Velkommen til Hotel Molino Nava i Andalusien med Hideaways. Rejsen til smukke Hotel Molino Nava er ’op af bakke’ i bogstaveligste forstand. Til gengæld forsikrer jeg, at du vil nyde hvert hårnålesving, indtil du når helt frem til den gamle mølle. En herlig solskinsdag i januar snegler jeg mig op af de små veje, hvor jeg efter hvert sving op ad bjerget belønnes med nye udkigspunkter ned mod Guadalquivir-floden, der stille flyder i dalen med sin smaragdgrønne farve.

Er det nu, at jeg skal knibe mig selv i armen for at være sikker på, at det rent faktisk er den 22. januar 2014 og ikke bare en dagdrøm?! Jeg laver et par ’knibeøvelser’ – den er god nok. Inden jeg overhovedet har fundet frem til Hotel Molino Nava, florerer amorinerne rundt i luften inde i automobilet.
Den lejede Seat kommer i fin stil hele vejen til toppen, og snart viser skiltet sig, jeg længe har ventet på: ”Velkommen til Hotel Molino Nava” står der. Tak for det. Nu skal der parkeres, og så skal kameraet som det første hives frem.
Fra filmstudie til nedlagt mølle
Benjamin kommer ud på gårdspladsen og hilser velkommen. Han er receptionist og altmuligmand. Hvor er her stille – eneste lyd er stemmerne fra vores indledende samtale. Benjamin kommer hele vejen fra Madrid, hvor han indtil for 7 måneder siden har arbejdet i filmbranchen. ”Men hvorfor er du så lige havnet her”, spørger jeg nysgerrigt. ”Det finder du ud af”, svarer han lidt kækt tilbage. Benjamin er ikke uden humor...
Herlighedsværdi
Jeg behøver blot at se haven, før mit nu næsten ”dumme” spørgsmål besvares: F-A-N-T-A-S-T-I-S-K. Hvis DR’s program Hammerslag skulle komme på disse kanter, ville ejendomsmægleren, der præsenterer boligen, højst sandsynlig ikke tøve med at give beliggenheden en rund 5’er på skalaen. Haven, der i sig selv er ganske beskeden, ligger ud til et hav af oliventræer, der bestemt øger herlighedsværdien. Jeg ser hurtigt, at børn også er velkomne på møllen, for ved pool-området er der opstillet et kæmpemæssigt klatrestativ eller legehus, hvor jeg selv får lyst til at kravle op og tage et par billeder. Udsigten bliver kun bedre deroppefra. Her er også en grill og nogle caféborde, så hele familien kan samles.
82 forskellige mærker
Det hører til sjældenhederne, at et sted som Hotel Molino Nava er leveringsdygtig i intet mindre end 82 forskellige slags gin. Ja, du læste rigtigt! Du kan bestille en Gin & Tonic i alverdens smagsnuancer. Det har jeg aldrig oplevet tidligere. Benjamin ser mit noget overraskede ansigtsudtryk, men han vil ganske fornuftigt ikke tilbyde en smagsprøve, for den midlertidigt parkerede Seat skal ud på landevejen igen efter besøget. Han foreslår i stedet for, at vi går bag kulisserne og ud i køkkenet, så jeg kan smage møllens hjemmelavede olivenolie. Det accepterer jeg derimod. Fra en 5-liters dunk hælder han sirligt en lille skål op med det ’pureste guld’ – bare duften fortæller, at det er den ægte og rene vare. Olien smager fremragende! Herefter viser Benjamin rundt i den tilstødende restaurant, hvor den gamle olivenpresse har fået lov til at blive stående præcis der, hvor den tidligere har gjort tjeneste. Her er ligeledes de kæmpestore tanke, hvor olivenolien forsvarligt har været opbevaret. Det er meget specielt – som at sætte sig til bord i et museum. Jeg spørger Benjamin, hvilket sted på møllen, der er hans yndlingsområde. Han tager mig med over i restaurantens hjørne, der mest af alt minder om en hyggelig skammekrog. Her er et lettere bombastig sofamiljø, en læselampe (der har set bedre dage) og så en serie af malerier på de rå vægge.
Atriumgården med de store appelsintræer
Møllens tre længer er forbundet med den store atriumgård, der om sommeren også fungerer som parasol for solens stråler inde under halvtaget (eller sæt dig under de farvestrålende appelsintræer). Her er der opsat borde og stole med blomstrede hynder, og jeg ville elske at sidde her en sommeraften og nyde en udvalgt Gin & Tonic. Om sommeren er borddækningen fra restauranten ligeledes rykket udenfor i gården.
Godt at vide om Hotel Molino Nava
Nærmeste lufthavn er Malaga, og med det samme du kører fra kysten og nordpå vil du opleve, hvor meget landskabet forandrer sig undervejs. Giv dig god tid og stop op ved nogle af udsigtspunkterne – den ekstra tid er givet godt ud. Molino Nava ligger godt 200 km fra lufthavnen, og alt efter trafikken skal du beregne ca. 2½ timers kørsel fra A til B.
Desværre når jeg ikke at afprøve menukortet i olivenpressens gamle lokaler, men efter sigende skulle maden være velsmagende – det står i hvert fald skrevet i husets gæstebog, hvor logerende fra Houston til Berlin har skrevet et par komplimenter. Hvis du alligevel får lyst til at bespise andre andalusiske menukort, ligger der op til flere restauranter i Montoro, som ligger ca. 9 km fra Molino Nava ned mod Guadalquivir-floden.
Derfor kommer vi gerne igen
Efter at have læst min oplevelse af Molino Nava, tror jeg ikke, at du behøver mange forklaringer på, hvorfor jeg gerne kommer tilbage. Hvis du alligevel mangler de sidste overbevisninger, skal jeg gerne gentage årsagerne. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed og charme, charme, charme. Her er ikke et tegn på luksus og moderne faciliteter skal du ligeledes kigge langt efter, men Molino Nava er en god historie og et godt produkt til prisen. Stedet egner sig såvel til kortere ophold, men tiden vil også flyve afsted, hvis du bor her en uge, for hvis du får lyst til at bevæge dig udenfor matriklen for at opleve andre områder af Andalusien, er der et væld af oplevelser i køreafstand. Cordoba og dens moské, nabobyen Montoro med sit lokale præg, naturreservatet Sierra Montoro for blot at nævne nogle få.
Priser - sådan bestiller du Hotel Molino Nava
Alle priser på Hotel Molino Nava finder du online i søgemaskinen. Du kan vælge at se priser på hotellet med eller uden fly. Hos Hideawyas har du valgfrihed til selv at sammensætte din rejse. Indtast afrejselufthavn hvis du ønsker flyrejse og hotel, hvilken periode du skal holde ferie , antal personer og værelser i søgemaskinen. Ønsker du blot at bestille indkvartering, så klik på "kun hotel". Priserne på Hotel Molino Nava opdateres dagligt.
Læs mere om Hotel Molino La NavaOfficiel kategori




Hideaways' kategori



Rejsetemaer
Hoteltype
Kort og afstande
- Nærmeste by med flere restauranter, Montoro – 8 km
- Córdoba med sin moské, der imponerer enhver – 55 km
- Sevilla (måske Andalusiens smukkeste by) – 186 km
- Nærmeste kystby, Malaga – 193 km
- Malaga lufthavn, Malaga – 196 km
- Shopping og ”storbyliv” i Malaga – 193 km
- Overdådige Alhambra og Generalife-haven i Granada – 166 km
- Jetset-livet i Marbella – 258 km
- Den britiske kronkoloni, Gibraltar med ”bobby’er” og vilde aber – 334 km
- Den magiske og sagnomspundne klippeby, Ronda – 210 km
Værelser
De 8 værelser ligger fordelt på 1. sal og er efter spanske forhold relativ rummelige. Klassisk stil uden at være bombastisk og tung. Standarden er helt i orden. Da det er et gammelt hus, har værelserne en naturlig ’patina’, der giver rummene deres særlige atmosfære og stemning.
Trods de historiske rammer med himmelseng og de rå mure med kampesten, har alle værelser fladskærms-tv, og badeværelserne er nydeligt indrettede med smukke kakler på væggene, badekåber og små flasker med shampoo, balsam og sæber står sirligt placeret ved vasken. Værelserne er opdelt i forskellige typer fra standard til juniorsuite, og det er variationen af størrelsen, der er bestemmende for angivelsen.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.Faciliteter
Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Molino La Nava:
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Parkering (evt. mod gebyr)
- Reception
- Hotelbar
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Camino la Nava 6
14600 Montoro
Koordinater
Latitude: 38.0381
Longitude: -4.3230
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 73 km
- Afstand til centrum: ca. 50 m
- Pool
- Nærmeste lufthavn: 136 km
- Nærmeste by: ca. 0 m
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 46 km
- Nærmeste by: ca. 8 km
- Pool
Andre hoteller Andalusien
- Posada del Angel
- Cortijo del Mar Resort
- Vasari Vacation Resort
- HC Burriana Playa Apartamentos
- Hacienda Posada de Vallina
- Olée Holiday Rentals (Fuerte Calaceite)
- Sol Los Fenicios
- Alhambra Palace
- Hotel Balcon de Europa
- Suites Gran Via 44
- Casa Romana Boutique Hotel
- Hotel Castellar
- La Cala Golf Resort
- Molina Lario
- Vincci S. Posada del Patio
- Parador de Málaga Gibralfaro
- Club Maritimo de Sotogrande
- La Vinuela
- Rundrejse for livsnydere i Andalusien - 10 dage
- Rundrejse i hjertet af Andalusien - 8 dage
- Molino del Arco
- Hotel Cortijo Bravo
- Hotel Convento La Magdalena Golf & SPA
- Hotel Villa Oniria
- Cortijo Valverde Country House
- Hotel Molino La Nava
- Posada Morisca
- Vincci Seleccion Estrella del Mar
- Hotel Amanhavis
- Colina del Paraiso
- Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA
- Hotel Villa Jerez
- Kempinski Hotel Bahia
- Royal Oasis Club Aparthotel
- Pena Parda Bay Hotel
- Hospes Palacio del Bailio Hotel
- Sierra Tejeda Hotel
- Fuerte Grazalema Hotel
- Rundrejsen romantik og gastronomi i Andalusien - 8 dage
- Hotel Alcadima
- La Caleta Bay Hotel
- Las Orquideas Hotel
- Palacio de los Navas
- Casas Las Mayoralas
- Hospes Palacio de los Patos
- Hospes Las Casas del Rey de Baeza
- Gravina 51 Hotel