Rejser til Ponta Delgada

Mange forveksler den lille landsby Ponta Delgarda på nordkysten af Madeira med Ponta Delgada på Azorerne - en af øgruppens ni øer. Ligesom sin azoriske navnefælle er Ponta Delgarda, som ligger i Madeiras nordlige São Vicente distrikt, kendt for sin skønhed, hvor du kan nyde storslåede landsskaber af frodige bjerge og klippevægge, der rejser sig stejlt fra det blå hav. Velkommen til Madeira med Hideaways, vi er specialister i rejser til Ponta Delgarda og andre rejsemål på blomsterøen hvor du bor på håndplukkede hoteller på din rejse.

Et pilgrimsmål på Madeira

Udover fabelagtige udsigtspunkter langs kysten er selve Ponta Delgada især kendt for dens kirke fra det 16. århundrede, Igreja do Senhor Bom Jesus, og for den religiøse festival "arraial do Bom Jesus”. Førhen vandrede tusindvis af pilgrimme til Ponta Delgada fra resten af øen i den forbindelse, noget der for manges vedkommende kunne tage flere dage. I dag tiltrækker fetivalen stadig mange pilgrimme og andre besøgende den første søndag i september. De fleste ankommer dog nu til dag i bil eller med bus. Festivalen er en af de største af sin slags på Madeira. 

Blandt ferierejsende er Ponta Delgada i dag også kendt for sit badeanlæg, der ligger næsten lige ved siden af kirken. Her finder du to saltvandsbassiner, et til voksne og et til børn, god plads til at solbade, omklædningsrum og en lille bar. Det indbydende badeanlæg i Ponta Delgada (kun åbent om vinteren) er perfekte til en forfriskende dukkert, når du vender tilbage til byen efter oplevelsesrige udflugter. 

Oplev Madeiras naturskønne nordkyst

En ferie på Madeira, hvor du bor i Ponta Delgada, er en oplagt mulighed for at udforske den nordlige del af blomsterøen - både den dramatiske kyststrækning og de mange interessante udflugtsmål lidt inde i baglandet. Tag for eksempel en på en vandretur ad den naturskønne Vereda do Chão dos Louros (PR22). En vandretur ad den knap 2 kilometer lange rundstrækning, hvor de fleste kan være med, kan du opleve den sjældne, frodige Laurissilva-skovtype, som et af de få steder i verden stadig findes på Madeira. Der er tradition for, at pilgrimme som er på vej hjem fra festivalen i Ponta Delgada, stopper i Chão dos Louros parken for at nyde en afslappende picnic i de flotte omgivelser. Der er kun omkring 20 minutters kørsel op til Vereda do Chão dos Louros fra Ponta Delgada.

Madeira og især nordkysten indbyder i det hele taget til, at du lejer en bil for at udforske de mange charmerende byer og ikke mindst den uberørte natur. Følger du kystvejen ER101 fra Ponta mod vest eller øst, er der undervejs talrige udsigtspunkter, hvor du kan holde ind for at nyde det betagende landskab i ro og mag. Selvom byerne er små, vil du på dine ture i området også jævnligt støde på restauranter, hvor du kan se frem til spændende kulinariske oplevelser.

Du vil generelt opleve, at nordkysten på Madeira er mindre turistet end sydkysten. Hvilket gør Ponta Delgarda til det perfekte rejsemål for dig, som drømmer om en afslappende ferie i smukke omgivelser. Vil du alligevel en dag en tur til for eksempel Funchal, hvilket varmt kan anbefales, vil det ikke tage dig meget mere end 45 minutter i bil, selvom du skal tværs over øen. I Madeiras hovedstad finder du et meget større udvalg af restauranter og butikker end i Ponta Delgada, som dog har nogle enkelte spisesteder, et minimarked og et godt bageri.

Læs mere om Ponta Delgada

Rejsemål i Madeira

Find rejsen til Madeira her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér