Casa de Juste

Officiel kategori

Vores vurdering

Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

”Der var engang…” lyder som begyndelsen på et eventyr, og med næsten 600 år på bagen, har Casa de Juste her i det nordlige Portugal historier nok at fortælle. Vi skruer dog tiden nogle hundrede år frem. For at være helt nøjagtig stopper vi i året 1991, hvor en ny æra for den gamle slægtsejendom begynder.

Casa de Juste hotel har indtil årtusindskiftet dannet rammen som en herskabelig familieresidens, og den tradition bliver der ikke ændret ved. Da Ana og Fernando Guedes overtager nøglen til huset for godt 20 år siden, beslutter de at forvandle Casa de Justa til et rustikt, charmerende hotel med blot 7 værelser. Her starter fortællingen om mit første møde med familien Guedes.

For enden af indkørslen kører jeg helt frem til hovedindgangen, hvor Fernando byder velkommen. Han taler et glimrende engelsk og er klædt som en klassisk herregårdsmand. Derfor er min første tanke, at det bliver et formelt besøg. Det viser sig dog hurtigt, at min påstand ikke holder! Fernando er det mest gæstfri og uformelle menneske, jeg længe har mødt. Han er stolt af sin ejendom, selvom det faktisk er Ana, der tilhører slægten. Vi starter i hovedhuset, hvor værtsparret selv har hjemmeadresse. Herefter slentrer vi rundt i den kæmpemæssige have med flora og fauna uanset hvor øjet stopper – med 12 hektarer er der hjerterum og albueplads. Derfor er der heller ikke just trængsel ved pool-området, der i sommermånederne er en kølig plet på matriklen. Desværre er min tid på Casa de Juste begrænset, jeg kunne let forbrænde op til flere timer på adressen… Fernando vil gerne nå at vise mig opholdsstuen og restauranten, inden vi skal se nærmere på husets personlige, indrettede værelser.

Besøg i ”Lauras køkken”

Jeg har desværre ikke mulighed for at blive på Casa de Juste hele dagen, selvom jeg hellere end gerne vil være ”testsmager” på middagens overraskelser. I stedet for inviterer Ana mig med ud til en kop kaffe i køkkenet, der trods de moderne redskaber fremstår som en scene fra Matador med høkasse, støbejernskomfur og Madam Blå på en af kogepladerne. Ana har på forhånd dækket bord – ingen gæster uden lidt godt til ganen. Jeg er så heldig at få serveret friskbagte småkager, hjemmelavet konfekt og fransk nougat. Min karakterstyrke kommer lynhurtigt på overarbejde, for ”spis med måde” er nærmest umuligt. End ikke en erfaren bagermester kan gøre Ana kunsten efter!

Faktisk er hendes bagværk så berømt, at du i delikatesseafdelingen hos den fornemme butikskæde El Corte Inglés finder et bredt sortiment af produkter fra det lille hus på landet. Hvis du ikke kommer forbi delikatessen på din ferie, kan du alligevel købe smagsprøver med hjem, for Casa de Juste har en mindre gårdbutik for enden af indkørslen, hvor lækkerierne kan erhverves til rimelige priser.

Godt at vide om Casa de Juste Hotel

Med Hotel Casa de Justes beliggenhed ca. 45 minutters kørsel fra Porto er der uanede muligheder for oplevelser nær og fjern - fra dagsudflugter i Douro-dalen til kulturelle besøg i byer som Braga og Viano do Castelo.

Casa de Juste har som bekendt adskillige år på bagen, og Ana og Fernando sørger nænsomt for at bygningen holdes ved lige, men du skal være opmærksom på, at indretning og stilen ikke er topmoderne - Casa de Juste er en ægte quinta med masser af sjæl, patina og charme. Det eneste, der kan forstyrre freden og roen er de "snakkende høns" og hunden, der bjæffer.

Derfor skal du vælge Casa de Juste

  • Nærmeste lufthavn: 49 km
  • Nærmeste by: ca. 1.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Lousada – 6,6 km
  • Nærmeste alternative restaurant, f.eks. Estrada Real – 3,4 km
  • Lissabon lufthavn – 348 km
  • Porto lufthavn – 51,1 km
  • Porto, den historiske (og velsmagende) bymidte – 49,7 km
  • Smag på mere end 80 slags portvin i Vila Nova de Gaia i Porto – 54,5 km
  • Tag båden fra Pinhão og oplev Douro-dalen fra vandsiden – 85,6 km
  • Alvão Naturpark, perfekt til en picnictur – 76,3 km
  • Pak stranduniformen og kør en dag til Povoa de Varzim – 70,8 km
  • Amarante, der især er kendt for sine specialformede kager – 22,1 km
  • Portugals vugge, Guimarães, en kulturel perle – 27,3 km
  • Coimbra, Portugals første hovedstad m. et af de ældste universiteter – 162 km

Hyggelig atmosfære, fornuftige faciliteter og penselstrøg af romantik er nok det mest beskrivende for hvert af de syv værelser, hvis farvevalg, indretning og størrelse varierer – som det nu engang hører sig til i gamle bygninger med ”patina”. Her er en kombination af noget hjemligt og lokalt - som et lille hotel kombineret med et bed & breakfast. Værelserne er meget personligt indrettet; selv det kridhvide sengelinned er valgt med omhu, og en broderet tekst i materialet ønsker dig hver aften en god nattesøvn.

Jeg holder meget af detaljer, det er lidt en hobby for mig. Derfor sætter jeg uendelig stor pris på, når værterne gør noget særligt ud af deres gæsters ophold, som det mest naturlige i verden. Det er ikke bare et smart salgstrick, men derimod en ekstraordinær god service: På alle værelser ligger der små, gennemsigtige cellofanposer med smagsprøver af Anas hjemmebag. Nyd dem på terrassen akkompagneret af en kop kaffe, som du selv har mulighed for at ”brygge”. Flere af værelserne har adgang til den 3 hektarer store mark med vinstokke, en udsigt du vil nyde, hvis et godt glas vin har din interesse.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Casa de Juste. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Avenida Do Rio 14
4620-786 Lousada

Koordinater

Latitude: 41.2911
Longitude: -8.2218

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Porto E Norte, Pinhao
9,6
Fabelagtigt
397 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 147 km
  • Nærmeste by: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Porto E Norte, Vila de Punhe
10,0
Fabelagtigt
66 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 62 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Porto E Norte, Mesão Frio
10,0
Fabelagtigt
287 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 95 km
  • Nærmeste by: ca. 1.6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)