Hoteller i Andalusien

I Hideaways har vi rejst Andaulsien tyndt for at finde de hoteller, som lever op til vores krav om at være et genuint hideaway. Et hideaway er et åndehul, et gemmested, eller en oase, hvor du kan slappe af og nyde din ferie i fred or ro, fjernt fra masseturismens brusende floder, og derfra foretage udflugter til de mere befolkede, populære og turistprægede attraktioner, hvis det er det, du har lyst til; du kan jo også vælge at blive i det lokalområde, som dit hotel er omgivet af, og i stedet fokusere på mere ukendte dele af den vidunderlige sydspanske region.

Blandt andet lægger vi vægt på, at vores hoteller i Andalusien har en vis oprigtig charme, autencitet eller særlig ro. Vi går ofte efter hoteller med relativt få værelser, og på alle vores hoteller skal der være en pool og gode fællesarealer. Vi er også altid på udkig efter familiejede hoteller, da disse hoteller ofte har en mere personlig atomosfære, og hoteller, der er solidt forankret i det lokalsamfund, som de er en del af. Hoteller med en god forhistorie eller et spændende ejerskab står også højt på vores liste. Men det vigtigste er, at alle vores hoteller i Andalusien er hoteller, vi ønsker at vende tilbage til selv, hvis vi var gæsten. Kort sagt skal der være noget ektra ved det hotel, som vi håndplukker, der rækker ud over et almindeligt standardhotel.

Alle vores hoteller kan bookes online til konkurrencedygtige priser.

Se her alle vores rejser til Andalusien, herunder alle vores hoteller i Andalusien.

Kort information om Andalusien

Andalusien er et oplagt sted i Spanien at kigge efter hideaways, for selve regionen er en slags stort hideaway, afsides og fjerntliggende i forhold til det europæiske kontinents store centrale metropoler og som den yderste halvdel af den østlige del af den iberiske halvø. Den geografiske og politiske afsondrethed har ført til, at regionen er i store økonomiske problemer, ligesom mange andre europæiske yderområder i denne tid, men samtidigt har det betydet, at regionen har bevaret sin kultur, sine forhistoriske spor og sin særlige atmosfære med en intensitet og stolthed, som man ikke ser andre steder i Spanien. Her finder man stadig flamenco-musik spillet rent ud af hjertet; gamle mænd, der danderer den dagen lang på byens torve; og tapas-kultur, når den er mest tilbagelænet og spansk. Her går folk også stadig i kirke - og til tyrefægtning, mens de taler om dengang alt var bedre og mere trygt; også selvom det muligvis ikke var det.

Andalusien er kort sagt det gamle Spanien, på godt og ondt, men som rejsende har du rig lejlighed til at opsamle alt det bedste af denne farverige, dramatiske og utroligt mangfoldige region, som indeholder alt det, hjertet kan efterspørge på en ferie: Vidunderlig natur, overdådig mad, spændende historie og kultur, smukke byer, og pragtfulde hoteller.

Andre rejsemål og hoteller i Spanien

Hvis du allerede har besluttet dig til, at du vil rejse til Spanien, men endnu ikke har lagt dig fast på, hvilket rejsemål i Spanien, du vil rejse til, så kan du her læse mere om andre rejsemål i Spanien, hvor du finder et spændende udvalg af vores hideaways-hoteller. Vi har blandt andet håndplukket hoteller på Mallorca og Gran Canaria. Husk, at du også altid er meget velkommen til at bestille et skræddersyet tilbud på en ferie med ophold på hotel. Klik på nedenstående link og du vil modtage et uforpligtende tilbud på jeres ferie.

Bestil et uforpligtende tilbud

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér