Belmond Reid's Palace

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,7
Fabelagtigt
756 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Spørgsmål: Hvad giver man i gave til kvinden, der har alt? Svar: En oplevelse på Reid’s Palace på Madeira! Så kort kan det siges, og det er så sandt, som det er sagt. Et hotel der allerede er, og fortsat vil gå over i historien som et stykke livsnyderi uden sidestykke. Hvis vi hypotetisk ser Reid’s Palace som en Michelin-kandidat, blot inden for hotelverdenen, så ville der uden tvivl blive drysset 3 velfortjente stjerner ned over adressen på Estrada Monumental nummer 139. For at få en topkarakter som denne skal det nemlig være en ”exceptionel oplevelse, som er en særlig rejse værd” – det er præcis, hvad Reid’s Palace er!

Kan du holde på en hemmelighed?

Det kan jeg høre, at du kan: ). For jeg kan ligeså godt afsløre med det samme, at vi har med et hotel at gøre, som du på forunderlig vis har lyst til at holde for dig selv… Når det så er sagt, så under jeg alle, der har muligheden for det at besøge dette prægtige ’palads’ på Madeira. Det er svært at holde fokus i skrivende stund, for der er så mange detaljer, som jeg gerne vil dele med dig. Så lad os tage én ting ad gangen. Min beskrivelse er afkortet med mange længder, så ring gerne til mig for at høre endnu mere, hvis du (efter sidste punktum er sat) endnu ikke er overbevist om 'gavepotentialet'.

Churchill har fået en suite opkaldt efter sig

Det er ikke hr. Hvem-Som-Helst, der får tildelt Reid’s udgave af ”Elefantordenen” inden for hotelverdenen. Winston Churchill er navnet. Vi skal nogle årtier tilbage, nærmere bestemt er året 1951 (året forinden modtager han faktisk den ”rigtige” elefantorden), hvor den tidligere premierminister besøger Madeira for første gang. På et punkt er han ikke anderledes end os andre: Han falder nemlig også pladask for øen og dens umiddelbare skønhed.

Sir Winston havde efter sin første regeringsperiode brug for at koble helt fra og tænke på noget andet end krig og ufred. Han ønskede derfor at komme til et sted med varme, mulighed for at bade og omgivet af blomster. Sidstnævnte for at kunne udfolde sig med sin elskede pensel og sit elskede staffeli. En ven anbefalede ham derfor at rejse til Madeira og bo på Reid’s Palace i Funchal. Efter at have givet dette råd videre antager jeg, at båndet imellem de to venner blot er blevet endnu stærkere, for Churchill fandt sig særdeles godt hjemme i de frodige omgivelser, og det siges, at han nød at svinge penslen i hans ”portugisiske atelier”.

Den berømte ’afternoon tea’ trækker godtfolk til

Det er ikke blot Storbritanniens tidligere statsmand, der har yndet at rejse til Madeira og Reid’s Palace. Kongelige, politikere, skuespillere og andre berømtheder har ligeledes haft deres gang her på Estrada Monumental. Selvom der i biblioteket hænger utallige og hundredvis af velbevarede fotografier i de karakteristiske sort-hvide farver fra diverse besøg i ’de gode, gamle dage’, så er Hotel Reid’s Palace i dag ikke bare et levende museum, men et hotel for alle, der ønsker en lille bid af klassisk luksus.

Ikke mindst når klokken om eftermiddagen slår de tre berømte slag. Så valfarter godtfolk til te-værelset, der er så sirligt og smukt indrettet, at det næsten gør ondt i øjnene at betragte alle de pompøse detaljer og de forventningsfulde gæster, der sætter sig vel til rette ved bordene – det er blevet tid til ’afternoon tea’! I den forbindelse får du to anbefalinger fra mig: 1) at reservere bord på forhånd og 2) at reservere det uden for på verandaen. Så er du godt rustet til en ægte udgave af lækkerier, som kun Reid’s kan trylle frem.

Som ethvert andet klassisk 5-stjernet hotel med disse dyder, så er der dresscode – eller rettere: Mød ikke op i short og T-shirts, men vær pænt klædt på til anledningen, så får du det mest optimale ud af oplevelsen. Prisen er ca. EUR 35 pr. person, men så får du også serveret créme de la créme inden for denne genre med små sandwichs, friskbagte scones og et fint udvalg af kager. Hertil kan du vælge imellem intet mindre end 24 forskellige slags te-sorter eller springe direkte over til et glas champagne.

Indrømmet! Jeg bliver nødt til at give efter…

De som kender mig, ved, at alt, der dufter af luksus og pompøsitet ikke er min stærkeste kop (afternoon-)te. Min veninde, Mafalda, der er født og opvokset på Madeira, fortæller, at Reid’s er og bliver hendes ynglingshotel. Hun kan ganske enkelt ikke forstå, at Hotel Reid’s Palace indtil nu ikke har været besøgt af Hideaways, når nu vi håndplukker de mest karakterfulde af slagsen. Jeg afslører, at det har været lidt bevidst, for vi går mere efter hygge og personlighed. Hendes kommentar til min stædighed er: ”Jamen, netop – hvorfor har du ikke været på besøg på Reid’s endnu? Her er karisma, personlighed og historie fra det hjørne til det andet.” Hmmm, er der det, tænker jeg lydløst… Kryber til korset og spørger, om vi kan tage derhen – men understreger, at det skal være ’et kort besøg’, for endnu ikke her er mine fordomme helt forduftet.

Selvfølgelig arrangerer Mafalda et spontant møde, og lige pludselig står vi uden for lobbyen. Nu er det nu – om få sekunder træder jeg ind i en anden verden for første (men ikke sidste) gang.

Det er virkelig en anden verden – en ener af sin slags

Pludselig forstår jeg, hvorfor så mange gennem tiderne har følt sig så godt tilpas netop her. Mine fordomme er pist forsvundet, og et nydelsesbesøg er begyndt. Her er så klassisk, som du kan forestille dig et hotel skal være fra år 1891. De historiske detaljer står i kontrast til det liv og leben, som hotellets gæster anno dags dato fremtryller. Nyt og gammelt mødes i den rigtige sammensætning. Og her gik jeg og troede, at det var engelske seniorer, der var flertallet på Hotel Reid’s, men jeg må tro om igen – her er nemlig alt fra børnefamilier til yngre og livsmodne par i en stor sammenblanding. Det er en positiv oplevelse og tænker, at her kan jeg sagtens se Hideaways’ gæster holde en velfortjent ferie. Her er en nede-på-jorden-følelse og respekt for de smukke omgivelser. Nu er Reid’s Palace i mine øjne ’pludselig’ blevet til et attraktivt badehotel med albuerum og plads til alle, der gerne vil forkæle sig selv og sine nærmeste.

Glæd dig til…

Hvis det ikke skal gå hen og blive en såkaldt midnatsforestilling for dit vedkommende at læse en hotelbeskrivelse, så har jeg valgt at kort at liste nogle af de mange ting, som du kan glæde dig til som gæst på Belmond Reid’s Palace. Vil du gerne vide mere og få flere detaljer, så er du som sagt altid velkommen til at kontakte mig, så skal jeg gerne uddybe for dig: ).

Fine eller casual dining?
Jeg spørger, fordi du har flere valgmuligheder. Hvis du gerne vil prøve en særlig oplevelse, så skal du reservere bord i The Dining Room, der hver uge holder åbent søndag og mandag (vejledende) og her står den på historiens vingesus og 'glamour'. Af samme årsag er der også en høflig forespørgsel til dresscode, ligesom til afternoon tea, altså ses der helst ikke jeans, shorts og sportsbeklædning. Til gengæld får du en smagsprøve på det, som Reid’s kan til fingerspidserne = middag med karakter. De øvrige af ugens dage kan du sætte dig til ”fine dining” i William Restaurant, hvor du ikke kan undgå at bemærke, hvor tæt du er på havet. For du sidder med blå nuancer i det smukke lokale og når du kigger udenfor, så er det de samme blå toner, du får øje på i Atlanterhavet. Menuen her står på klassikere fra Madeira tilsat et internationalt touch, og lige som i The Dining Room, så åbner dørene op for spisende gæster kl. 19:30.

Foruden disse kan du også gå mere afslappet til værks – både til frokost og middagen om aftenen. Hvis du er mere til en ”nede på jorden”-atmosfære, så kunne restauranten Villa Cipriani med italienske fristelser måske være noget for dig. Til frokost og snacks i løbet af dagen, så vil du helt sikkert komme til at stifte bekendtskab med pool- og terrassebaren, der er åben for de lækker- og småsultne hele dagen mere eller mindre. Her er ingen dresscode – faktisk er det mest normale badetøj med en slåbrok omkring: ).

Øvrige faciliteter som du kan glæde dig til:

  • 2 opvarmede swimmingpools samt 1 havbassin for enden af klipperne
  • SPA, fitness og 2 tennisbaner - men husk, at du er på ferie: )
  • Klub for de yngste rejsende (et hit for både børn og teenagere)

 

 

Derfor skal du vælge Belmond Reid's Palace

  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Praia do Gorgulho - Gavinas): ca. 1.3 km
  • Nærmeste by (Funchal): ca. 0 m
  • Afstand til centrum: ca. 2 km
  • Cristiano Ronaldo's museum: ca. 1.3 km
  • Indkøbscentret la Vie: ca. 1.5 km
  • Sé, Funchals domkirke: ca. 1.9 km
  • Mercado dos Lavradores : ca. 2.5 km
  • Rullestensstranden, Praia Formosa : ca. 3.8 km
  • Den smukke botaniske have, Monte Palace Madeira: ca. 5 km
  • Funchal: ca. 5 km
  • Nyd udsigten over Funchal fra oven, med et tur i Monte svævebanen: ca. 6 km
  • Câmara de Lobos: ca. 9 km
  • Fængslende udsigter fra Cabo Girão : ca. 12 km
  • Den fantastiske frugthave ved Faja dos Padres: ca. 12 km
  • Lauerbærskoven Laurisilva: ca. 28 km
  • Funchal Lufthavn: ca. 23 km (30m)

På Reid's Palace er det OK at glæde sig på forhånd til at checke ind på dit værelse: ) For her er lidt for enhver i den klassiske smags tjeneste. De 163 værelser og suiter er opdelt i forskellige typer. Indretningen varierer med farvevalg og møblement, men ens for alle er, at de har det klassiske, antikke touch kombineret med et lille udvalg af detaljer fra den mere moderne verden.

Faciliteter:

  • Seng med king-size el. adskilte madrasser
  • Badeværelse med diverse toiletartikler
  • Satellit-TV og DVD-afspiller
  • WiFi
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Belmond Reid's Palace. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Estrada Monumental 139
9000-098 Funchal

Koordinater

Latitude: 32.6406
Longitude: -16.9240

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Madeira, Funchal
9,0
Fabelagtigt
3005 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Madeira, Calheta
9,5
Fabelagtigt
3065 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 48 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Madeira, Funchal
9,7
Fabelagtigt
1082 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)