Rejser til Ronda

Få byer i Spanien har en så spektakulær beliggenhed som Ronda, der klynger sig til klipperne på begge sider af en over 100 meter dyb kløft cirka en times kørsel fra Malaga. Udsigten fra broen, Puente Nuevos, som med sine høje søjler strækker sig over kløften og forbinder den ældre, mauriske del af Ronda, La Cuidad, med den nyere del, El Mercadillo, er bare én af denne historiske bys enestående seværdigheder. Ronda er således en ægte perle blandt det andalusiske baglands mange historiske byer og et af det sydlige Spaniens mest interessante rejsemål for dig, som ikke kun vil udnytte det solrige klima til at dase på stranden.

Velkommen til Spanien med Hideaways, vi er specialister i rejser til Ronda og andre rejsemål i Andalusien hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

Historiens vingesus

Trods sin status som et af Andalusiens mest berømte udflugtsmål er stemningen i Ronda mere tilbagelænet end i de populære badebyer nede ved Costa del Sol. Overalt fornemmer du tydeligt, at dette er en af Spaniens ældste byer. De første som slog sig ned her, var kelterne i det 6. århundrede f.v.t. Siden har blandt andet fønikere, grækere og romere skiftevis haft herredømmet over byen, men især maurernes arkitektonisk aftryk er allestedsnærværende i byen. Holder du ferie her, er det da også et must for eksempel at besøge de smukke mauriske haver i Casa del Rey Moro, hvor en trappe fører helt ned til bunden af kløften, og Baños Árabes, de bedst bevarede arabiske bade på Den Iberiske Halvø. 

I lidt nyere tid er Ronda kendt som tyrefægtningens vugge, den ældste ‘plaza de toros’ fra 1784 ligger således her og er bestemt et besøg værd. Rondas lidt afsides beliggenhed betyder dog, at tyrefægterarenaen i tiden løb ikke har været brugt så meget som for eksempel den i Sevilla. Arenaen i Ronda huser nu til dags også et museum, Mueso Taurino, hvor tyrefægtningens historie fortælles.

Det er dog ikke kun kendte tyrefægtere, som i tidens løb er rejst til Ronda. Den smukke beliggenhed og den romantiske atmosfære i Ronda har i tidens løb også tiltrukket mange kunstneriske sjæle og store personligheder som Ernest Hemingway, John F. Kennedy og ikke mindst Orson Welles, som valgte at blive stedt til hvile her.

Tapas og udflugter

Selvom der findes en perlerække af enestående historiske seværdigheder i Ronda, som du nemt kan bruge flere dage på at udforske, er det ikke byens eneste attraktion. Du kan således også nyde godt af et rigt café- og restaurantliv, hvor du kan gå på opdagelse i det lokale køkkens herligheder. Undgår du de mest turistede spisesteder, venter der dig mange spændende kulinariske oplevelser. Vil du samle appetit til de gode måltider, er der omkring Ronda adskillige vandrestier. Særligt hvis du rejser hertil uden for den varmeste højsommer, er de en oplagt mulighed for at udforske nærområdet. 

Har du en lejebil til rådighed, hvilket anbefales, er Ronda også et godt udgangspunkt for at tage på oplevelsesrige udflugter til nogle af Andalusiens mange andre berømte byer og seværdigheder. Både i bil eller med bus er det for eksempel oplagt at afsætte nogle dage til at besøge nogle af regionens andre charmerende landsbyer, pueblo blancos, eller større byer som Sevilla eller Córdoba, som hver især er et overflødighedshorn af seværdigheder, shoppingmuligheder og restauranter. 

Læs mere om Ronda

Rejsemål i Andalusien

Find rejsen til Andalusien her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér