Hotelanmeldelser af Estalagem Ponta do Sol

Læs personlige anmeldelser af Estalagem Ponta do Sol som ligger på Madeira. Bedømmelserne er skrevet af gæster, der har rejst med Hideaways. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensurerede, så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Estalagem Ponta do Sol. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

10,0

Fantastisk beliggende hotel

Hotellet er af den slags man ikke behøver at forlade. Der er så mange steder, man kan slå sig ned. Masser af lækre solsenge og sidde-arrangementer. God restaurant og gode barer med fremragende udsigt. Flot pool-område og indendørs pool og saunær fungerer fint. Pænt, stilrent og praktisk værelse, hvor der er tænkt over tingene. Super morgenmad med stort udvalg og god variation. God betjening i restaurant og barer. Vi vender gerne tilbage hertil.
10,0

Skønt sted

Hotellet ligger fantastisk oppe på klippen med udsigt over Atlanten. Vi havde et dejligt stort værelse med gode senge. Der er infinitipool, tyrkisk dampbad, sauna og mulighed for yoga med udsigt over havet. Meget bedre bliver det ikke. Restauranten har flot menukort. Lækker mad til god pris. Efter middagen nød vi baren med åbne ildsteder.
10,0

Rundrejse på Madeira

Estalagem Ponto do Sol var på alle måder et dejligt hotel - måske det vi syntes bedst om. Fantastisk udsigt, skønt værelse og hyggeligt poolområde med såvel udendørs som indendørs pool. Restauranten var dejlig uden at være for fin med god mad til fornuftige priser. God betjening i såvel restaurant som reception. Vi ankom i mørke og havde lidt kvaler med at finde indgangen til hotellet. På en forespørgsel hos de lokale fik at vide at det lå oppe på toppen af klippen (hvilket vi jo godt viste) men gps’en viste os ned i byen. Så vi gik igang med at finde en vej opad klippen, men efter få minutters kørsel opgav vi og vendte tilbage til byen. Her fik vi fat i en taxa som kørte foran os og mindre end 1 minut efter var vi fremme ved elevatoren nedenfor klippen. Måske vil det være en ide for jer, lige at gøre opmærksom på dette for nye gæster, for det ligner ikke ligefrem en hotelindgang. Fortæl også at man skal op på 4. sal, for i elevatoren er der ikke et skilt som siger, hvor receptionen befinder sig. Dette er ikke ment som en kritik, bare et godt råd. Morgenmaden var rigtig fin. Det var også meget positivt, at I ringede til os dagen inden afrejse, for at høre om alt var ok, og for at ønske os en god ferie. Tak for en super oplevelse - vi kan godt lide at rejse - så det er nok ikke sidste gang I hører fra os.
8,0

Dejlig ferie på Madeira

Flot hotel med en flot beliggenhed. Rent og pænt. Dog mange trapper. Vi spiste på vores hotel hver aften, da de havde et større samt varieret menukort og en fin betjening. Fantastisk flot morgenbord. Maden baseret på gode, lokale råvarer. Meget fisk/skaldyr, grønt og frugt. Desværre ikke SÅ mange andre gode indendørs restaurantsmuligheder i Ponta do Sol udenfor sommersæsonen, så heldigt at hotellets restaurant var god, hvilket man bestemt ikke altid kan regne med. Hyggeligt barområde, både indendørs og udendørs. Flot have.
Anbefaling til kommende gæster
Madeira er en smuk og meget kuperet ø. Man skal være forberedt på bjergkørsel og gang i kuperet terræn samt på trapper. Dejlig mad tilberedt af mange friske og lokale råvarer. Flink og venlig lokalbefolkning Det kan anbefales at have en bil med lidt gode HK, så man kan køre rundt og se den smukke og særdeles kuperede ø med meget stejle stræder samt en del bjergkørsel.
10,0

Designerhotel med 5 stjernet service

Selvom der står 4 stjerner, er omgivelserne 5 stjernede. Virkelig smagfuld indretning overalt. Udsigt, pool, massage spa, Luksus! Personalet er velorienteret om alt, man føler sig gode hænder. 100% anbefalelsesværdigt.
Anbefaling til kommende gæster
Kokken laver dog kun gastronomiske retter, der smager for det meste godt, men mæt blir man ikke. Forret og dessert er nødvendig. Vin er ok og ens rimelig pris, beskrivelsen på vinkortet er desværre ligeså monoton ens. Der er kun en bedre restaurant mere i byen(har samme ejer) så det skal man lige være indstillet på.
8,0

Dejligt hotel

Vi havde valgt katagorien "Ferie uden børn" så vi undrede os over, at der alligevel var adskillige børnefamilier på hotellet lige fra spædbørn til børn på op til ca. 7 år. Det burde måske korrigeres på hjemmesiden.
Anbefaling til kommende gæster
Når du parkerer bilen i byerne, så orienter dig godt, om det er et betalingssted. Parkeringsbøderne er ikke ret høje, men det er svært at få mulighed for at betale. Man betaler på posthuset, men ikke et hvilket som helst - det skal være posthuset i den by, hvor man har modtaget bøden, ellers koster det ekstra, hvis de overhovedet vil ekspedere den. Vi brugte halvanden time i kø samt adskillige forsøg på forskellige posthuse, inden det lykkedes at få betalt.
Svar fra Hideaways
Hej Aksel. Mange tak for din hilsen og tilbagemelding. Jeg kan godt forstå, at I er faldet for Est. Ponta do Sol - det er også en af mine egne favoritter. Vedr. børn på stedet, så er det noget, jeg selv er overrasket over at høre, da der bl.a. ved poolen er "stille"-zone, og der er ingen faciliteter til så unge rejsende. Så jeg er lige så forundret som dig, og jeg har ikke hørt andre gæster nævne det, så lad os håbe, at det er en undtagelse, som hotellet har gjort. Igen mange tak for dine ord - det sætter vi stor pris på, og dejligt at vide, at I har haft en god ferie på Madeira. Mange hilsner Marie
10,0

Sublim oplevelse

Super dejligt hotel, med rig mulighed for udfoldelse både på fysiske og psykiske område. Masser af mulighed for at få kondien givet et skub, og ikke mindst den gude skønne udsigt som giver ro i sindet.
Anbefaling til kommende gæster
Hvis man ikke er til den helt store gourmet middag, kan man smutte en tur ned til stranden, hvor der ligger en restaurent som er vældigt gode til fisk og skaldyr. Kører man i bil er turen langs kysten meget smuk, det skal dog siges at vejene ikke er særligt brede og er temmelig stejle.
10,0

Smukt og eksklusivt

Et fantastisk hotel med mange eksklusive faciliteter, god beliggenhed og en velfungerende restaurant, med god betjening og rigtig god kvalitet morgen og aftensmad.
Anbefaling til kommende gæster
Værelse med udsigt over havet giver ikke udsigt over byen. Gode parkeringsforhold. Der er poolhåndklæder, badekåber, el-kedel og kaffekrus på værelset.
10,0

10,0

Fantastisk udsigt

Hideaway's gæstebedømmelser

Bedømmelse 9,6 af 10
Baseret på 10 anmeldelser