Pena Parda Bay Hotel

Officiel kategori

Vores vurdering

9,3
Fabelagtigt
673 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Peña Parda Bay Hotel er lidt som at finde et stykke rav på stranden. Med det mener jeg, at det er en lille perle, som jeg føler mig særlig heldig at have fundet frem til. For det er altså ikke hverdagskost, at der dukker et hotel op med blot 18 værelser, og som har en drømmeagtig beliggenhed helt ud til kysten og det klare Middelhav i det eftertragtede Andalusien. Så derfor: Kan vi lave en aftale? At du og jeg ikke siger til nogle andre, at der er noget, der hedder Peña Parda Bay ved den lille kystby, La Herradura? Den vil vi gerne have for os selv. Super, tak for det: ) Så kan du godt få lov til at læse videre…

Faktisk er det lige før, at jeg vil kalde Peña Parda Bay et B&B og ikke et hotel. Godt nok findes her både restaurant og terrasse - og værelserne er indrettet med alle nutidens faciliteter som aircondition, WiFi m.m. Men her slutter det også med at være hotel, for værtskabet og den personlige service minder mere om et bed & breakfast, hvor du som gæst føler dig som en ven af huset, selvom du er mange kilometer fra dine vante, hjemlige omgivelser. Velkommen til Peña Parda Bay Hotel.

For at vende tilbage til det med ravklumpen, så kender jeg godt svaret på, hvorfor jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med Peña Parda Bay, for det er et lille nyt hotel på stjernehimlen, da det først har slået dørene op til sommeren 2017. Siden da har det fået den ene ros efter den anden fra de hjemvendte gæster, der har været så heldige at være blandt de første til at bedømme Peña Parda Bay. Særligt roses beliggenheden, som du skal høre lidt mere om neden for.

En beliggenhed med ”knib dig bare i armen”-effekt

I vores verden ville en ejendomsmægler i sin salgsopstilling skrive noget i retning med: Bedre beliggenhed fås ikke. Eller ”et stenkast fra vandet” eller bare ”skal ses”. Selvom jeg nødigt vil låne andre branchers klichéer, så må jeg nok alligevel efterabe i dette tilfælde. For Peña Parda Bay ligger oprigtigt helt ud til Middelhavet. Ikke nok med det, så bor du også med sandstranden et stenkast fra dit værelse, hvorfor du må love mig ikke at lade badetøjet blive derhjemme i garderoben, når du herned for at holde ferie. 

Derfor skal du vælge Peña Parda Bay

  • Du bor i kystbyen La Herradura, der har godt 4000 indbyggere
  • - den ligger i en hesteskoformet bugt med det klareste badevand
  • Her er adskillige spisemuligheder inden for kort gåafstand (fra 200 m)
  • - også ved den hyggelige lystbådehavn på den anden side af bugten
  • På Peña Parda Bay findes restaurant, café og terrasse
  • - og på den anden side af vejen har du et kæmpe bassin: Middelhavet
  • Du har rig mulighed for at opleve nogle af Andalusiens kulturskatte, f.eks.:
  • Alhambra i Granada, moskéen i Cordoba, klippebyen Ronda m.fl. med lejebil
  • Desuden er det oplagt at besøge byer som Nerja, Mijas og Antequera

Godt at vide om Peña Parda Bay Hotel

Jeg vil helt klart sige, at Peña Parda Bay passer bedre til et voksent publikum, men de yngste rejsende er også velkomne (barneseng til spædbørn betales direkte til stedet - EUR 10-15 pr. dag). 

Her er ikke en swimmingpool, til gengæld har du alt det badevand, du ønsker dig inden for 50 m: Middelhavet. Da La Herradura ligger i en hesteskoformet bugt, så er vandet relativ roligt, hvorfor du kan tage en dukkert det meste af sæsonen, som er lang i Andalusien (det er ikke unormalt, at det er muligt at bade fra maj til og med oktober eller november – alt efter vejret naturligvis).

Fra hotellet og ned til stranden skal du passere en mindre vej, og det er klart, at der i højsæsonen og helligdagene er mere trafik end ellers – og spanierne har det med at parkere deres bil, hvor der nu engang er plads. Derfor vil du kunne opleve, at du også skal passerer parallelparkerede biler, inden at du kommer til stranden, hvor du til gengæld bliver forkælet med relativ fine sandkorn.

Derfor skal du vælge Pena Parda Bay Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 86 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by med flere restauranter, La Herradura – 1,7 km
  • Córdoba med sin moské, der imponerer enhver – 224 km
  • Sevilla (måske Andalusiens smukkeste by) – 271 km
  • Nærmeste strand – 0 km
  • Malaga lufthavn, Malaga – 84 km
  • Shopping og ”storbyliv” i Malaga – 72 km
  • Overdådige Alhambra og Generalife-haven i Granada – 85 km
  • Jetset-livet i Marbella – 132 km
  • Nerja og dens berømte klippehuler – 17 km
  • Den britiske kronkoloni, Gibraltar med ”bobby’er” og vilde aber – 207 km
  • Den magiske og sagnomspundne klippeby, Ronda – 174 km

Det er nemt at tælle dem. For her er blot 18 værelser fordelt på to etager (det vil sige 1. og 2. sal). De er alle moderne indrettede og med alle nutidens efterspurgte faciliteter. De er relativ små, så derfor er de da også praktisk dekorerede – bl.a. har de fleste værelser integreret badeværelse. Det er da også noget, som er oppe i tiden, så det kan også være, at det er for at følge modens tendenser: )

Du kan vælge værelser med eller uden havudsigt og med eller uden balkon (du kan se, hvad der er ledigt af værelsestyper, når du søger rejsen online her på hjemmesiden). De værelser, som ikke har udsigt til Middelhavet vender mod byen eller bjergene på modsatte side.  

Faciliteter på værelserne

  • A/C og varme
  • TV og Internet
  • Safetyboks
  • Minibar og elkedel
  • Dobbeltseng el. to enkelte madrasser
  • Åbent badeværelse m. hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pena Parda Bay Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Paseo De Andrés Segovia, 65. 18697 La Herradura – Granada – España
18697 La Herradura

Koordinater

Latitude: 36.7389
Longitude: -3.7530

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere