Belmond Reid's Palace

Kan du holde på en hemmelighed?

Det kan jeg høre, at du kan: ). For jeg kan ligeså godt afsløre med det samme, at vi har med et hotel at gøre, som du på forunderlig vis har lyst til at holde for dig selv… Når det så er sagt, så under jeg alle, der har muligheden for det at besøge dette prægtige ’palads’ på Madeira. Det er svært at holde fokus i skrivende stund, for der er så mange detaljer, som jeg gerne vil dele med dig. Så lad os tage én ting ad gangen. Min beskrivelse er afkortet med mange længder, så ring gerne til mig for at høre endnu mere, hvis du (efter sidste punktum er sat) endnu ikke er overbevist om 'gavepotentialet'.

Churchill har fået en suite opkaldt efter sig

Det er ikke hr. Hvem-Som-Helst, der får tildelt Reid’s udgave af ”Elefantordenen” inden for hotelverdenen. Winston Churchill er navnet. Vi skal nogle årtier tilbage, nærmere bestemt er året 1951 (året forinden modtager han faktisk den ”rigtige” elefantorden), hvor den tidligere premierminister besøger Madeira for første gang. På et punkt er han ikke anderledes end os andre: Han falder nemlig også pladask for øen og dens umiddelbare skønhed.

Sir Winston havde efter sin første regeringsperiode brug for at koble helt fra og tænke på noget andet end krig og ufred. Han ønskede derfor at komme til et sted med varme, mulighed for at bade og omgivet af blomster. Sidstnævnte for at kunne udfolde sig med sin elskede pensel og sit elskede staffeli. En ven anbefalede ham derfor at rejse til Madeira og bo på Reid’s Palace i Funchal. Efter at have givet dette råd videre antager jeg, at båndet imellem de to venner blot er blevet endnu stærkere, for Churchill fandt sig særdeles godt hjemme i de frodige omgivelser, og det siges, at han nød at svinge penslen i hans ”portugisiske atelier”.

Den berømte ’afternoon tea’ trækker godtfolk til

Det er ikke blot Storbritanniens tidligere statsmand, der har yndet at rejse til Madeira og Reid’s Palace. Kongelige, politikere, skuespillere og andre berømtheder har ligeledes haft deres gang her på Estrada Monumental. Selvom der i biblioteket hænger utallige og hundredvis af velbevarede fotografier i de karakteristiske sort-hvide farver fra diverse besøg i ’de gode, gamle dage’, så er Hotel Reid’s Palace i dag ikke bare et levende museum, men et hotel for alle, der ønsker en lille bid af klassisk luksus.

Ikke mindst når klokken om eftermiddagen slår de tre berømte slag. Så valfarter godtfolk til te-værelset, der er så sirligt og smukt indrettet, at det næsten gør ondt i øjnene at betragte alle de pompøse detaljer og de forventningsfulde gæster, der sætter sig vel til rette ved bordene – det er blevet tid til ’afternoon tea’! I den forbindelse får du to anbefalinger fra mig: 1) at reservere bord på forhånd og 2) at reservere det uden for på verandaen. Så er du godt rustet til en ægte udgave af lækkerier, som kun Reid’s kan trylle frem.

Som ethvert andet klassisk 5-stjernet hotel med disse dyder, så er der dresscode – eller rettere: Mød ikke op i short og T-shirts, men vær pænt klædt på til anledningen, så får du det mest optimale ud af oplevelsen. Prisen er ca. EUR 35 pr. person, men så får du også serveret créme de la créme inden for denne genre med små sandwichs, friskbagte scones og et fint udvalg af kager. Hertil kan du vælge imellem intet mindre end 24 forskellige slags te-sorter eller springe direkte over til et glas champagne.

Indrømmet! Jeg bliver nødt til at give efter…

De som kender mig, ved, at alt, der dufter af luksus og pompøsitet ikke er min stærkeste kop (afternoon-)te. Min veninde, Mafalda, der er født og opvokset på Madeira, fortæller, at Reid’s er og bliver hendes ynglingshotel. Hun kan ganske enkelt ikke forstå, at Hotel Reid’s Palace indtil nu ikke har været besøgt af Hideaways, når nu vi håndplukker de mest karakterfulde af slagsen. Jeg afslører, at det har været lidt bevidst, for vi går mere efter hygge og personlighed. Hendes kommentar til min stædighed er: ”Jamen, netop – hvorfor har du ikke været på besøg på Reid’s endnu? Her er karisma, personlighed og historie fra det hjørne til det andet.” Hmmm, er der det, tænker jeg lydløst… Kryber til korset og spørger, om vi kan tage derhen – men understreger, at det skal være ’et kort besøg’, for endnu ikke her er mine fordomme helt forduftet.

Selvfølgelig arrangerer Mafalda et spontant møde, og lige pludselig står vi uden for lobbyen. Nu er det nu – om få sekunder træder jeg ind i en anden verden for første (men ikke sidste) gang.

Det er virkelig en anden verden – en ener af sin slags

Pludselig forstår jeg, hvorfor så mange gennem tiderne har følt sig så godt tilpas netop her. Mine fordomme er pist forsvundet, og et nydelsesbesøg er begyndt. Her er så klassisk, som du kan forestille dig et hotel skal være fra år 1891. De historiske detaljer står i kontrast til det liv og leben, som hotellets gæster anno dags dato fremtryller. Nyt og gammelt mødes i den rigtige sammensætning. Og her gik jeg og troede, at det var engelske seniorer, der var flertallet på Hotel Reid’s, men jeg må tro om igen – her er nemlig alt fra børnefamilier til yngre og livsmodne par i en stor sammenblanding. Det er en positiv oplevelse og tænker, at her kan jeg sagtens se Hideaways’ gæster holde en velfortjent ferie. Her er en nede-på-jorden-følelse og respekt for de smukke omgivelser. Nu er Reid’s Palace i mine øjne ’pludselig’ blevet til et attraktivt badehotel med albuerum og plads til alle, der gerne vil forkæle sig selv og sine nærmeste.

Glæd dig til…

Hvis det ikke skal gå hen og blive en såkaldt midnatsforestilling for dit vedkommende at læse en hotelbeskrivelse, så har jeg valgt at kort at liste nogle af de mange ting, som du kan glæde dig til som gæst på Belmond Reid’s Palace. Vil du gerne vide mere og få flere detaljer, så er du som sagt altid velkommen til at kontakte mig, så skal jeg gerne uddybe for dig: ).

Fine eller casual dining?
Jeg spørger, fordi du har flere valgmuligheder. Hvis du gerne vil prøve en særlig oplevelse, så skal du reservere bord i The Dining Room, der hver uge holder åbent søndag og mandag (vejledende) og her står den på historiens vingesus og 'glamour'. Af samme årsag er der også en høflig forespørgsel til dresscode, ligesom til afternoon tea, altså ses der helst ikke jeans, shorts og sportsbeklædning. Til gengæld får du en smagsprøve på det, som Reid’s kan til fingerspidserne = middag med karakter. De øvrige af ugens dage kan du sætte dig til ”fine dining” i William Restaurant, hvor du ikke kan undgå at bemærke, hvor tæt du er på havet. For du sidder med blå nuancer i det smukke lokale og når du kigger udenfor, så er det de samme blå toner, du får øje på i Atlanterhavet. Menuen her står på klassikere fra Madeira tilsat et internationalt touch, og lige som i The Dining Room, så åbner dørene op for spisende gæster kl. 19:30.

Foruden disse kan du også gå mere afslappet til værks – både til frokost og middagen om aftenen. Hvis du er mere til en ”nede på jorden”-atmosfære, så kunne restauranten Villa Cipriani med italienske fristelser måske være noget for dig. Til frokost og snacks i løbet af dagen, så vil du helt sikkert komme til at stifte bekendtskab med pool- og terrassebaren, der er åben for de lækker- og småsultne hele dagen mere eller mindre. Her er ingen dresscode – faktisk er det mest normale badetøj med en slåbrok omkring: ).

Øvrige faciliteter som du kan glæde dig til:

• 2 opvarmede swimmingpools samt 1 havbassin for enden af klipperne
• SPA, fitness og 2 tennisbaner - men husk, at du er på ferie: )
• Klub for de yngste rejsende (et hit for både børn og teenagere)