Hotel Villa Oniria
Officiel kategori
Vores vurdering
Beskrivelse
Hvis du leder efter et pragtfuldt hideaway i en af Andalusiens mest kulturrige byer, vil du uden tvivl føle dig hjemme på det lille hotel, Villa Oniria, i Granada. Her får du en på opleveren – både som gæst på hotellet og som besøgende i den lille storby. På Villa Oniria finder du overalt små, lækre detaljer i en moderne, men hyggelig stil.
Granada byder på uovertrufne (mad)oplevelser, kulturelle højdepunkter, shopping og en atmosfære, som perfekt krydres med sydlandsk stemning og lune himmelstrøg. Derfor passer den gennemrestaurerede herskabsbolig Villa Oniria og Granada perfekt sammen, for her får du lidt af det bedste fra fortid og nutid.
Når du træder indenfor i hotellets lobby får du en oplevelse af antiklimaks fra gadens liv og leben, for herinde hersker der fred og ro – det er som at træde ind i en anden verden med en blanding af orientalske og skandinaviske detaljer. Her i den ellers stilrene lobby er de levende lys og den bagvedliggende atriumgård med dens rislende fontæner med til at give et godt førstehåndsindtryk.
Til højre finder du selve receptionsområdet, der tydelig indikerer boutique-stilen, for her er ikke en skranke, men nærmere en østerlandsk skænk, hvor du i øjenhøjde og med et smil bliver budt velkommen.
Til venstre fra lobbyen kan du ane den grønne have, der inden da ”afbrydes” af baren og hyggeområdet, som du skal passere for at komme udenfor.
Det er som om, at Villa Oniria er som skabt til at være et lille byhotel, selvom man hele tiden fornemmer dets tidligere status som herskabsbolig. Nyt og gammelt går så at sige hånd i hånd, hvor den røde tråd fornemmes fra underetagen til øverste kvist.
Velkommen til bords
Dine smagsløg skal også mærke, at det er ferie, og hvorfor ikke afslutte dagens begivenheder med at sætte sig til bords på á la carte-restauranten, La Fabula, der har specialeret sig i regionale retter tilsat et moderne snit. Restauranten er trendy indrettet, men på en hyggelig måde, så den passer ind til den gamle herskabsbolig. Dertil skal siges, at en spansk restaurant med respekt for sig selv naturligvis også har et bredt sortiment på vinlisten, som kan akkompagneres med den valgte menu. Jeg var selv så heldig at hilse på kokken under mit besøg, og selvom det var først på eftermiddagen, så var køkken-teamet i fuld gang med at forberede aftenens besøg i deres hvide uniformer tilsat den høje, karakteristiske kokkehue – og ud fra mit synspunkt var de garvede fagfolk med en vis fingerspitsgefühl.
Fristende faciliteter inde som ude
Som gæst på Villa Oniria kan du forvente at blive forkælet både inden for husets fire vægge, men også udenfor i den lille have, hvor springvand og de aromatiske blomster har en dejlig, afslappende effekt – især efter en dag med shopping og oplevelser i og omkring Granada, for her kan du slappe af med en kop te eller måske endda en eftermiddagsdrink. Om sommeren serveres morgenmaden udenfor, hvor du kan starte dagen fra et velassorteret morgenbord og en friskbrygget cafe cortado.
Når du befinder dig indenfor i lobbyen skal du tage trappen ned i underetagen, for der venter dig et par godbidder for krop og sjæl – det er nemlig her, SPA- og velværeafdelingen ligger med jacuzzi, fitness og swimmingpool. Det er også muligt at bestille tid til aromaterapi, cromoterapi og forskellige former for massage. Bemærk at her er tillæg for adgangen på ca. EUR 15-20 pr. person pr. dag, og hertil kommer obligatorisk brug af badetøfler og badekåbe på ca. EUR 10 pr. person (sidstnævnte kan også medbringes hjemmefra, og i dette tilfælde vil der ikke være tillæg).
Oplevelser udenfor Granada
Andalusien er kendt for at være en tidsrøver i ordets bedste forstand. For uanset om du vil vandre i bjergene, besøge olivenbønderne eller udforske nogle de mange ting på UNESCO’s liste, så er det en kamp mod tiden for at nå hele vejen rundt på et besøg. Hvis du har en lejebil til rådighed under dit ophold, kan du nemt besøge nogle af de attraktioner, der ligger i relativ kort køreafstand fra Granada. Jeg vil anbefale dig at besøge Sierra Nevada-bjergene – også selvom du ikke har vandreskoene med. For her er naturen i sig selv et besøg værd. Eller kør til ”hobbitbyen” Guadix, hvor mange bor i hulelignende huse, som er svært at sammenligne med et villakvarter herhjemme. På en rejse til Spanien er badetøjet naturligvis pakket med i kufferten, og fra Granada kan du køre en times tid sydpå til Motril, hvor du finder nogle af kystens behagelige sandstrande.
Godt at vide om Hotel Villa Oniria
Når du bor på Hotel Villa Oniria har du alt tæt ved hånden og ofte indenfor gåafstand, hvilket er perfekt på en storbyferie. Hotellet ligger ”klemt inde” på en mondæn gade ved navn San Antón, hvor du til fods kan besøge nogle af Granadas absolut største attraktioner som maurerborgen Alhambra, den smukke og gamle katedral samt bydelen Albaicin. Desuden er Granada en attraktiv universitetsby, hvorfor den ungdommelige stemning er allestedsnærværende og en fin kontrast til de mange historiske trækplastre.
Hvis du ankommer med fly til f.eks. Malaga lufthavn, så er der ca. 1½ kørsel, indtil du kan træde indenfor hos Villa Oniria. Derfor anbefaler vi, at du har en bil til rådighed under dit ophold. På den måde har du også friheden til at udforske resten af Andalusien, og ”skattekisten” er stor. Villa Oniria har ikke en gæsteparkering, men der findes en parkeringskælder (mod betaling) næsten lige ved siden af hotellet. Da hotellet ligger i smørhullet af byen med en smal gade passerende udenfor, så vil der som så mange andre by-hoteller være periodevis med støj fra ”verdenen udenfor”, når du f.eks. opholder dig ude i haven.
Derfor kommer vi gerne igen
Hotel Villa Oniria er et rigtig city hideaway, hvor kvaliteten er i orden og atmosfæren er ”rigtig”. Jeg holder meget af boutique-stilen, hvor et hotel indrettes som et hjem og med en masse skønne detaljer. Sådan er det på Oniria – detalje på detalje på detalje på en måde, så det føles behageligt uanset hvor lang tid, du vælger at ”slå dig ned” som gæst. Desuden kan jeg også godt lide at man på en storbyferie kan gå rundt uden at være afhængig af bil eller offentlig transport. Derfor vil jeg i stedet for anbefale dig at have et par gode sko med i bagagen, for det bliver unægtelig til nogle kilometer, når du skal rundt og udforske en af de mest elskede og besøgte byer i Andalusien.
Derfor skal du vælge Hotel Villa Oniria
- Nærmeste lufthavn: 20 km
- Nærmeste by: ca. 0 m
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
Hoteltype
Et hotel med charme og karakter
Kort og afstande
Kort og afstande
- Nærmeste by med flere restauranter, kultur og shopping, Granada – 200 m
- Granada centrum - 500 m
- Nærmeste kystby, Salobreña – 66 km
- Nærmeste historiske landsby (typisk for Andalusien), Santa Fé – 15 km
- Malaga lufthavn – 135 km
- Shopping og ”storbyliv” i Malaga – 127 km
- Overdådige Alhambra og Generalife-haven – 4,4 km
- Jetset-livet i Marbella – 180 km
- Den britiske kronkoloni, Gibraltar med ”bobby’er” og vilde aber – 256 km
- Den magiske og sagnomspundne klippeby, Ronda – 181 km
- Sevilla (måske Andalusiens smukkeste by) – 250 km
- Córdoba med sin moské, der imponerer enhver – 162 km
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Villa Oniria. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for balkon/terrasse
- Parkering (evt. mod gebyr)
- I by eller landsby
- By under 3 km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Hotelbar
- Indendørs pool
- Motionsrum
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Calle San Anton 28
18005 Granada
Koordinater
Latitude: 37.1711
Longitude: -3.5999
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 72 km
- Nærmeste by: ca. 8.9 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 53 km
- Nærmeste strand: ca. 500 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 19 km
- Nærmeste by: ca. 0 m
- Internetadgang/Wi-Fi
Rejsemål Andalusien
- Costa del Sol
- Benalmadena
- Torremolinos
- Nerja
- Marbella
- Fuengirola
- Aguadulce
- Almerimar
- Cabo de Gata
- Mojacar
- Roquetas de Mar
- Arda
- El Ejido
- Vera
- Almeria
- Cadiz
- Chiclana de la Frontera
- Conil de la Frontera
- Jerez
- El Rompido
- Huelva
- Isla Canela
- Islantilla
- Novo Sancti Petri
- Rota
- Algeciras
- Benahavis
- Guadalmina
- Malaga
- Mijas
- Puerto Banus
- Ronda
- San Pedro
- Estepona
- Frigiliana
- Mijas Costa
- Torre Del Mar
- Torrox
- Almunecar
- Manilva
- Port of Duquesa
- Granada
- Sevilla
- Cordoba
- Gerena
- Arcos de la Frontera
- Carmona
- La Joya
- Monda
- Osuna
- Palma del Río
- Pizarra
- Calahonda
- Alcaucín
- Alora
- Antequera
- Jerez de la Frontera
- La Herradura
- La Viñuela
- Lanjaron
- Vélez-Málaga
- La Mairena
- Montoro
- Ojen
- Periana
- Vilanueva de Tapia
- Castellar De La Frontera
- Ayamonte
- Jaén
- Chipiona
- Zahara de los Atunes
- Rota
- Sotogrande
- Benaoján