Cortijo del Mar Resort

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,2
Fabelagtigt
395 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Malaga lufthavn ligger i den vestlige del af Malaga, så det er nemt at komme på rette vej. Når du skal til Cortijo del Mar Resort går turen sydvest langs kysten forbi en næsten uafbrudt række af badebyer, hvis navne vækker genklang hos mange. Især hos dem, der er fra en tid, hvor rejsen til Spanien primært foregik med Spies eller Tjæreborg, De vil nikke genkendende til Torremolinos, Benalmádena, Fuengirola m.fl. Har du valgt at benytte motorvejen AP-7 er du fremme på Cortijo del Mar Resort på ca. 3 kvarter, hvis ellers trafikken arter sig. Tager du kystvejen A-7 må du regne med lidt mere tid. Undervejs bemærker du sikkert, at du nu er kommet til et område, hvor golfbanerne ligger tæt – ikke så underligt, at Costa del Sol også kaldes Costa del Golf.

Når du har passeret Marbella og Puerto Banús er du lige ved at være der. Vel fremme kan du checke ind og komme på plads i den pæne lejlighed, der skal være din base de kommende dage. Cortijo del Mar består af flere mindre bygninger i glade pastelfarver, der ligger rundt om den store flotte swimmingpool omgivet af terrasse og haveanlæg med parasoller og solsenge. Her er der basis for nogle hyggelige timer med svømmeture, solbadning og siesta på en skyggefuld plet, og til de mindste er der også en lille legeplads. Der er desuden en ”Kids Club”, der holder åbent i juli og august.

At holde væskebalancen i orden er vigtig for alle i alle aldre, og til det brug er poolbaren jo uundværlig. Du kan slå dig ned i de bløde sofaer og nyde en kold cerveza, et køligt glas vinho verde og endelig masser af agua :) Poolbaren har åbent fra påske til september.

Hvad skal vi lave?

Når du har fået nok af driverlivet ved poolen (du kan jo altid vende tilbage til den), så står der måske andre oplevelser på programmet. Det kunne være en tur til den fashionable by, Marbella med lækker shopping, til Puerto Banús-marinaen, hvor imponerende lystyachter ligger tæt eller op i bjergene til landsbyen Benahavis, der er det perfekte sted til en frokost, der kan nydes sammen med en fantastisk udsigt over Middelhavet.

Tag en tur på stranden og få lidt sand mellem tæerne og saltvand i håret. Den nærmeste strand er godt 1,6 km fra hotellet til fods, men omkring 7 km i bil, for når du er i bil, skal du ud på nogle omveje på kystvejen. Du kan jo også aflægge et besøg i den engelske kronkoloni, Gibraltar, med de frække aber og den spændende historie. Der er ikke mere end 60 km til Ronda - en helt speciel by, der kan ses og genses mange gange. Vejen derop gennem bjergene er imponerende og selve byen er utrolig charmerende – den siges at være tyrefægtningens vugge og har da også, hvad der påstås at være Spaniens ældste tyrefægterarena.

Godt at vide om Cortijo del Mar

  • Receptionens åbningstider er fra kl. 10 til kl. 21
  • Receptionen ligger på venstre hånd lige inden resortet.
  • Hvis du ankommer udenfor åbningstiderne kan du kontakte receptionen...
  • ...på telefon +34 609 28 90 77, så I kan blive lukket ind
  • Check-in fra kl. 17:00 til kl. 21:00
  • Lejlighederne, undtagen køkkenet, rengøres hver dag
  • Sengetøj skiftes hver 3. dag
  • Der er gratis parkering på afmærkede pladser og i kælderen

 

Derfor skal du vælge Cortijo del Mar Resort

  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Nærmeste strand: ca. 2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste by med flere restauranter, San Pedro Alcantara – 5,1 km
  • Córdoba med sin moské, der imponerer enhver – 227 km
  • Sevilla (måske Andalusiens smukkeste by) – 240 km
  • Nærmeste strand – 1,6 km til fods, 7 km i bil
  • Malaga lufthavn, Malaga – 68 km
  • Shopping og ”storbyliv” i Malaga – 75 km
  • Overdådige Alhambra og Generalife-haven i Granada – 194 km
  • Jetset-livet i Marbella – 18 km
  • Nerja og dens berømte klippehuler – 132 km
  • Den britiske kronkoloni, Gibraltar med ”bobby’er” og vilde aber – 62 km
  • Den magiske og sagnomspundne klippeby, Ronda – 56 km

De 80 lejligheder på Cortijo del Mar er godt indrettet med pænt og nydeligt møblement. De har alle kombineret opholds-/spisestue, stort veludstyret køkken med bl.a. komfur, køle-/fryseskab, vaskemaskine, opvaskemaskine m.m. Alle lejligheder har balkon eller terrasse med både lounge- og spiseplads. Her er lejligheder i forskellig størrelse, så der er noget for ethvert behov. Der er mulighed for en opredning til en ekstra person på sofaen i stuen og for en babyseng i soveværelset.

Lejlighed med 1 soveværelse er på 57 m2 med balkon/terrasse på 25m2 samt flot badeværelse

Lejlighed med 2 soveværelser er på 95 m2 med balkon/terrasse på 25m2 samt to flotte badeværelse i direkte forbindelse med de to soveværelser

Lejlighed med 3 soveværelser i 2 plan på hele 132 m2 samt 2 flotte badeværelser og stor terrasse på begge plan

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Cortijo del Mar Resort . Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Calle Alquería 1
29680 Estepona

Koordinater

Latitude: 36.4710
Longitude: -5.0250

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Sydspanien, Andalusien, Marbella
8,7
Meget godt
1115 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Benalmadena
9,2
Fabelagtigt
2480 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Marbella
8,3
Meget godt
2254 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)