det føles helt uhøfligt, da jeg må bede ham om at sætte lidt tempo på. Den gennemgående stil i fællesområdet er klassisk på den helt rigtige måde. Pejsestuen er f.eks. indrettet med ægte tæpper i alverdens mønstre, guldindrammede malerier (formentlig arvestykker) og rundt i lokalet står de store, bløde sofaer og lænestole. Underholdning er der rigeligt af – udover fladskærmen kan du prøve kræfter med skakbord, billard eller bare læne dig godt til rette med en af de utallige bøger eller magasiner og måske nyde et glas portvin til. 

Hvis The Charm of Cascais havde ligget i Korsbæk, så ville det være en type som Ingeborg Skjern, der ville være kvinden i huset – jeg tror, at hun ville have holdt meget af at feriere netop på Av. Infante D. Henrique 669 i Cascais.

Min ven fra Billund

Hvis Dietrich havde været dansk af oprindelse, så ville have med garanti have fulgt med i Matadors 24 afsnit og ville også have elsket den folkekære Ingeborg. Nok kender Dietrich ikke Danmarks mest sete serie, men han kender til gengæld Henning fra Billund, som han årtier tilbage har lavet nogle forretninger med. ”Kender du ikke ham, Marie?” og jeg må desværre skuffe ham – Henning fra Billund har jeg indtil dato ikke været så heldig at træffe. Nok er Danmark en lille nation i forhold til vores naboland mod syd, men… Der kunne jeg altså ikke undgå at trække på smilebåndet.

Værsgo’ at spise

Med den ihærdighed, som Dietrich udviser, så ville det ikke undre, at han med glæde ville tilberede aftenens middag og gøre sig umage som aldrig før. 1. for at give så god en service som mulig og 2. for at få lidt selskab, hvor han kan supplere med nogle af alle sine gode historier. Man kan næsten fornemme, at der bliver lavet mad med kærlighed ude i det hyggelige køkken. Og ”restauranten” minder da også mest af alt om en moderne, men fin spisestue – det emmer bare af sjæl og karisma på The Charm of Cascais. Morgenmaden er inkluderet i prisen, og har du lyst til at spise med til middag, så kan du for en rimelig pris få serveret dagens menu, og ud fra Dietrich at dømme, så er det guf for ganen, der diskes op med.

Godt at vide om The Charm of Cascais

Da jeg får den personlige rundvisning inde og ude, er det umuligt at sige, hvad der har været bedst. Nu ved du, hvad du kan glæde dig til inde for husets fire vægge. Men glæd dig også til at lægge dig godt til rette i den lille oase udenfor – her er højt til himlen, selvom pladsen og gårdhaven ikke er lige så prangende som andre hideaways. Men tag et kig på billederne her på siden – der skal ikke meget fantasi til at drømme sig langt væk. Swimmingpoolen er set ud fra husets størrelse relativ stor, men det er ikke et olympisk bassin. Til gengæld har du Atlanterhavet indenfor få minutters gang.

The Charm of Cascais henvender sig klart til parret, der ønsker en velsmagende bid af Lissabonkysten. Indstil GPS’en når du ankommer til lufthavnen, så er det nemt at finde, men da hotellet ligger i byzonen, kan der være trangt med parkeringspladserne. Selvom der er højt til himlen, så skal du være forberedt på, at der kan forekommer støj fra området udenfor – ikke at det vil afholde mig at vælge netop dette hideaway, men det er omvendt vigtigt at pointere, at The Charm of Cascais har en mere livlig beliggenhed end de fleste af vores hoteller. Det er også en del af charmen – at du bor i smørhullet af Lissabonkystens måske nok mest elskede feriebyer. Vi har blot fundet et sted, som ingen andre kender, og hvor du får den lokale kolorit serveret sammen med morgenkaffen. 

Derfor kommer vi gerne igen til The Charm of Cascais

The Charm of Cascais er for dig, der vil bo tæt på det hele – byen, havet og samtidig være gemt af vejen. Naturligvis gjorde Dietrich mig helt blød i knæene med sin charmerende måde at vise rundt på (tror der må være noget italiensk i hans årer), men selvom han sandsynligvis ikke er ”vagtmester” næste gang, jeg besøger Cascais, så vil jeg alligevel have lyst til at checke ind på et af de otte lækre værelser og bare nyde en ferie så isoleret og alligevel så meget ”midt i det hele”. 

 

Derfor skal du vælge The Charm of Cascais

  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

The Charm of Cascais er ikke tilgængelig i øjeblikket

The Charm of Cascais er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Nærmeste kystby, Cascais – 0 m
  • Nærmeste togstation, Cascais – ca. 2 km
  • Nærmeste busholdeplads – ca. 200 m
  • Nærmeste strand – ca. 2 km
  • Rossio-pladsen, hjertet af Lissabon – ca. 29 km
  • …og det betyder og shopping – ca. 29 km
  • Estoril med badeliv og casino – ca. 5 km
  • Lissabon lufthavn – ca. 36 km
  • Lissabon Oceanarium, et af Europas største – ca. 36 km
  • Sintra, den lille eventyrby på bjerget – ca. 16 km
  • Sintra-Cascais Nationalpark – ca. 17 km
  • Cabo da Roca, et af Europas vestligste punkter – ca. 14 km
  • Stemning og hygge til en frokost i Sesimbra – ca. 58 km
  • Den gamle og berømte fæstningsby, Óbidos – ca. 95 km

Officielt har The Charm of Cascais 5 stjerner, og det er værelserne en af årsagerne til. Jeg selv ville nok give villahotellet 4 stjerner, men værelserne lever næsten op til mine forventninger om et 5-stjernet hotel. Blot 8 værelser kunne det blive til, da ombygningen i sin tid begyndte – men det er 8 lækre, lyse og rummelige værelser.

Det hører normalt til sjældenhederne at beskrive badeværelset som et særskilt plus, men det er ikke desto mindre tilfældet her – yderst indbydende. Der er ikke to værelser, der er helt ens indrettet. Det er igen ligesom et privat hjem, og det er med til at indramme The Charm of Cascais med dens uformelle stemning. Det eneste, de 8 værelser har til fælles, er, du har mulighed for at nyde ferien ude på din private balkon eller terrasse.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på The Charm of Cascais. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Avenida Infante Dom Henrique 669
2750-168 Cascais

Koordinater

Latitude: 38.7012
Longitude: -9.4341

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Lissabon-regionen, Cascais
8,8
Meget godt
3632 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Lissabon-regionen, Lissabon
9,1
Fabelagtigt
3103 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Lissabon-regionen, Lissabon
9,2
Fabelagtigt
2686 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi