Aqua Natura Madeira Hotel

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,5
Fabelagtigt
1566 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

I Skandinavien er vi vokset op med vores historie som søfartsnationer, og mange af os har et særligt forhold til enten Vesterhavet, Nord- eller Østersøen for bare at nævne noget af den kystlinje, der omfavner os. På Madeira er det dog kun ét hav, der betyder mere end noget andet: Atlanterhavet! Det er øens vigtigste fødekilde, og det lokker samtidig utallige naturelskere til hvert år. På Aqua Natura Madeira Hotel kan du stort set ikke komme tættere på bølgen blå, og de populære og velkendte havbassiner ligger nærmest for dine fødder her i den lille kystby, Porto Moniz.  

Selvom jeg ikke kan komme udenom at ligne en skandinav med mine blå øjne og mit lyse hår, så føler jeg alligevel, at jeg på mange måder hører hjemme på Madeira. It’s my island. Min ø. Og den kærlighed deler jeg med mange, mange andre udenlandske (stam)gæster. Det er, som ordsproget siger: Én gang Madeira, altid Madeira. Måske ville jeg få ”ø-kuller”, hvis jeg boede her fast, men et besøg en til to gange om året, så er Madeira mere som en vitaminpille, der kvikker dig op fra det øjeblik, du stiger ud og går ned af trappen efter flyveturen.  

Derfor skal du vælge Aqua Natura Madeira Hotel

  • Hvis du vil prøve at bo på kanten af Atlanterhavet – bogstavelig talt!
  • Her bor du i gåafstand til de naturlige og berømte havbassiner
  • - og du har også restauranter, barer og souvenirbutikker udenfor døren
  • Hvis du som jeg elsker friskfanget fisk, så er du landet i ”paradis”
  • Kystbyen Porto Moniz er et perfekt stop på en kombinationsrejse på øen
  • - her findes bl.a. et lille museum, og du kan også bestille ture på vandet
  • - og udover bådture findes der også mulighed for at dykke
  • Langt de fleste værelser på hotellet har udsigt over Atlanterhavet

En af Europas mest vestligt beliggende kystbyer

Madeira er en af de få autonome regioner i Portugal. Det vil sige, at øen nærmest er (og føler sig som) et selvstændigt land, selvom den selvfølgelig er en del af familien med ”storebror” på fastlandet. Og jo længere du bevæger dig væk fra hovedbyen Funchal, desto mere føler de lokale sig som ”Madeirenses” – altså fra Madeira og ikke blot Portugal.

Indbyggerne i Porto Moniz er ingen undtagelse. For selvom her ikke er meget mere end 2700 indbyggere (hvis vi tager oplandet med), så er befolkningen meget lokalt forankret og stolte af, hvor de stammer fra. De daværende modige og hårdtarbejdende fiskere. 

I dag er kystbyen dog ’for alle’. og ligesom mange andre steder rundt om i verden, så går turismen og de lokale hånd i hånd og udgør et godt match – her er plads til alle uanset nationalitet. 

Jeg vil næsten vove den påstand og sige, at Porto Moniz er Madeiras svar på Italiens Venedig. Begge steder kommer folk fra alle verdenshjørner for at opleve en by, der er grundlagt med vandet som livsnerve. De har én ting mere til fælles: At her er noget mere fredeligt om aftenen (hvor de fleste turister har forladt ”området”) sammenlignet med for- og eftermiddag, hvor der er travlt på f.eks. Marcuspladsen i Venedig (dog i noget større målestoksforhold). Derfor vil jeg anbefale dig at tage min. et par overnatninger her i Porto Moniz for at opleve byen i øjenhøjde med de lokale, når de selv "lever hverdagslivet" og f.eks. går ud og spiser om aftenen.

Godt at vide om Aqua Natura Madeira Hotel

Det lille hotel har officielt fået 4 stjerner og uden at vide det, så vil jeg mene, at det er grundet 1) udsigten fra fællesområderne, 2) udsigten fra restauranten, 3) udsigten fra velværeområdet og 4) udsigten fra værelserne. Ergo skal du rejse hertil, hvis du vil undgå at skulle bruge en kikkert for at nyde og opleve ”fifty shades of blue” (altså de blå nuancer i mange forskellige udgaver), for det er helt sikkert Aqua Natura Madeira Hotel største fortrin. 

Her findes ikke så mange andre faciliteter trods de 4 stjerner (jo, restaurant, solterrasse o.s.v.), og derfor har vi valgt at give det 3 solide stjerner i stedet for. Omvendt kan man sige, at selvom her ikke er pool, så har du havbassinerne nærmest for dine fødder, og såvel lokale som turister ynder at solbade og tage dukkerter i disse naturlige swimmingpools. OBS: I vinterhalvåret er de oftest lukket, og om sommeren tages der gebyr for entré.

Aqua Natura er perfekt for dig, der ønsker at opleve Madeira på egen hånd – og det er et perfekt udgangspunkt til en bilrundrejse, hvor hotellet er et 2-4 dages stop på vejen rundt med din lejebil.

Derfor skal du vælge Aqua Natura Madeira Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 66 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Afstand til centrum: ca. 100 m
  • Porto Moniz med de berømte havbade (og smukke udsigter) : ca. 300 m
  • Nyd den pragtfulde natur ved Levada Ribeira de Janela: ca. 3.3 km
  • Udsigtspunktet Eira da Achada: ca. 6 km
  • Lauerbærskoven Laurisilva: ca. 26 km
  • Funchal Lufthavn: ca. 66 km (1h 10m)

På Aqua Natura Madeira Hotel findes der blot 22 værelser – og vigtigst af alt: Alle med egen balkon eller terrasse og Atlanterhavsudsigt!

Stilen og standarden er middelmådig og størrelsen for et dobbeltværelse er ca. 20 m2 – her er, hvad der skal være uden nogle luksuriøse detaljer, men er det ikke også netop udsigten og muligheden for at kunne sætte sig udenfor og læse en bog til lyden af bølgerne, der trækker og betyder mere end guldhåndtag og jacuzzi på badeværelset?

Farvevalget er en kombination og lyst og ”pang” med f.eks. grønne og blå nuancer og detaljer, der leder dine tanker hen på det maritime liv.

Faciliteter på værelserne:

  • Dobbeltseng el. to adskilte madrasser
  • Te- og kaffefaciliteter
  • Minibar
  • Safetyboks
  • TV
  • Badeværelse m. bruseniche
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • Badekåbe og slippers
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Aqua Natura Madeira Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Motionsrum
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rotunda Da Piscina 3
9270-156 Porto Moniz

Koordinater

Latitude: 32.8684
Longitude: -17.1708

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Madeira, Estreito da Calheta
9,1
Fabelagtigt
399 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 52 km
  • Nærmeste strand: ca. 4.4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Madeira, Funchal
9,5
Fabelagtigt
1029 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Madeira, Canico
8,9
Meget godt
853 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)