Hotel Sierra Tejeda

Officiel kategori

Vores vurdering

9,0
Fabelagtigt
27 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Jeg elsker bare små hoteller. Sådan er det. Uanset hvor mange stjerner de har på hoveddøren, så skærpes min interesse, når jeg ved, at det ligger i gåafstand til en lille by, tilbyder uimodståelige udsigter og har charme og personlighed. Sådan en størrelse er Sierra Tejeda Hotel. Her bor du ca. 30 min. kørsel fra kysten af Andalusien, og du bor også perfekt i forhold til at besøge f.eks. Alhambra ved Granada, som ligger ca. 1½ timers kørsel fra hotellet. 

På Sierra Tejeda Hotel bor du i rustikke omgivelser, og du kommer lidt tættere på den andalusiske lokalbefolkning. Et lille hotel der udmærker sig ved med sin gemmestedsagtige beliggenhed, og hvor du vil føle dig som en del af hverdagen i Alcaucin.

Det er næsten umuligt ikke at blive fortryllet af Sierra Tejeda Hotel’s beliggenhed. Her er bare 14 værelser og lejligheder, hvorfor du aldrig vil føle dig som endnu en turist, der tilfældigt kommer forbi på disse kanter. Her vil du til gengæld føle, at du bliver en del af lokalbefolkningen, og hvis du er heldig, så begynder de lokale da også at hilse på dig, når du bevæger dig rundt i landsbyen Alcaucin, der tæller ca. 2000 indbyggere.

Derfor skal du vælge Sierra Tejeda Hotel

  • Hvis du ønsker at bo simpelt, men godt i lokale omgivelser
  • Og samtidighed ikke gå på kompromis med storslåede udsigter
  • Her får du en personlig service (værterne kan også lidt engelsk)
  • Hvis du ønsker at vandre, så findes der flere ruter inden for kort afstand
  • - spørg i receptionen, hvilke ruter de vil anbefale dig (niveau m.m.)
  • Det lille hotel har egen morgenmadsrestaurant,
  • Der ligger flere restauranter i gåafstand bl.a. inde i landsbyen Alcaucin
  • - men også nogle i kort køreafstand:
  • f.eks. Restaurante la Sociedad og El Bodegon De Juan Maria (ca. 4,5 km)
  • Hotellet er et godt udgangspunkt for at opleve Alhambra, Ronda m.fl.
  • Med lejebil er du ved kysten på ca. 30 min. hvor du har adskillige strande

Godt at vide om Sierra Tejeda Hotel

Sierra Tejeda Hotel har bare 14 værelser og lejligheder (jeg vil næsten hellere kalde det et B&B med den størrelse) – og på CV’et har det officielt 2 stjerner, men det skal du nu ikke lade dig skræmme af, hvis du ønsker en rolig og autentisk ferie uden alt for meget ’hurlumhej’ og ikke har brug for så mange faciliteter. 

Selvom både børn og husdyr er velkomne, så er det mere et hotel for voksne og særligt aktive gæster. Dette fordi, at der er flere vandremuligheder i området, som tiltrækker folk med hang til at opleve naturen til fods. 

Hvis du har morgenmaden inkluderet, så serveres den enten som buffet eller anretning (”á la carte”), og du skal ikke forvente dig et kæmpe udvalg af diverse produkter. Her er det efter devisen ’lidt, men godt’. Selvom hotellet ikke har en restaurant, hvor du kan spise middag, så er det alligevel muligt at vælge et ophold med halvpension, hvor du spiser på en af følgende restauranter: El Rancho Grande, El Ciervo, La Parra y Los Naranjos.

Her er en swimmingpool, men den hører under kategorien ”verdens mindste”. For vandrere er det ofte en fordel bare at kunne tage en hurtig dukkert, og det er den perfekt til. Men du skal blot ikke forvente at kunne tage flere svømmetag for at komme fra A til B: )

Sierra Tejeda tilbyder parkeringsmuligheder, og jeg vil da også anbefale dig at have en lejebil til rådighed under dit ophold.

Sierra Tejedas dejlige have kan blive "lukket af" til privat brug, da haven er fælles for nabohuset, ejerne og gæsterne på hotellet. Ønsker du at benytte haven, så kan du henvende dig i receptionen og forhøre dig om mulighederne.

Derfor skal du vælge Hotel Sierra Tejeda

  • Nærmeste lufthavn: 71 km
  • Nærmeste strand: ca. 23.6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Alcaucin – 0 m
  • ... med restauranter og indkøb
  • Granada og Alhambra – ca. 86 km
  • Nærmeste strand, Torre del Mar – ca. 24 km
  • Nærmeste golfklub, Baviera Golf – ca. 25 km
  • Den engelske kronkoloni Gibraltar – ca. 191 km
  • Den magiske klippeby, Ronda – ca. 153 km
  • Nerja og dens berømte huler – ca. 44 km
  • Nærmeste hvide landsby, Canillas de Aceituno  – ca. 18 km
  • Malaga lufthavn – ca. 68 km

Her er blot 14 værelser og lejligheder og taget de 2** på hoveddøren i betragtning, så er ’dit hjem’ relativ godt indrettet med alle nødvendige faciliteter. De er farverigt indrettet med gule og varme nuancer, klinker på gulvene, og møbleringen er en kombination af lyse og mørke træsorter.

Størrelserne varierer, men de er relativ store. De mindste værelser (dobbeltværelser og enkeltværelser) fra ca. 20 m2, og superior-værelserne er fra ca. 21 m2. Lejlighederne er større endnu (fra 40-60 m2) og har plads op til 4-5 personer. Disse er udstyret med eget køkken, hvor du selv kan lave mad. Der findes i området af Alcaucin flere indkøbsmuligheder (med bil).

Faciliteter:

  • Balkon el. terrasse med udsigt over haven, byen el. bjergene
  • Lille dobbeltseng eller to adskilte madrasser (kan være lidt hårde)
  • A/C
  • WiFi (kvaliteten kan være svingende)
  • Radio
  • Badeværelse m. enten bruseniche eller kar
  • TV (med spanske og internationale kanaler)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Sierra Tejeda. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Camino La Fuente 11
29711 Alcaucin

Koordinater

Latitude: 36.9025
Longitude: -4.1149

Hvad siger vores gæster om Hotel Sierra Tejeda?

10,0
Steen Adam, Søborg

Meget hyggeligt hotel med fantastisk udsigt og vært

God beliggenhed Varieret morgenmad med personlig betjening
8,2
Gert Buchtrup, Roskilde

Super hotel

Dejligt sted i rolige omgivelser. Fantastisk beliggenhed, fint stort værelse/lejlighed med forrygende udsigt. Fin personlig betjening, ikke mindst i forbindelse...
7,8
Lene

Smuk udsigt

Skønt lille hotel, pænt og rent, værelser ordnet hverdag , dog kunne vi godt tænke os at der var morgenmad fra kl 7.30 til kl 10, i stedet for kl 9.00 til 10.30...

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Sydspanien, Andalusien, Lanjaron
9,0
Fabelagtigt
1002 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 134 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Nerja
9,0
Fabelagtigt
470 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 74 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Periana
8,9
Meget godt
23 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 72 km
  • Nærmeste by: ca. 2.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)