Royal Oasis Club at Pueblo Quinta

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,3
Fabelagtigt
1223 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Der er altid en grund til at tage et smut til Andalusien. For her er en kompakt samling af kultur, en storslået natur, et verdensberømt køkken og ikke mindst et velsignet klima og attraktive strande. For de fleste er det et drømmescenarie for en ferie, hvor du på én gang mærker at være langt hjemmefra, men hvor du stadig føler dig på hjemmebane. På samme måde er jeg sikker på, at du vil føle det på Royal Oasis Club Aparthotel, hvor du bor i gåafstand til Middelhavet, byliv, restauranter og, ja…det søde liv i Spaniens sydligste region – i hvert fald når vi befinder os på fastlandet. Her bor du i veludstyrede lejligheder med plads fra 1-6 personer, og så er det jo bare et ekstra plus, at du har swimmingpool og restaurant på stedet. 

Royal Oasis Club er opført i bedste Andalusiske stil med fine, hvide bygninger, der indrammer den hyggelige have med swimmingpoolen, solsengene og de skyggefulde parasoller, der beskytter mod den sydlandske sol. Her er frodigt og grønt, og smukke klinker og en vandkunst his og pist skaber en god atmosfære. 

Der er nok at se og opleve

Ligesom der er en verden udenfor Verona, er der også en verden uden for Royal Oasis Club, og på bare 5 minutters spadseretur kan du være ved stranden og havet, snuppe dig et havbad og få sand mellem tæerne. Slentre ad Paseo Maritimo med de mange restauranter, barer og souvenirbutikker, som hovedsageligt frekventeres af turister. Går du mod nordøst, kommer du til marinaen, der er et smukt syn med de mange lystbåde i forskellige størrelser og stil. Min erfaring, for et par år siden hvor jeg ferierede i området nogle dage er, at mange af restauranterne her i marinaen har et lidt højere niveau end dem, der ligger på paseoen. 

Med mindre du har tænkt dig at tage på mange og store udflugter under dit ophold, så behøver du ikke en bil – den er nærmest lidt til besvær. Med den lokale bus kan du for ganske få euro for eksempel besøge hyggelige Benalmadena Pueblo lidt oppe i baglandet, hvor du kan slentre rundt i de kringlede gader, slå dig ned på et lille torv og få en god tapas-frokost med et glas vin eller to. Du skal jo ikke køre hjem. Et andet godt udflugtsmål med bus er Malaga – en vidunderlig by (én af mine favoritter), med butikker en masse i de mange gågader, der udgør centrum. Her er Picasso-museum, katedralen, et par imponerende mauriske borge og tyrefægterarena for blot at nævne nogle få seværdigheder, og så må vi ikke glemme alle de dejlige restauranter og andre ”vadesteder”, hvor sult kan stilles og tørst kan slukkes. Udvalget er stort og godt. 

Godt at vide om Royal Oasis Club Aparthotel

Royal Oasis Club Aparthotel byder gæster fra hele verden velkommen året rundt – i ydersæsonen er det særligt et modent publikum, mens der i højsæsonen og højtiderne er relativ mange (børne)familier. Parken, Parque de la Paloma, ligger på den anden side af hovedvejen, og her er forskellige slags dyr – også morgenfriske haner, der elsker at give lyd fra sig, selv inden du selv har tænkt dig at stå op : )

Check-in er fra kl. 16 og du skal være ude igen senest kl. 10 om formiddagen (på stedet kan det evt. aftales med receptionen, at du får lov til at sætte din bagage, hvis du ankommer før og skal afrejse efter de angivne tider).

Royal Oasis Club Aparthotel ligger i et turistet område, men alligevel kan du godt finde lokalt islæt inden for 15-20 minutters gang. F.eks. den mere lokale bydel, Arroyo de Miel, der ligger lidt længere inde i baglandet – her findes også flere barer, restauranter og butikker.

Bemærk at swimmingpoolen kan være lukket dele af sæsonen grundet renovering (vil sandsynligvis foregå i ydersæsonen fra december til og med februar).

Royal Oasis Club Aparthotel er et relativt prisbilligt sted at holde ferie, hvorfor der i stedet for tages gebyr for diverse ekstra ydelser, f.eks. som leje af pool håndklæder for ca. EUR 1,00 pr dag eller ca. EUR 4,00 pr. uge (vejledende priser). Internet er mod betaling pr. enhed (fra ca. EUR 6,00 pr. dag alt efter typen af lejlighed). Adgang til SPA og fitness koster fra ca. EUR 12,00 pr. person pr. dag. Safetyboks koster fra ca. EUR 2,00 pr. dag. Ekstra håndklæde (skift) i lejligheden fra ca. EUR 3,00 pr. stk. Da vi ikke har mulighed for at få opdateret alle gebyrer med jævne mellemrum, så kan der komme prisstigninger og ekstra tillæg under opholdet, hvis du vælger at tilkøbe dem, som ikke står nævnt her.

Du kan på stedet også tilkøbe morgenmad eller halvpension (aftensmad). Det vil blive serveret som buffet, og her er det ikke den store, spanske gastronomi, som du skal forvente dig - det er typisk 'hotelmad', der mætter, men som nok ikke smager ret meget af Andalusien, men for familier kan dette være et nemt og hurtigt alternativ i stedet for at gå på restaurant hver aften.

Royal Oasis Club Aparthotel  er et ikke-ryger-resort. Det er kun tilladt at ryge på balkonerne. Bemærk at ikke alle lejligheder har balkon

Derfor skal du vælge Royal Oasis Club at Pueblo Quinta

  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

•    Granada centrum – ca. 142 km
•    Nærmeste kystby, Fuengirola – ca. 16 km
•    Nærmeste strand – ca. 500 m
•    Nærmeste hvide landsby (typisk for Andalusien), Mijas – ca. 17 km
•    Malaga lufthavn – ca. 15 km
•    Shopping og ”storbyliv” i Malaga – ca. 25 km
•    Overdådige Alhambra og Generalife-haven – ca. 153 km
•    Jetset-livet i Marbella – ca. 43 km
•    Den britiske kronkoloni, Gibraltar med ”bobby’er” og vilde aber – ca. 118 km
•    Den magiske og sagnomspundne klippeby, Ronda – ca. 110 km
•    Sevilla (måske Andalusiens smukkeste by) – ca. 207 km
•    Córdoba med sin moské, der imponerer enhver – ca. 181 km

Her findes i alt 56 lejligheder, der fordeler sig på hhv. studio (1-2 personer), lejligheder med 1 soveværelse (op til 4 personer - heraf op til 2 opredninger i opholdsrummet) og lejligheder med 2 soveværelser (op til 6 personer - heraf op til 2 opredninger i opholdsrummet). De er relativ veludstyrede og kan have udsigt mod poolen, vejen eller haven. Lejlighederne i stueplan har ikke balkon. På etagerne over er der balkon (her er det tilladt at ryge) 

Faciliteter i lejlighederne:

  • Køkken m. alt i postelin og service
  • Badeværelse m. bruseniche el. kar
  • Hårtørrer og toiletartikler
  • A/C og varme
  • Strygeredskaber
  • iPod docking-station
  • Vaskemaskine
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Royal Oasis Club at Pueblo Quinta. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Motionsrum
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Avenida Garcia Lorca 8
29630 Benalmadena

Koordinater

Latitude: 36.5929
Longitude: -4.5268

Hvad siger vores gæster om Royal Oasis Club at Pueblo Quinta?

10,0
Rikke, Kirke Hylling

8,3
Jan Arne, Skånes Fagerhult

10,0
Sebastian, Malmö

Perfect

Everything about the stay was perfect.

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Sydspanien, Andalusien, Malaga
8,9
Meget godt
2581 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Torremolinos
9,1
Fabelagtigt
2105 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Nærmeste strand: ca. 30 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Periana
8,9
Meget godt
23 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 72 km
  • Nærmeste by: ca. 2.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)