Selvom Quinta Bela São Tiago er et nyt skud på stammen hos Hideaways, så er det et hotel, som jeg har kendt i mange år. I min tid i PortugalBureauet var det nemlig én af vores bestsellers på Madeira – et hotel, der matcher de flestes ønsker til en vellykket ferie. Derfor har vi da også tidligere budt alle typer af gæster velkomne – lige fra ”kendt fra TV” til modne par, der søger en langtidsferie, hvor de bor i gåafstand til alle Funchals attraktioner. Ens for alle gæster er, at de vælger netop Quinta Bela São Tiago, fordi de får meget beliggenhed og udsigt for feriebudgettet.

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Næsten pr. automatik får jeg et bredt smil på læben, når tankerne ledes hen på Quinta Bela São Tiago. For det er i særdeleshed et hotel med kant og karisma. Måske vil den korrekte og hurtige beskrivelse være ”halløj på badehotellet” blot i en mere stilren udgave. Det er ment som en kompliment, for det familiedrevne hotel her ved Funchals nerve er en vaskeægte klassiker, og de har formået at tiltrække et stampublikum, der sørger for at sikre sig plads flere år frem i tiden – Quinta Bela São Tiago er for dig, der gerne vil vide præcis, hvad du kan forvente og glæde dig til. Her sørger personalet nemlig for, at du føler dig som en ven af huset, og her bliver ikke lavet en masse forandringer for forandringernes skyld – nej, her får du næsten lyst til at sige ”du ligner jo dig selv” uanset hvor lang tid, der er gået fra forrige besøg.

Bo midt i bananplantagen

Det lyder nok som en mystisk kombination at bo inde i byen og samtidig have ’landlig idyl’ lige uden for døren. Ikke desto mindre er det endnu et højdepunkt, der venter dig her på Quinta Bela São Tiago. Det gamle hovedhus, der kan dateres helt tilbage til 1834, lå nemlig dengang uden for Funchals bygrænse, og dermed var der plads til at dyrke jorden. I dette tilfælde bananer. Selvom noget af jorden siden da er solgt fra, så er pladsen til en mindre bananplantage bibeholdt. Ud over, at det giver quintaen endnu mere charme og personlighed, så er det desuden praktisk at have sådann lækkerbiskener tæt på: For hver morgen kan du fra frugtskålen ved morgenmadsbuffeten blandt andet sætte tænderne i hjemmeavlede og friske bananer.

Charming Hotels of Madeira

Quinta Bela São Tiago samarbejder med den lokale hotelkæde, kaldet “Charming Hotels of Madeira”. Ud over at have et historisk islæt, så har de alle det til fælles, at de gerne vil give det ’lille ekstra’ som gæsterne sætter så stor pris på – uden at det koster ekstra vel at bemærke.

Så for at vende tilbage til det med at kickstarte dagen med frisk frugt fra egen baghave, så leverer Quinta Bela São Tiago i sæsonen dagligt bananer til de øvrige quintas. Vise versa modtager man her på adressen så frisk frugt fra f.eks. Quinta do Monte, der ligger tilpas højt oppe, at jordbær har forrygende betingelser for at få den søde og sprøde smag, som vi elsker at sætte tænderne i. Det er da en lille, sød historie: ) Som en lille prik over I’et, så bruges de friske bær også til at lave marmelade - og så behøver jeg vist ikke afsløre mere for at du gætter, hvem den bliver serveret for om morgenen…

Ikke nok med det – en tredje quinta i kæden, Quinta do Estreito, er et vinproducerende hotel, så hvis du har lyst til at smage på den ægte vare af madeiravin, så kan du bestille plads i shuttlebussen i receptionen på Quinta Bela São Tiago. Det er da nemt – og du skal ikke tænke på hverken GPS eller promillegrænser, da du bliver transporteret fra A til B t/r.

Glæd dig til…

  • At være gæst på en af Funchals mest historiske quintas
  • Her er på trods af patinaen masser af sjæl og en familiær stemning
  • Du bor inde i byen, men alligevel tilbagetrukket med plads omkring dig
  • F.eks. er her en subtropisk have, store fælles terrasser og en mindre pool
  • Du har den mest fantastiske udsigt over Funchal og marinaen med wow-effekt
  • Gå på marked, tag kabelbanen til Monte eller sejltur på Atlanterhavet
  • Eller tag på vinsmagning, afternoon tea eller ponchasmagning (favorit)

 

Godt at vide om Quinta Bela São Tiago

Det er sjældent at vi i Hideaways regi skriver, at lejebil næsten vil være en ulempe: ) Det plejer jo at være modsat. Men på Quinta Bela São Tiago vil jeg anbefale dig at overveje, om du kan undvære en lejebil, for du befinder dig inde i byen, hvor ledige parkeringspladser ofte er ønsketænkning. Til gengæld har du de fleste af byens seværdigheder og attraktioner inden for behagelig gåafstand. Og du kan naturligvis også tage den lokale bus rundt, hvis du gerne vil være lidt mere magelig.

Når du ankommer til Funchal lufthavn, kan du tage en taxa til hotellet. Det tager ca. 20-25 minutter og koster ca. EUR 30,- pr. vej.

Da du netop bor så centralt, så har du alle byens faciliteter næsten uden for døren. Det betyder også, at du skal forvente at kunne høre byens sus og trafik. Dog er det ikke noget, jeg bed særligt mærke i, men Quinta Bela São Tiago adskiller sig fra mange af vores andre hideaways ved at ligge inde i byen. Derfor vil jeg hellere nævne det, og jeg tror faktisk, du ved ankomsten vil tænke: ”Hvad mener hende Marie dog med trafik?! Vi kan da ikke høre noget…”

Quinta Bela São Tiago har 4 officielle stjerner, og hvis jeg personligt skal forklare hvorfor, så er det 1) beliggenheden, 2) udsigterne, 3) de familiære stemning og 4) faciliteterne. Dog skal du være opmærksom på, at hotellet har mange år på bagen, og derfor må du ikke forvente dig tiptop standard – jeg vil måske endda sige, at lidt fornyelse og modernisering vil gøre rammerne endnu mere charmerende. Der er en forklaring på, hvorfor familien ikke har sat en istandsættelse i gang. Det er ganske enkelt fordi, at de tidligere omtalte stamgæster sørger for at fylde quintaen op året rundt, og de elsker, hvad de har – og derfor afventer ledelsen, indtil der kommer en periode med mulighed for at få taget hul på projektet.

 

 

Læs mere om Quinta Bela São Tiago

Officiel kategori

Hideaways' kategori

462 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Du vil elske Funchals gamle bydel – ca. 500 m
  • Kabelbanen fra Funchal marina mod Monte - ca. 4,5 km
  • Cristiano Ronaldo's museum - ca. 2,2 km
  • Indkøbscentret La Vie - ca. 1,6 km
  • Sé, Funchals domkirke - ca. 1 km
  • Mercado dos Lavradores - ca. 600 m
  • Lido-området i Funchal med havbassinet - ca. 4,6 km
  • Machico med dens hyggelige bymidte og velbesøgte strand – ca. 23 km
  • Den berømte poncha-bar, Taberna da Poncha - ca. 25 km
  • Santana med de karakteristiske, trekantede huse – ca. 38,5 kn
  • Den botaniske have i Monte – ca. 4,3 km
  • Vandring for øvede på Pico Ruivo (1861 moh) – ca. 44,5 km
  • Færgen til naboøen Porto Santo med de caribiske strande – ca. 850 m
  • Fængslende udsigter fra Cabo Girão – ca. 14,7 km
  • Porto Moniz med de berømte havbade (og smukke udsigter) – ca. 50,3 km
  • Rullestensstranden, Praia Formosa - ca. 6,8 km
  • Nærmeste golfklub, palheiro Golf – ca. 5,4 km
  • Funchal lufthavn – ca. 17 km

Værelser

Når du kigger på billederne oven for i galleriet, så tænker du måske, at det ser stort ud. Men husk på, at bananplantagen fylder en del, så faktisk er Quinta Bela São Tiago et mindre hotel med blot 64 værelser. Med alle dets stamgæster, så kan det anbefales at bestille ferien i god tid, for der er rift om værelserne: )

De er opdelt efter udsigt – med eller uden havudsigt. Så bliver det næsten ikke nemmere. Således kan du ud fra hver værelsestype vælge den, der passer dig bedst. De fleste har egen balkon eller terrasse, og ud fra hotellets størrelse er de relativt store og god plads til at sidde og nyde ferien.

Standarden er simpel. Her er, hvad du skal bruge, men forvent ikke noget ekstravagant eller topmoderne. Du skal kunne lide at bo med patina og gerne vil have faciliteter som:

  • Aircondition
  • Klimaanlæg m. varme
  • WiFi
  • Kabel-TV og minibar
  • Badeværelse med badekar eller bruseniche
  • Hårtørrer, toiletartikler og badekåbe

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Quinta Bela São Tiago:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rua Bela de São Tiago 70 9050-042 Funchal
9050-042 Funchal

Koordinater

Latitude: 32.6562
Longitude: -16.8827

Quinta Bela São Tiago er ikke tilgængelig i øjeblikket

Quinta Bela São Tiago er ikke en del af programmet hos Hideaways i øjeblikket.

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Pestana CR7 Funchal Hotel
Portugal, Madeira, Funchal
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool
Quintinha São João
Portugal, Madeira, Funchal
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Belmond Reid's Palace
Portugal, Madeira, Funchal
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi