Casa Grande

Casa Grande betyder frit oversat ’det store hus’ – det vil sige et hotel, der er større end andre i programmet. Ligesom alle andre hoteller hos Hideaways har de karakter og skiller sig ud fra mængden – og som altid er de håndplukkede uden at gå på kompromis med, hvad et hotel eller en ferielejlighed skal kunne tilbyde dig og din familie.

Hos Hideaways betyder det, at hotellet tilbyder mellem 70 og 200 værelser eller lejligheder – og det er faktisk et mindre hotel, hvis du spørger mange andre. De vil opfatte et stort hotel som et, der har 300 værelser eller derover, og disse ”mastodonter” går vi en pæn bue uden om: )

Det vil oftest også betyde, at du bliver forkælet med lidt flere faciliteter og at du kan vælge mellem flere forskellige værelsestyper, hvad enten du skal på en romantisk ferie for 2 eller skal rejse med hele familien. Desuden ligger flere af hotellerne tættere på havet og lokalt byliv – noget, som en Hideaways-gæst værdsætter højt og efterspørger.