Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA

Officiel kategori

Vores vurdering

9,8
Fabelagtigt
989 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Nogle gange har man bare lov til at være heldig. Hvis du undrer dig over, hvad jeg mon mener med det, så er det såmænd bare, at vi hos Hideaways føler os en lille smule gladere, når der dukker et ’rigtigt hotel’ op på ’det rigtige tidspunkt’. Dermed en stor tak til Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA, hvis navn nok kræver et lille tilløb for at udtale, men så snart du er ovre den forhindring, så kan du ellers bare gå i ’nydelses-mode’. Her har vi nemlig med et hotel at gøre, der ligger ’rigtigt’, der tilbyder den ’rigtige’ service og kvalitet, og som har et ’rigtig’ godt navn blandt sine mange gæster.

Det var mange ord med ’rigtigt’ – det er naturligvis en subjektiv vurdering, men jeg er ret sikker på, at Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA passer som fod i hose til Hideaways’ gæster, der søger en ferie, hvor nydelse, panoramaudsigter, gastronomi og livsnyderi står øverst på ønskelisten. 

Hos Hideaways har vi en god fornemmelse med Vincci, der er en kæde med velkendte hoteller, og vi samarbejder med flere af dem i Spanien – og med den allerbedste respons fra vores gæster. Derfor er det altid glædeligt, når der dukker en lille, ny stjerne op fra deres side, som sandsynligvis passer ind i vores koncept. Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA er ingen undtagelse, og selvom det er en lillesøster i hotelkæden, så har det allerede skabt opmærksomhed rundt omkring i det store udland. Det er nemlig et hotel med kant og personlighed – og med den rigtige beliggenhed, som de fleste livsnydere sætter pris på, når de langt om længe kan se frem til en velfortjent ferie. 

Vælg Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA fordi

  • Når du ikke kan undvære havudsigt enten fra dit værelse eller fællesområdet
  • Og når bademuligheder i swimmingpool eller Middelhavet er et must…
  • - du har f.eks. Malapesquera-stranden inden for ca. 600 meter fra hotellet
  • - og ellers har du saltvandspoolen og den opvarmede jacuzzi på hotellet
  • Hvis du er mere til historie, så har du mere end 3000 års historie i Malaga
  • - og har du lejebil, så kan du besøge alt fra Gibraltar, Ronda, Sevilla, Granada m.fl.
  • Nyd alt fra morgenmad til middag i Restaurant Alamar med panoramiske udsigter
  • Apropos morgenmad, så kan du på stedet også finde udvalgte glutenfri produkter
  • På Aleysa kan du bl.a. bo i værelser med havudsigt og balkon el. terrasse
  • Desuden har du en mindre SPA-afdeling, gourmet-restaurant og fitness-afdeling
  • Du bor i gåafstand til kystbyerne, Benalmadena og Torrequebrada
  • Hvis du er på rundrejse i Andalusien, så er hotellet et perfekt stop på 3-5 dage

Der skal ikke meget til at overtale mig til at tage tilbage til Andalusien - eller Costa del Sol om du vil - hver gang at mine fødder er på disse kanter, så kommer jeg automatisk ned i et helt andet gear. Her kan jeg nemlig selv få lov til at bestemme, om jeg vil dase i solstolen (ved poolen eller i sandet) eller om jeg tager lejebilen på tur ud i det blå. Særligt er jeg glad for at besøge Nerja, Mijas, Ronda, Jerez (sherry) og Granada (Alhambra er næsten et must, hvis du har en dag i overskud på din ferie).

Og så er der maden! Åh, ferie = mad. Dem er der mange oplevelser at se frem til i Andalusien. Dog kan de restauranter, der er de mest lokale, være svære at finde. Men et godt råd er, at jo længere, at du kommer væk fra kystens mest turistede badebyer, desto bedre smager det, der bliver serveret på tallerkenen - og har du brug for input, så spørg gerne os hos Hideaways, og ellers er jeg sikker på, at Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA gerne deler ud af sine gode forbindelser inden for gode madoplevelser: )

Godt at vide om Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA

Vi har at gøre med et relativ nyt 5-stjernet hotel på den andalusiske kyst. Den har været ventet, for hos Hideaways har vi med lys og lygte søgt efter netop et lille, intimt hotel med den rigtige beliggenhed ved hav og by. And here it is... Bemærk, at Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA ligger mod en hovedvej, hvorfor vi hos Hideaways har valgt at fokusere på værelserne og suiterne til Middelhavssiden, hvor der er mere fred og ro. 

Selvom jeg vil betegne hotellet mere som et par-hideaway, så findes her også suiter og familieværelser, hvorfor børn også er velkomne – det er særligt i juli og august måned, at familierne som oftest er på besøg. Her kan også være events – enten i form af firmaer eller bryllupper, som kan ’forstyrre’ freden. 

Til trods for at Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA har en fantastisk beliggenhed ved Middelhavet, så skal vi ikke tage fejl af, at Andalusien også har mange udenlandske besøgende fra nær og fjern, hvorfor du ikke kan forvente at have kysten for dig selv.

Du behøver ikke at have en lejebil til rådighed under opholdet, da du bor relativ tæt på offentlig transport (fra 50 m) og Malaga lufthavn ligger ca. 12 km herfra, hvorfor transfer også kan planlægges med taxa, når du ankommer.

Der kan forekomme gebyr for benyttelse af solstole og parasoller ved stranden - få mere information ved check-in, hvor du naturligvis kan få oplyst aktulle fees for benyttelse af faciliteter af 'badeudstyr'.
 

Derfor skal du vælge Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA

  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Granada centrum - ca. 142 km
  • Nærmeste kystby, Benalmádena - ca. 1 km
  • Nærmeste hvide landsby (typisk for Andalusien), Mijas - ca. 17 km
  • Malaga lufthavn - ca. 12 km
  • Shopping og "storbyliv" i Malaga - ca. 25 km
  • Overdådige Alhambra og Generalife-haven - ca. 153 km
  • Jetset-livet i Marbella - ca. 43 km
  • Den britiske kronkoloni, Gibraltar med "bobby'ér" og vilde aber - ca. 119 km
  • Den magiske og sagnomspundne klippeby, Ronda - ca. 111 km
  • Sevilla (måske Andalusiens smukkeste by) - ca. 223 km
  • Cordoba med sin moské, der imponerer enhver - ca. 181 km

Her findes i alt 35 værelser og du kan vælge blandt forskellige værelsestyper. Ens for alle værelser er, at de er indrettet relativ stringent med lyse og mørke farver som en kombination – f.eks. med mørkt parketgulv, douchede og naturlige nuancer på vægge og som detaljer i form af malerier, pyntepuder og sengegavl.

Her findes værelser og suiter med og uden havudsigt samt med og uden balkon eller terrasse, men du kan garantere dig disse faciliteter, når du søger din rejse online med datoer, hvor du kan se hvilke værelsestyper, der er ledige i perioden.

Faciliteter på værelserne:

  • A/C
  • Safetyboks
  • Pudemenu (I love it…)
  • Minibar
  • Badeværelse m. kar el. bruseniche
  • Tøfler og badekåbe
  • Toiletartikler
  • Hårtørrer
  • WiFi
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Vincci Selección Aleysa Hotel Boutique & SPA. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Avinguda Antonio Machado 57
29630 Benalmadena

Koordinater

Latitude: 36.5930
Longitude: -4.5227

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Sydspanien, Andalusien, Marbella
9,6
Fabelagtigt
1393 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 55 km
  • Afstand til centrum: ca. 3.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Malaga
9,6
Fabelagtigt
6566 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Estepona
9,4
Fabelagtigt
906 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 75 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)