Solferie i Portugal

Eftersom Portugal byder på over 3000 solskinstimer hvert år, er det oplagt at henlægge sol-ferien til det smukke land i det sydvestlige Europa. Portugals lange kystlinje ved Atlanterhavet har givet de lokale fiskerfamilier brød på bordet i hundredevis af år samt inspireret til oversøiske opdagelsesrejser i middelalderen. Det fine, hvide sand på Atlanterhavskysten strækker sig så langt øjet rækker, og hver strand har sit eget lille særpræg med hyggelige klitter og intime bugter med huler og klipper, som ethvert barn vil nyde at undersøge. Nogle strande er mennesketomme og venter blot på at blive udforsket, mens andre strande byder på alle faciliteter og moderne underholdning. Der er noget for enhver smag, uanset om du længes efter solbadning, afslapning, romantiske slentreture langs havet eller vilde fester på stranden. På trods af de forskellige karakteristika har de portugisiske strande dog en ting til fælles. De er alle af en enestående høj kvalitet, hvilket også kommer til udtryk ved det høje antal af blå badeflag.

Tag ikke fejl af de portugisiske kyster. Selvom de alle egner sig til badning, så har de ofte et meget forskelligt temperament. Algarves kyster byder på stille og fredelige bølger, der egner sig perfekt til børnefamilier, mens andre strande byder på et hav, der kan vise tænder til glæde for alle dem, der holder af at dyrke udfordrende vandsport. Vore hideaways i Portugal er ideelt beliggende, uanset om du vil nyde solen, mens du udforsker lokalområdet til fods, eller om du elsker at slappe af på stranden med kolde drikkevarer indenfor rækkevidde.

Du kan tage på solferie i Portugal på alle tider af året. Allerede i det tidlige forår tillader det milde klima dig at opnå en fin, brun teint. Solen skinner de fleste dage fra en skyfri himmel, og du glemmer øjeblikkeligt, at det i Danmark stadig er koldt og gråt. Allerede i april måned er havet omkring 16 grader, og UV-Indexet oppe i det felt, hvor du skal huske solcremen. Er du til megen varme, skal du lægge din solferie i sommerperioden fra juli til september. Termometret viser ofte temperaturer over 30 grader. På Algarve-kysten, Alentejo og Douro-dalen kan temperaturen til tider klatre op over 45 grader. På en solferie i Portugal kan du ikke undgå at komme hjem med en dejlig, brun kulør, uanset om du har tilbragt dagene på nogle af mange herlige golfbaner eller har ligget og læst bøger ved en af de flotte strande.

Rejs med Hideaways til solen i Portugal

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér