I hjertet af vindistriktet i Douro-dalen, som er på UNESCO’s verdensarvsliste, finder du Vintage House Hotel beliggende helt nede ved flodbredden, i den lille by Pinhão. Som noget af det første du vil gøre (det gør nemlig alle hotellets gæster), når du kommer op på dit værelse er da også at gå ud på balkonen og få printet denne fabelagtige udsigt på nethinden. Herfra forsvinder den aldrig, men vil være et bestandigt minde om denne meget smukke del af Portugal.

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Nyd hotellets hyggelige atmosfære og stilfulde, klassiske indretning i den indbydende lounge, i den prisvindende restaurant og i Library Bar, der er det perfekte sted til et glas portvin.  Hotellet er omgivet af en hyggelig have med swimmingpool og terrasse – naturligvis med udsigt over floden. Der er også mulighed for et spil tennis, for portvinssmagning og for bådture med besøg på forskellige vingårde.

Derfor skal du vælge The Vintage House Hotel

  • et oplagt valg til par, som elsker varme, vin og landelig idyl
  • dejlige faciliteter såsom swimmingpool, tennisbane og have
  • en skøn beliggenhed i den lille by Pinhão, tæt ved Douro-floden
  • med rig mulighed for at besøge områdets vingårde og smage en masse vin

Spis lokalretter fra området i hotellets egne rammer

På The Vintage House Hotel kan du nyde en lækker morgenmad i morgenmadsrestauranten, The River, inden dagen for alvor starter. Med en fantastisk udsigt ud til Douro-floden serveres der her en stor morgenmadsbuffet i tidsrummet fra kl. 08:00-10:30. Foruden morgenmad bliver The River anvendt i forbindelse med banquetter. Har du lyst til at spise hjemme en aften? Så kan du passende besøge hotellets prisbelønnede restaurant, Rabelo. Her kan du bestille kulinariske lokalretter fra området á la carte, imens du nyder udsigten over Douro-floden fra restaurantens terrasse. Efter en lækker middag kan du passende trække dig tilbage i hotellets bar, The Library Bar. Bestil en god drink og fald ned i en blød lænestol ved pejsen med en god bog. Et hyggeligt og oplagt retræte, hvor du kan slappe af efter en begivenhedsrig dag. Hvis du skulle have lyst til at spise ude, så ligger der restauranter i kort afstand fra hotellet.

Vinsmagning på hotellet

Det meste af året er Pinhão en søvnig by, men i efteråret emmer byen af liv under den årlige druehøst. Pinhão er nemlig et mekka for vinelskere, og særligt i efteråret er der mulighed for vinsmagning.  På The Vintage House Hotel, hvor der sjovt nok lå en vingård i det 18. århundrede, bliver der med jævne mellemrum arrangeret vinsmagninger og forskellige kurser indenfor samme emne. Kurser og vinsmagning bliver typisk afholdt i The Library Bar, hvor deltagerne får indsigt i de forskellige vinsorter, som bliver produceret i området. Lær om de forskellige druer i regionen og smag 40 år gammel Tawny-portvin.

Har du lyst til at smage mere af den skønne vin, som dette område byder på, så er der gode muligheder for dette. Du kan eksempelvis tage på en arrangeret bådtur ned af Douro-floden med stop ved forskellige vingårde langs floden.

Efterfulgt af et spil tennis eller en tur i poolen?

Efter en varm udflugtsdag med en masse vinsmagning kunne du passende trække dig tilbage til hotellet og slappe af. Uanset om du slapper af ved at være aktiv eller ved at dase, så er der mulighed for begge dele. Køl af ved hotellets poolområde, hvor der også er parasoller, solsenge og en poolbar, og nyd den smukke udsigt. Har du mere energi, som du gerne vil brænde af? Så kan du udfordre din rejsekammerat i et spil tennis, på hotellets tennisbaner. Eller du kan bestille en drink i hotelbaren og finde en plads på udendørsterrassen, hvor du kan nyde udsigten ud over Douro-floden.

Godt at vide om The Vintage House Hotel

Lejebil er anbefalet. Der er mulighed for offentlig parkering på stedet, og reservering er ikke nødvendig. Ved ankomst til hotellet skal der fremvises gyldigt ID og kreditkort. Der er døgnreception, og personalet taler foruden portugesisk også engelsk. Renseri-service er en mulighed mod betaling. Turistskat betales på stedet.

 

 

Læs mere om The Vintage House Douro

Officiel kategori

Hideaways' kategori

9,6 Vores gæsters
bedømmelse
1056 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Pinhão – ca. 2 km
  • Lissabon lufthavn – 371 km
  • Porto lufthavn – 134 km
  • Porto, den historiske (og velsmagende) bymidte – 119 km
  • Smag på mere end 80 slags portvin i Vila Nova de Gaia i Porto – 124 km
  • Tag båden fra Pinhão og oplev Douro-dalen fra vandsiden – 2 km
  • Alvão Naturpark, perfekt til en picnictur – 53 km
  • Pak stranduniformen og kør en dag til Povoa de Varzim – 148 km
  • Amarante, der især er kendt for sine specialformede kager – 64 km
  • Portugals vugge, Guimarães, en kulturel perle – 112 km
  • Coimbra, Portugals første hovedstad m. et af de ældste universiteter – 180 km
  • Peneda-Gerês National Park – 133 km
  • Den spanske by, Vigo – 228 km

Værelser

De 36 rummelige værelser på 35 m2 er som den øvrige del af hotellet smukt indrettet med både komfort og et sofistikeret præg. Alle værelserne har balkon (kan også være en stor, fransk balkon), aircondition, internetadgang, TV, minibar, safetybox og stort, flot badeværelse med både badekar og bruseniche, badekåber og hårtørrer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på The Vintage House Douro:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rua António Manuel Saraiva
5085-034 Pinhao

Koordinater

Latitude: 41.1896
Longitude: -7.5436

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Portugal, Midtportugal
  • Nærmeste lufthavn: 193 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Nordportugal
  • Nærmeste lufthavn: 231 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Midtportugal
  • Nærmeste lufthavn: 140 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi