Club Maritimo de Sotogrande

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,3
Fabelagtigt
874 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Her midt i Sotograndes dejlige marina med fabelagtige kig ud over Middelhavet, til Gibraltar-klippen og i det fjerne til bjergene i Marokko og Andalusien, finder du Hotel Club Maritimo de Sotogrande – et perfekt hideaway for dig, der ikke er til det hektiske ”se og blive set”-liv i Marbella, men foretrækker en lidt mere afslappet atmosfære. Bo i store, rummelige og moderne indrettede værelser, lad dig indfange af stemningen, slå dig ned i lobbyen og nyd den kendte designer, Pascua Ortegas, spændende indretning.

Selve byen eller rettere området Sotogrande er fuldstændig fri for det, du normalt forbinder med feriesteder langs Costa del Sol eller i daglig tale solkysten. Her er ingen strandpromenade med souvenirbutikker og turistrestauranter, ingen larmende diskoteker og ingen brølende vandscootere. Her hersker den fred og ro, som områdets meget velhavende beboere ønsker. Langs marinaen ligger nogle indbydende caféer – samlingssted for både sejlere, det internationale publikum med sommerboliger i området og turister, der har fundet vejen hertil, og langs fortovet holder Bentley’er, små fikse Mercedes’er og potente 4-hjulstrækkere skulder ved skulder mens deres ejermænd og –kvinder nyder en kølig drink eller et godt måltid mad.

Min vej hertil gik fra Malaga lufthavn, og jeg kom nemt på den nyrere betalingsmotorvej - turen i lejebil tager en god times tid. Du kan også vælge at tage motortrafikvej langs kysten. Den er måske nok nogle km kortere, men i højsæsonen stærkt trafikeret med overvældende mange til- og frakørsler til Fuengirola, Marbella, Puerto Banus og Estepona, så det kan gå hen og blive en langsommelig affære. Lige meget hvilken vej du vælger, skal du af ved frakørsel 133 mod Torreguadiaro og følge skiltningen til Sotogrando Marina, hvor du finder det smukke, røde hotel med solen glimtende i de store vinduespartier.

Et værelse du vil huske

Det søde personale i receptionen får hurtigt klaret indcheckningen og som altid på et nyt hotel er jeg spændt på at se mit værelse, og her bliver jeg ikke skuffet. Designeren har fået lov at lege og lidt utraditionelt er værelsets håndvask flankeret af nogle garderobeskabe placeret forrest i rummet. Overfor har jeg så en stor flot brusekabine med ”vandfaldsbrus” og et separat rum med toilet. Midt i værelset troner sengen på en lille forhøjning og herefter står en chaiselong, sofabord og lænestol foran vinduerne, som bliver smækket op, så jeg kan nyde solen og den friske havbrise. Et fantastisk plus ved mit værelse er det direkte kig til Gibraltar og bjergene i Marokko. Andre værelser har kig ud over marinaer. De har en meget spændende indretning med badekar foran vinduerne - lækkert at ligge i det lune vand med en drink ved sin side og betragte bådene i havnen. Atter andre værelser har mere ”bymæssig” udsigt.

Rioja og brandy made in Spain

Hotellets Restaurante Midas ser indbydende ud, så her skal aftensmaden indtages. Jeg vælger den langtidsstegte lammebov, der ellers havde en stor konkurrent i den ligeledes langtidsstegte pattegris. Herlighederne ledsages af en god flaske Rioja og middagen sluttes på terrassen med kaffe og en spansk brandy i herrestørrelse.

Morgenmaden er rettet an i den lyse og venlige morgenmadsrestaurant på 1. sal og kaffeelskere vil glæde sig over Nespressomaskinen med frit valg mellem de mange kapsler. Her er frisk juice og dejligt brød i mange varianter, stort udvalg af ost, pålæg, frugt og marmelade, og køkkenet klarer rørægget, så det er helt frisk tillavet. I sommermånederne åbner Terrace El Maritimo – Moët & Chandon, hvor du kan slappe af med et glas champagne og lidt lækker tapas eller sushi.

Nær Sotogrande – inden for en halv times kørsel fra Hotel Club Maritimo - ligger nogle af Spaniens fineste golfklubber som Valderrama, San Roque Club, Real Club de Golf Sotogrande og La Reserva Club de Golf, så er du til det ædle spil er der virkelig noget at vælge mellem. Også Polo er en populær sport på disse kanter, og der afholdes internationale turneringer, der tiltrækker et stort publikum med den engelske kongefamilie i spidsen.

Hotellet har ikke swimmingpool, men har en aftale med et par nærliggende, privatejede beachclubs. I sommermånederne er der desuden en lille båd, der sejler over marinaen til en flot, bred sandstrand. Strandhåndklæder fås i receptionen.

Derfor skal du vælge Club Maritimo de Sotogrande

  • Nærmeste lufthavn: 105 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Estepona – 26 km
  • Restauranter og (begrænset) indkøb, Sotogrande Marina – 150 m
  • Nærmeste strand - 5 minutter
  • Nærmeste golfklub, Real Club de Golf – 4 km
  • Gibraltar-klippen – 25 km
  • Den magiske klippeby, Ronda – 90 km
  • Nærmeste hvide landsby, Vejer de la Frontera – 100 km
  • Malaga lufthavn – 105 km
  • Sherrybyen, Jerez – 120 km

Hotellet har 31 dejlige, rummelige (35 m2) dobbeltværelser udstyret med alt, hvad man kan forlange af et 4-stjernet hotel. Her er naturligvis aircondition, TV, minibar, opholdsafdeling, fuldt udstyret badeværelse – forskelligt indrettet afhængig af værelset, dejlig seng med dyne, safetyboks. Hotellet er kvadratisk, så der er forskel på udsigten. Nogle værelser har udsigt over havet mod Gibraltar, nogle over marinaen og andre har mere ”bymæssig” udsigt.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Club Maritimo de Sotogrande. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • Motionsrum
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Sotogrande
Sotogrande

Koordinater

Latitude: 36.2905
Longitude: -5.2710

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Sydspanien, Andalusien, Fuengirola
8,7
Meget godt
5729 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Torremolinos
8,6
Meget godt
1906 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Marbella
8,6
Meget godt
1835 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 65 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)