La Salve Hotel

Officiel kategori

Vores vurdering

9,2
Fabelagtigt
803 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Kun ca. 30 km fra Toledo ligger Torrijos. En lille middelalderby med ca. 13.000 indbyggere omgivet af en uendelige slette, der skifter farver efter vind og vejr.  I disse omgivelser finder du La Salve Hotel. En tidligere gård der i dag tilbyder mange former for behageligheder. Slap af ved poolen, lyt til stilheden og nyd den både moderne og rustikke atmosfære, der gør hotellet til helt sit eget.

Der er noget helt særligt ved at bo på et hotel, der har en historie, og det er ikke svært at fornemme La Salve som en levende gård med dyrehold og ansatte. I dag er her godt nok ingen galende hane. Til gengæld kan du nyde de rummelige værelser, der er indrettet med bløde jordfarver og eget badeværelse. Du kan dermed sove, til du vågner. Nyde morgenkaffen på den store terrasse, tage en svømmetur og eventuelt booke en massage senere på dagen. 

Alt sammen mens du fornemmer familiens aftryk i form af hyggelige, rustikke fællesarealer og en skøn restaurant indrettet med møbler af ældre dato og hvad der ligner musselmalet porcelæn. Gården blev omdannet til hotel i 2007 af den selvsamme familie, der byggede den i 1950. 

Den rene forkælelse

La Salve Hotel er en rustik verden af velvære, hvor det eneste, du som gæst skal tænke på, er at vælge, hvilken behandling du eventuelt ønsker for dagen, f.eks. en af de fem slags massager, der tilbydes: vino- eller chokoterapi, måske en privat SPA-time sammen med kæresten eller en skøn ansigtsbehandling.
 
Du kan også vælge selv at være aktiv og tage del i pilates- eller yogaundervisning, hoppe på en cykel og eller ned i en kajak for at tage ud og opleve det smukke område. Alt sammen noget, der giver ro i krop og sind. 

Når skyggerne bliver lange, er det tid til en iskold og tør sherry på den udendørs terrasse, efterfulgt af middag i La Salves hyggelig restaurant, Borbollón, hvor køkkenchefen ikke bestiller andet end at kæle for hver eneste detalje. Bed om vinkortet og eventuelt et godt råd til at vælge. For det er stort, altså vinkortet. Og bodegaen i kælderen er endnu større, så er du kender, kan du måske bestille en flaske, der ikke findes på kortet. 

Derfor skal du vælge La Salve Hotel

  • For de fredelige og rolige rammers skyld - men tæt på Torrijos
  • Du får et moderne og rustikt hotel på en og samme tid
  • Stor fællesterrasse med hyggehjørner (perfekt til en drink)
  • Stemningsfuld restaurant, lokale råvarer på menukortet
  • - og kokken elsker at lave et twist på din tallerken
  • Velassorteret vinkælder (for både kendere og 'os andre')
  • Udendørs pool-område, selvom her bare er 22 værelser 
  • Mulighed for forskellige massage og kropsbehandlinger
  • Aktiviteter som kajak, fiskeri, golf, trekking, bueskydning, ridning
  • …inden for kort køreafstand – hør mere i receptionen
  • Kun 30 km til Toledo, der er på UNESCOS Verdensarvsliste
  • - og 75 minutter til Madrid, der byder på et væld af oplevelser

Kultur i alle retninger

Skal det ikke være massage det hele, så er landsbyen, Torrijos, værd at kigge lidt nærmere på. Besøg f.eks.: Iglesia-Colegiata fra 1500-tallet er bygget på en gammel moske, hvis minaret er blevet lavet om til et kirketårn.  

Pedro I El Cruel Palace: Grundlagt i 1500-tallet og blev erklæret nationalt monument i 1981. I dag er det byens rådhus.
Kristi blods kapel: Billedet af Kristus af blodet fra det 17. århundrede blev skabt i Amerika med en teknik baseret på fletning af fibre og majs.  

Har du endnu ikke været i middelalderbyen Toledo, så er Torrijos et godt udgangspunkt for et besøg, da det kun tager ca. 30 minutter at køre dertil. Når det så er sagt, så er Toledo et must-see, så det er bare om at komme afsted.    
Et andet spændende besøg kunne være Talavera de la Reina der er berømt for sin keramik. Turen fra Torrijos tager under en time. 

Basilica Nuestra Senora del Prado: Kaldes også det sixtinske kapel for keramik fordi denne kunst her viser al sin pragt fra XVI til nutiden.

Kloster Carmelitas Descalzos del Carmen: Dekoreret med keramik fra det 17. århundrede. Ruiz de Luna keramikmuseum har til huse i det gamle kloster San Agustín. Museet byder på en samling af keramik fra det 16. til det 20. århundrede.

Godt at vide om La Salve Hotel

Nogle aktiviteter og faciliteter så som yoga- og pilates samt adgang til SPA’en er mod lokalt gebyr. Turistskat betales på stedet. Vi vil anbefale dig at have en lejebil til rådighed under dit ophold på La Salve Hotel. Vi vurderer hotellet til at have 3,5 gode stjerner (officielt har det 4). 

Derfor skal du vælge La Salve Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 114 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by (Torrijos): ca. 0 m
  • Afstand til centrum: ca. 600 m
  • Nyd stemningen på Plaza de España i Torrijos: ca. 600 m
  • Den hyggelige lille zoologiske have Koki Zoo: ca. 12 km
  • De fantastiske klippeformationer ved Barrancas de Burujón: ca. 15 km
  • Lær mere om olivenproduktion på Proyecto Los Aires: ca. 23 km
  • 2000 års historie samler sig i fantastiske Toledo: ca. 30 km
  • Bytur – Toledo i skumringen, evt med guide. En helt anden oplevelse af byen: ca. 30 km
  • Oplev Totalteater på de mange scener i Puy du Fou España: ca. 32 km
  • Det historiske centrum i Toledo: ca. 32 km
  • Toledos Manchego museum MQM: ca. 33 km
  • Madrid: ca. 89 km
  • Madrid Lufthavn: ca. 114 km (1h 20m)

La Salve Hotel i Torrijos tilbyder i alt 22 værelser af forskellig standard og forskellige typer - alle indrettet i bløde afdæmpede jordfarver, som vil virke beroligende og afslappende på enhver. Værelserne er fra ca. 18 m2 (de alm. dobbeltværelser) og op til 40 m2 (suite).

Faciliteter på værelserne:

  • A/C
  • Fladskærms-TV
  • Minibar
  • Gratis trådløs internetadgang
  • Hårtørrer
  • Safetyboks
     
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på La Salve Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Pablo Neruda,12
45500 Torrijos

Koordinater

Latitude: 39.9794
Longitude: -4.2899

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Madrid
9,2
Fabelagtigt
1764 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Castilla-La Mancha, Almonacid de Toledo
  • Nærmeste lufthavn: 117 km
  • Nærmeste by: ca. 4.4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Collado Mediano
9,1
Fabelagtigt
210 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 73 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejsemål Castilla-La Mancha

Andre hoteller Torrijos