Hotel Cram

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,7
Meget godt
3091 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Hvis Rådhuspladsen i København er hovedstadens absolutte centrum, så er Placa de Catalunya Barcelonas ditto, og Hotel Cram finder du ikke langt herfra (800 meter). Skal din storbyferie i Barcelona også være en shoppingferie, så er du også ret godt placeret, for der er ikke langt til Passeig de Gràcia (200 meter), hvor alle verdenskendte modebutikker ligger som perler på en snor.

Vil du besøge Barcelona, fordi du vil spadsere rundt i den historiske bymidte, uden at bo der, og dele din adresse med alle de andre, der har fået den samme gode idé, det er at besøge den catalanske hovedstad, så er det her hotellet.

Hotel Cram er et moderne designhotel, hvor det kun er facaden, der er bevaret fra det oprindelige hus, som blev opført i 1898. Det her med at bevare facaderne er i øvrigt noget, jeg synes vi godt kunne lære noget af her i Skandinavien. Her har mange historiske bygninger måtte vige pladsen for moderne, minimalistisk byggeri. Ikke at det er grimt, men det er netop de mange historiske bygninger og arkitekturen, som jeg synes er noget af det, som gør Barcelona allermest interessant. Her mener jeg ikke kun Gaudis arkitektur, men den catalanske arkitektur i det hele taget.

Hyggesnak og på tur rundt med praktikanten

Mit besøg på Hotel Cram har en sjov lille historie, som faktisk har gentaget sig en håndfuld gange, når jeg har været på hotelbesøg. Der bliver godt taget imod mig i receptionen, vi hyggesnakker, taler om hotellet og dets historie, ejerne og hvad der gør netop dét her hotel unikt. Jeg skal se værelserne, og så kommer spørgsmålet; ”Vil det genere dig, hvis vores praktikant viser dig rundt? Hun skal lære det, og jeg lover dig, at hun vil tage sig godt af dig?”

Naturligvis må han eller hun godt det. Jeg er endda kommet til den konklusion, at de unge mennesker kan lære lidt, for hvis der er noget, som ingen af dem nogensinde har været forberedte på, så er det den byge af spørgsmål om hotellet og værelserne, som de bliver stillet inden for ganske kort tid af undertegnede. Somme tider må der endda ringes til en livline (receptionen), men det er kun fordi, at vi er grundige hos Hideaways. Vi forventer meget på dine vegne ;-)

My name is Jorge...

På Hotel Cram er det Jorge, der viser mig rundt. Det er kun hans anden uge i jobbet, så jeg behersker mig med mine spørgsmål. Dem kan hotelchefen få lov til at svare på bagefter. Der er dog noget ved disse små hoteller, og det er, at de er usandsynligt gode til at finde personale - mennesker - som deler passionen og de værdier, der ligger i at drive et lille hotel. Her vil du møde service, smil og masser af personlighed … Og få svar på dine spørgsmål!

Er du på udkig efter et hotel med en god beliggenhed, en god restaurant og en rooftop-bar med en skøn udsigt over Barcelona, så er det her på Hotel Cram, at du skal holde din storbyferie. Hele to restauranter (Restaurant L’Angle har i øvrigt en michelinstjerne) og to cocktailbarer, hvor du kan slynge dig i loungestole og nyde en drink efter en lang dag med oplevelser i Barcelona. Det er noget af det, der lige kan give ferien ”det lille ekstra”.

Godt at vide om Hotel Cram

Hotel Cram ligger i hjertet af Barcelona og det betyder i sagens natur mange mennesker og masser af trafik. Man har gjort sig umage med at holde byens støj ude ved at installere lydisolerede vinduer, men du skal forberede dig på, når du bor i centrum af den farverige metropol. Du skal dog fokusere på alt det gode, for centrum betyder også oplevelser en-mas, og der er ikke langt til hverken seværdigheder såvel som et utal af catalanske og internationale restauranter og barer.

Derfor kommer vi gerne igen

Her kan du kombinere din storbyferie med et kulinarisk islæt, og det er noget jeg gerne kommer igen for. Beliggenhed er en afgørende faktor for en vellykket storbyferie, hvis du spørger mig. Tit hører jeg venner og bekendte, som ærgrer sig over ikke at have gjort forarbejdet godt nok, hvilket resulterede i, at når de kom tilbage til hotellet om aftenen, var der for langt til centrum eller et område med restauranter og caféer. Det ”risikerer” du ikke her på Hotel Cram.

 

Derfor skal du vælge Hotel Cram

  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Segrada Familia, Gaudis endnu ikke færdigbyggede katedral – ca. 2 km
  • La Seu, Barcelonas gamle katedral – ca. 2 km
  • Det gotiske kvarter, Barrio Gotico – ca. 2 km
  • La Boqueria, Mercat de Sant Josep, byens fantastiske marked – ca. 1,5 km
  • Parc Guell - Gaudis fantasifulde park – ca. 4 km
  • Casa Milá, La Pedrera, endnu et mesterværk fra Gaudis hånd – ca. 1 km
  • Passeig de Gràcia, Barcelonas elegante indkøbsgade – ca. 1 km
  • Camp Nou, FC Barcelona hjemmebane – ca. 4 km
  • Plaza Catalunya, Barcelonas svar på Rådhuspladsen – ca. 1 km
  • Museu Picasso, byens Picasso-museum – ca. 2 km
  • Fundació Joan Miró, Mitó-museet – ca. 3 km
  • Ramblaen, Barcelonas travle strøg – ca. 2 km

Her kan du bo i f.eks. standardværelser, superiorværelser eller suiter. Værelserne er indrettet med moderne møblement og i meget lyse farver. Standardværelserne er ikke de største i verden.

Hvis du vil have meget plads på værelserne skal du opgradere fra standard til superior. Du kan dog sagtens bo på et standardværelse, for meget af din ferie kommer sandsynligvis alligevel til at gå uden for hotelværelset.

Alle værelserne har aircondition, WiFi, fladskærm-TV, lydisolerede vinduer, minibar, hårtørrer på badeværelset og badekåber til fri afbenyttelse. Størrelsen på et standardværelse er ca. 17 m2 og et superiorværelse er ca. 23 m2.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Cram. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Carrer D'aribau, 54
08011 Barcelona

Koordinater

Latitude: 41.3881
Longitude: 2.1599

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Nordspanien, Catalonien, Sitges
8,8
Meget godt
2181 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Nordspanien, Catalonien, Barcelona
8,9
Meget godt
5082 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 21 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Nordspanien, Catalonien, Barcelona
8,9
Meget godt
1832 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Nærmeste strand: ca. 4.4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Andre hoteller Barcelona

Vis flere