Casa do Papagaio Verde betyder oversat: Huset med den grønne papegøje. Så er stilen ligesom lagt, og du kan nærmest føle, hvor hjemligt og uprætentiøst, at navnet lyder. Det elsker jeg: Småt, godt og personligt. Hertil kommer at du bor tæt på Funchal, tæt på kysten og har restauranter, shopping og kulturelle perler inden for kort køreafstand. Casa do Papagaio Verde er et lille helle i udkanten af ’pequeno Lisboa’ (mini-Lissabon), som Funchal også kaldes.

Marie Kaalund Winther
Udvalgt af
Marie Kaalund Winther

Jeg elsker Madeira. Punktum. I næsten 10 år er min kærlighed til øen bare vokset, og jeg får sommerfugle (ikke papegøjer) i maven, når der står ”FNC” på flybilletten. Hver gang. For så står den på hygge, masser af hygge. Men også de mest fantastiske naturscenarier som botanisk have, bougainvillea-blomster, klippemassiver og naturligvis Madeiravin: ) Lidt på samme måde vil Casa do Papagaio Verde ’indtage’ dig, tror jeg. For her er der hygge, fred og stemning ad libitum. Netop derfor passet huset godt ind hos Hideaways, for her ankommer du som gæst, og tager derfra som en ven – så det er som oftest ikke ’farvel’, men derimod ’på gensyn’, når der skal tages afsked ved hjemrejsen. Ja, så du skal finde dig i at blive en stamgæst på det lille B&B, og hvis du tør løbe den risiko, så kan du roligt læse videre neden for. 

Derfor skal du vælge Casa do Papagaio Verde

  • Hvis du gerne vil bo på sydkysten (flest solskinstimer) og tæt på Funchal
  • Du bor ca. 1,5 km til fods fra Atlanterhavet og rullestensstranden
  • I området ved Lidoen har du adskillige restauranter og butikker
  • Dubor i kort køreafstand til Funchals gamle bydel - her er ca. 5 km
  • På det lille B&B er du ikke bare en gæst, men du bliver en ven af huset
  • Hvis du søger fred og ro – her er ikke så meget ’hurlumhej’…
  • … og derfor er her heller ikke så mange faciliteter sammenlignet med et hotel
  • Til gengæld er her en familiær stemning og fantastiske udsigter over Atlanten
  • Hvis du har en lejebil under opholdet, så er det nemt at tage ud på oplevelser
  • Du har mulighed for at bo i et værelse med balkon el. terrasse med havudsigt

I flere sæsoner har jeg forsøgt at ’blødgøre’ Casa do Papagaio Verde. For da de ikke har så mange værelser, så er det ikke en selvfølge at få lov til at etablere et samarbejde med dem. Det er heldigvis lykkedes, og det kan du bare glæde dig over. For det er et rigtigt, lille hideaway. Og jeg er ret sikker på, at du vil føle dig hjemme fra første skridt ind over dørtærsklen. Hvorfor? Jo, fordi, værterne sørger for, at du ikke blot er en gæst, men en ven af huset.

Desuden er her morgenmadsrestaurant, en subtropisk have med bougainvillea-blomster, palmer, hibiscus- og frugttræer. Og du skal heller ikke snydes for at have en mindre pool, hvor du kan dyppe dig og nyde udsigten over det store Atlanterhav. 

Som toppen af kransekagen, så bor du i kort køreafstand til restauranter, shopping, kulturelle seværdigheder i Funchal m.m. Hvad mere har du brug for på din ferie?

Hvis du har en lejebil til rådighed, så er det nemt at kommer fra adressen og ud på oplevelser. Her kan jeg bl.a. nævne ’dukkehusene’ i Santana. Madeiras højeste punkt ved Pico Ruivo, verdens højeste kystklippe ved Gabo Girão og meget mere. Ja, du kommer ikke til at kede dig, hvis du søger naturscenarier ad libitum. Det er Madeira i en nøddeskal. 

Godt at vide om Casa do Papagaio Verde

Filomena bliver din værtinde, og hende lærer du hurtigt at holde af – inkl. hendes velopdragede hunde, der er ’med på arbejde’ hver dag.

Casa do Papagaio Verde er ikke egnet for gangbesværede, da her er mange niveauer

Læs mere om Casa do Papagaio Verde

Officiel kategori

Hideaways' kategori

149 anmeldelser

Rejsetemaer

Hoteltype

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
se alle

Kort og afstande

  • Funchal marina - 6,9 km
  • Kabelbanen fra Funchal marina mod Monte - 7,1 km
  • Cristiano Ronaldo's museum - 5,7 km
  • Indkøbscentret Dolce Vita - 5,0 km
  • Sé, Funchals domkirke - 5,9 km
  • Mercado dos Lavradores - 6,3 km
  • Havsbassinet i Lido området - 4,7 km
  • Færgen til naboøen Porto Santo med de caribiske strande - 5,0 km
  • Monte med slædekørsel og botanisk have - 7,1 km
  • Nærmeste golfklub, Palheiro Golf - 11,2 km
  • Funchal lufthavn - 22,1 km
  • Fængslende udsigter fra Cabo Girão - 9,0 km
  • Machico med dens hyggelige bymidte og velbesægte strand - 28,1 km
  • Santana med de karakteristiske, trekantede huse - 43,7 km
  • Vandring for øvede på Pico Ruivo (1861 moh) - 52,2 km
  • Rullestenstranden, Praia Formosa - 2,1 km

 

 

Værelser

Selvom stilen er forsøgt holdt i samme stil, så er de alligevel ikke ens hverken er størrelse og udtryk. De er lyst indrettede og har alle eget badeværelse med enten bruseniche eller badekar. Flere af værelserne, studiolejlighederne og lejlighederne har egen balkon el. terrasse.
 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Casa do Papagaio Verde:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Travessa Do Papagaio Verde 31
9000-656 Funchal

Koordinater

Latitude: 32.6465
Longitude: -16.9501

Casa do Papagaio Verde er ikke tilgængelig i øjeblikket

Casa do Papagaio Verde er ikke en del af programmet hos Hideaways i øjeblikket.

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Casa da Capelinha
Portugal, Madeira
  • Nærmeste lufthavn: 57 km
  • Pool
  • Restaurant
Estalagem Ponta do Sol
Portugal, Madeira
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Quinta do Furão
Portugal, Madeira
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi