ABaC Hotel

Officiel kategori

Vores vurdering

9,3
Fabelagtigt
1051 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

På sin vis er det svært at forestille sig, at Hotel ABaC, der også er medlem af Small Leading Hotels of The World, her i udkanten af Barcelona er beliggende i en historisk bygning. Når du træder indenfor er indretningen moderne med sin helt egen kant allerede ved første øjekast. Du skal dog kun stille en lille smule skarpt, før du opdager, at der bag ved det moderne gemmer sig utallige små og historiske detaljer. Omdrejningspunktet er dog noget mere avantgarde, for hotellet er faktisk bedst kendt for sit køkken, hvor Michelin har sat sit aftryk med hele to af de næsten uopnåelige stjerner! Men den del skal jeg nok fortælle dig mere om senere.

Som sagt er historien en del af indretningen her i huset. Hotel ABaC er oprindelig opført i 1890 af farmaceuten Dr. Andreu, hvis hostetabletter efter sigende stadig kan købes og bærer hans navn den dag i dag.

Dr. Andreu interesserede sig især for byudvikling, men også kunst, kultur og litteratur og betragtes som en af Barcelonas mange mæcener gennem tiderne. Huset blev beboet af datteren Doña Madronita Andreu, der var en passioneret filmfotograf, og hun filmede mange timer af ”hverdagslivet” i og omkring huset samt hele livet omkring den kosmopolitiske Andreu-familie. Det er ikke kun faderens historie, men også datterens, der gør husets historie interessant.

Det bliver faktisk endnu bedre

Doña Madronita Andreus andet ægteskab var med amerikaneren Max Klein, som tilfældigvis også var repræsentant for USA’s handelskammer i Catalonien. Huset på Avenida del Tibidabo 1 fungerede endda i en periode som sæde for den amerikanske ambassade i Spanien omkring 1937, da Max Klein fungerede som generalkonsul for USA i Spanien. I øvrigt ligger Hotel ABaC ved Plaza J.F. Kennedy, som har fået navnet fordi, at ambassaden lå her i området.

Som en sidebemærkning er Max Klein også tildelt en stor del af æren for at have indført basketball sporten i Spanien, men det er en helt anden historie…

De må godt blære sig lidt på ABaC!

Mit besøg på hotellet starter ret finurligt, for jeg har lavet en ”last-minut” aftale om at komme og besøge hotellet. På min tur har jeg naturligvis forberedt mig godt og udvalgt de hoteller, jeg gerne vil se, men lige netop Hotel ABaC var sene til at melde tilbage, så alt blev arrangeret i sidste øjeblik, ikke normal procedure!

Der bliver taget godt imod mig i receptionen, så førstehåndsindtrykket er der ikke noget at sætte en finger på. Hurtigt falder snakken på hotellets restaurant, og jeg kan tydeligt mærke, at selv om hotellet og værelserne er af høj (H-Ø-J) standard, så er det restauranten og køkkenchefen Jordi Cruz, der er hotellets stolthed.

OK… Hvis man har to michelinstjerner, skal man også være en smule for ikke at sige pavestolt. Har man så oven i købet vundet prisen som den bedste restaurant i Catalonien vil jeg gå så langt som at sige, at man godt må blære sig lidt, for hvis der er en ”sport”, der næsten slår alle andre sportsgrene (inkl. FC Barcelona), så er det madlavning. Det er noget spanierne generelt går (meget) op i… Tro mig - de gode kokke er superstjerner på højde med fodboldspillerne!

Godt at vide om Hotel ABaC

Du skal vælge Hotel ABaC, hvis du skal bruge mere end et sted at sove på din storbyferie i Barcelona. Det gælder i øvrigt for alle de hoteller du finder i Barcelona her på hjemmesiden. Måske er du lidt af en ”feinschmecker”, der gerne vil have den gastronomiske oplevelse med, så er du i hvert fald ikke landet helt forkert på Hotel ABaC. Efter du har spist gourmet-middagen, kan du rejse dig op og gå op på værelset og fordøje oplevelsen – det er da meget komfortabelt og praktisk: )

Beliggenheden er ikke i centrum af Barcelona. Her bor du nogle kilometer væk fra ”orkanens øje”, men der er gode offentlige transportmuligheder, og taxaer koster heller ikke alverden, hvis du bliver træt i fødderne. Dog vil du kunne bemærke livet uden for matriklen, da hotellet ligger ved et kryds med retning ind til det indre Barcelona - men altså kun, når du sidder i haven og nyder morgenmaden eller en drink inden middagen. Hotel ABaC ligger i Tibidabo-kvarteret, som er kendt for sine mange grønne områder, uddannelses-institutioner og mange restauranter. En af de gode ting ved denne beliggenhed er, at du vil stifte bekendtskab med et område af Barcelona, som de fleste ikke når at se, fordi det på en storbyferie ofte drejer sig om centrum, centrum, centrum… Skal du bruge en sammenligning, så kan området nok bedst sammenlignes med Frederiksberg og Østerbro herhjemme i vores egen hovedstad.

Derfor kommer vi gerne igen

At jeg gerne vil tilbage til restauranten og spise en middag kommer nok ikke som nogen overraskelse, men hvis jeg lige skal fokusere lidt på, hvad det er, du skal ligge vægt på, hvis du vælger Hotel ABaC, så er det design, luksus og historiske detaljer. Noget jeg synes var meget forfriskende ved ABaC var netop beliggenheden, for her kom jeg til en del af Barcelona, som jeg nok ellers ikke ville have stiftet bekendtskab med – bl.a. til Park Güell med de verdenskendte arkitekttegnede huse.

 

Derfor skal du vælge ABaC Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Nærmeste strand: ca. 6.7 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Segrada Familia, Gaudis endnu ikke færdigbyggede katedral – ca. 4 km
  • La Seu, Barcelonas gamle katedral – ca. 5 km
  • Det gotiske kvarter, Barrio Gotico – ca. 6 km
  • La Boqueria, Mercat de Sant Josep, byens fantastiske marked – ca. 5 km
  • Parc Guell - Gaudis fantasifulde park – ca. 2 km
  • Casa Milá, La Pedrera, endnu et mesterværk fra Gaudis hånd – ca. 3 km
  • Passeig de Gràcia, Barcelonas elegante indkøbsgade – ca. 4 km
  • Camp Nou, FC Barcelona hjemmebane – ca. 4 km
  • Plaza Catalunya, Barcelonas svar på Rådhuspladsen – ca. 4 km
  • Museu Picasso, byens Picasso-museum – ca. 5 km
  • Fundació Joan Miró, Mitó-museet – ca. 6 km
  • Ramblaen, Barcelonas travle strøg – ca. 5 km

Elegance, moderne design og respekt for historiske detaljer er nok den bedste måde at beskrive værelserne på. Du skal nok være mere til det moderne og luksuriøse end det klassiske elegante, hvis du vil vælge ABaC Hotel, men hvis det netop er det moderne, der falder i din smag, så værsgo – her har du mit bedste bud. Her er "kunst" fra hele verden - fra vores egen Arne Jacobsen, hvis lamper findes på alle værelser i både pendel- og bordlamper, desuden Jacob Jensen telefoner og meget mere.

Der findes standardværelser på ca. 26 m2, superiorværelser på ca. 26 m2 plus en ca. 60 m2 stor terrasse og deluxeværelser på ca. 40 m2, der ud over den komfortable seng også har en sofagruppe. Desuden har hotellet flere forskellige suiter.

Alle værelserne har aircondition, WiFi, fladskærm-TV, minibar, safetyboks, badekåber til fri afbenyttelse og hårtørrer på badeværelset. På badeværelset finder du i øvrigt også en mindre jacuzzi, der også kan benyttes som badekar. Og toiletartiklerne er hentet fra Hermes, som du måske bedre kender fra modeverdenen, men ikke desto mindre kan du komme til at dufte som en modedronning i badet: )

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på ABaC Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Avenida Del Tibidabo 1
08022 Barcelona

Koordinater

Latitude: 41.4106
Longitude: 2.1365

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Nordspanien, Catalonien, Sitges
8,9
Meget godt
2846 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Nærmeste strand: ca. 450 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Nordspanien, Catalonien, Calella
9,1
Fabelagtigt
1440 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 42 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Nordspanien, Catalonien, Barcelona
8,7
Meget godt
3091 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Andre hoteller Barcelona

Vis flere