Luksusrejser - overdådig luksusferie med prik over i’et

Hvad er luksus? Først og fremmest er det et meget bredt spørgsmål. For der er ikke to mennesker, der vil beskrive ”luksus” på helt samme måde, når det gælder ferie. For nogen er luksus lig med afsides beliggenhed og uendelige udsigter. For andre er det høje standarder og service i særklasse. Hos Escapeaway er et godt luksushotel en god blanding af det hele, men altid med Escapeaway' DNA indbygget: Det skal være charmerende, unikt og godt.

Derfor er dette rejsetema også meget subjektivt, men dog med en luksuriøs, rød tråd hele vejen igennem. Det vil sige, at det ikke er helt almindelige 4- eller 5-stjernede hoteller, som du ser udvalgt indenfor rejsetemaet luksusrejser. Her skal der være noget helt særligt, som du ikke finder mange andre steder. Et Escapeaway luksushotel er derfor en charmerende og unik oplevelse at besøge, og et godt minde at beholde. Her kommer gæsterne ofte tilbage igen og igen, måske blot for en forlænget weekend, eller en uges afslapning uden stress og jag.

Mest populære luksus-destinationer hos Escapeaway



Find luksusrejser du har råd til

Når du gerne vil gøre noget ekstra for dig selv og din rejsepartner, så skal du stensikkert booke en luksusferie med Escapeaway. Her er tale om udvalgte ferieboliger i fantastiske omgivelser, og hvor der er gjort noget ekstra ud af detaljerne, for at få jer til at føle jer godt tilpas. En luksusferie behøver ikke være overdrevet dyr, og her er ikke tale om hvide handsker og sølvskeer, men derimod luksusovernatning under betegnelsen "affordable luxury". Dvs en god balance mellem pris og kvalitet, men uden at der er sparet på indretning og faciliteter.

De mindre, eksklusive steder er blevet mere og mere populære de seneste år, og det skyldes ikke mindst gæsternes ønske om at få en oplevelse, hvor man føler sig værdsat som gæst, og hvor beliggenheden er i orden. I mange større byer findes de bedste overnatningssteder på de mindre adresser i sidegaderne, hvor den samme familie har drevet stedet i generationer, med finesse, charme og på deres egen måde.

En luksusferie på dine præmisser

Når vi snakker luksusferie, bliver du derfor ikke præsenteret for ekstravagante hoteller på eksklusive adresser i fashionable kvarterer. For os er en luksusferie lig med en afslappet stemning, ulastelige rammer og ikke mindst unikke omgivelser. Her får du luksus, som passer til den skandinaviske rejsende, som gerne vil have både sol, by, pool, god mad og spændende oplevelser på sin ferie. Det kan være at I er det nygifte par, som skal på bryllupsrejse og gerne vil give den et nøk opad - eller måske er I bare livsnydere, som bare gerne vil have det bedste når I er ude sammen. Uanset hvad, så går vores luksusrejser atid til noget af det ypperste, vi kan tilbyde af indkvartering. Alle hoteller er besøgt - og genbesøgt - af vores rejsekonsulenter, som giver dig personlige beretninger fra besøget. Se, om ikke der er noget, der passer til jer!

Vi giver dig mulighed for at rejse med alle flyselskaber - lavpris såvel som 'almindelig-pris' - via vores søgemaskine. Og du kan rejse luksusferie i Europa fra både Billund, Aalborg, Aarhus, København og Hamburg, inklusiv flybillet og på helt fleksible vilkår. Det betyder, at hvis din luksusferie skal være 4 dage på fuld blæs, så er det nemt at booke. Og hvis du er til 14 dages ferie på 2-3 forskellige destinationer, så er det også en mulighed. Her er du ikke afhængig af ugentlige charterfly på specifikke ugedage. Du planlægger som du vil, og vi sætter det hele sammen til en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti.

Luksus uden at blive ruineret

Hos Escapeaway har vi sat os for at præsentere dig for de bedste hoteller, hvor luksus er en selvfølge, men samtidig til at betale. Det her er altså niveauet under Ritz-Carlton og Burj al Arab, så hvis du kan 'nøjes' med luksus, som de fleste har råd til, så har vi udvalgt en række lækre og smagfulde indkvarteringssteder til dig, hvor du kan spendere en eller flere nætter som en baron, uden at få muldvarpeskindet flået. Tag fx. med til fede byer som Barcelona, Paris, Rom, Lissabon, Miami eller Bangkok, og mix dig selv med jetsettet, eller find et eksklusivt luksushotel i bjergene, med udsigt til storslåede vidder fra poolen, og hvor den afsondrede beliggenhed forstærker oplevelsen af noget ganske særligt.

Luksusrejser hos Escapeaway går altid til et nøje udvalgt 5-stjernet hotel, og mest populært er lande som Portugal, Spanien og Italien. Her har vi udvalgt det bedste af det bedste til jer, og vi ved, hvad vi taler om - vi har mange års erfaring med luksusrejser til rejsemål over hele verden. Vi glæder os til at tage dig med - se lidt af udvalget af lukushoteller herover, eller lav en søgning i toppen; så er du næsten allerede på vej.

>> Læs mere om luksushoteller på Mallorca
>> Læs også om luksushoteller i Thailand