Pestana Quinta do Arco

Officiel kategori

Vores vurdering

8,8
Meget godt
2098 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

På det nordlige Madeira i smukke og autentiske naturomgivelser ligger Quinta do Arco. Et hyggeligt hideaway med villaer og lejligheder samt en skøn rosenhave, hvor du kan slappe af langt fra hverdagens stress og jag. Her kan du nyde solen ved det dejlige poolområde og opleve de spændende omgivelser, der bl.a. byder på vandrestier i de frodige bjerge.

Romantikken lever i bedste velgående her på Madeiras nordkyst, og Quinta do Arco er det ideelle valg til en parferie. Du og din bedre halvdel kan nyde den charmerende rosenhave, Jardim da Rosas, der byder på mere end 1.700 forskellige rosenarter. Stedet er beliggende i smukke, frodige omgivelser med vild natur, og her bor du her lagt fra trafiklarm og menneskemylder. På Quinta do Arco kan du rigtig slappe af og komme helt ned i gear.

Pool i grønne omgivelser

Et stort plus med Quinta do Arco er det dejlige poolområde beliggende i naurskønne, frodige omgivelser. Her kan du med udsigt til bjergene slappe af på en liggestol med en god bog og noget godt at drikke, og tage en dukkert når varmen bliver for intens. På terrassen finder du også borde, stole og parasoller, der er det ideelle sted at slutte aftenen med et glas vin og godt selskab. Vil du hellere bade i havet, kan du tage til en af øens mange havpools. Madeira har ikke rigtig nogle strande, men byder i stedet på unikke havpools, der bestemt er en oplevelse værd.

Oplev Madeiras smukke natur

Vil du være aktiv og opleve det omkringliggende område, kan du snøre skoene og tage ud på en spændende vandretur. Det bjergrige område byder nemlig på vandrestier, der giver mulighed for at opleve naturen helt tæt på. Og har du en lejebil til rådighed, er der endnu flere muligheder for at opleve øen og den fantastiske natur. Kør en tur op i bjergene, og nyd udsigten fra en af de mange udsigtspunkter. Hotellet kan også hjælpe med at arrangere forskellige udflugter med guide.

Bo i hyggelige villaer i tropiske omgivelser

De små huse på Quinta do Arco ligger i tropiske omgivelser med avokado- og banantræer, figen- og appelsintræer og den betagende rosenhave næsten lige uden for din dør. Kombineret med en moderne komfort og indretning, har du mange muligheder for rustikke oplevelser på Quinta do Arco. Du har dit eget køkken, hvilket gør det nemt selv at tilpasse og tilberede dine måltider, som du ønsker det. Den lille by, Arco de São Jorge, har  enkelte dagligvarebutikker, hvor du kan gøre dine indkøb. Landsbyen byder også på enkelte restauranter, hvis du ønsker at tage ud og spise. Nærmeste restaurant ligger blot 100 meter fra hotellet, og byder både på morgenmad, frokost og aftensmad.

Derfor skal du vælge Quinta do Arco

  • Du vil bo på et charmerende hideaway i smukke omgivelser
  • Du vil bo helt tæt på naturen og vandrestier
  • Du vil bo i egen villa med køkken og terrasse
  • Du vil have adgang til et skønt poolområde og rosenhave
  • Du vil bo et romantisk sted med masser af atmosfære

Godt at vide om Quinta do Arco

Vi anbefaler at du har en bil for at komme til og fra hotellet, samt for at kunne tage på udflugter i området. Ponta Delgada er omkring 10 km væk. Santana ligger omkring 15 km væk og er det centrum (omend lille), der ellers er tættest på, hvor du har en række restauranter at vælge imellem, bar, købmand og bank.

Morgenmad er tilgængeligt alle dage 08.00-11.00 mod betaling på den nærliggende restaurant, Roseiral, ca. 100 meter fra hotellet (med forbehold for ændringer). Evt. turistskat betales på stedet. Der er gratis parkering på området efter tilgængelighed (med forbehold for ændringer). Wi-Fi er gratis og tilgængeligt på hele hotellet (med forbehold for ændringer). Poolens åbningstider kan variere efter sæson og vejrforhold. Aktiviteter og udflugter kan være mod betaling på stedet. Bemærk at du kan blive opkrævet et depositum for boligenved ankomst, som tilbagebetales ved afrejse, såfremt boligen efterlades i ordentlig stand. Venligst meddel hotellet dit forventede ankomsttidspunkt.

Derfor skal du vælge Pestana Quinta do Arco

  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Nærmeste strand: ca. 3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste vandresti – 500 m
  • Nærmeste landsby, Ponta Delgada – 10,5 km <
  • Santana med de karakteristiske, trekantede huse – 18,3 km
  • Vandring for øvede på Pico Ruivo (1861 moh) – 26 km
  • Machico med dens hyggelige bymidte og velbesøgte strand – 33,8 km
  • Nærmeste golfklub, Santo da Serra – 35 km
  • Funchal lufthavn – 36,6 km
  • Den botaniske have – 45,5 km
  • Monte med slædekørsel – 46,8 km
  • Færgen til naboøen Porto Santo med de caribiske strande – 50 km
  • Funchal med shopping, marina og marked – 51 km
  • Fængslende udsigter fra Cabo Girão – 25,4 km

Quinta do Arco byder på 19 ferieboliger spredt ud på området.

Studios er udstyret med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, sofaseng, køkkenniche og balkon enten med udsigt til haven eller havet, samt badeværelse med toilet og bruser eller badekar og hårtørrer. Alle er udstyret med airconditon.

Villaerne er indrettet med et soveværelse med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, opholdsstue med sovesofa, køkkenniche, sofaområde samt spisestue og badeværelse med toilet, bruser og/eller badekar og hårtørrer. Villaerne har desuden egen balkon eller terrasse, nogle med en hængekøje og havemøbler. Villaerne har enten udsigt til bjerge eller haven.

Villaerne i 2 plan er indrettet med et soveloft/hems med dobbeltseng eller to enkeltsenge, opholdsrum med sovesofa, køkkenniche, sofaområde, spiseområde og balkon eller terrasse, nogle med hængekøje og havemøbler og udsigt til enten have eller bjerge, samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar samt hårtørrer.

Alle boliger er desuden udstyret med faciliteter der inkluderer gratis Wi-Fi, TV, telefon, minibar samt te- og kaffefaciliteter. 

 

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pestana Quinta do Arco. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Estrada Regional 101
9230-018 Arco De Sao Jorge

Koordinater

Latitude: 32.8245
Longitude: -16.9529

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Madeira, Estreito da Calheta
9,1
Fabelagtigt
395 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 52 km
  • Nærmeste strand: ca. 4.4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Madeira, Ponta Delgada Madeira
9,1
Fabelagtigt
709 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 57 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Madeira, São Vicente
8,3
Meget godt
618 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 48 km
  • Nærmeste strand: ca. 3.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)