Rejser til Catalonien

Catalonien minder mig (heldigvis) ikke om nogen andre steder jeg har været i Spanien. Hvis det gjorde ville jeg nok holde det for mig selv, og jeg ville i hvert fald ikke sige det til en catalonier, for hvis der er noget cataloniere føler meget stærkt, så er det stolthed over deres region, og de vil helst ikke kaldes spaniere. Velkommen til Catalonien med Hideaways, vi er specialister i rejser hvor du bor på håndplukkede hoteller og ferieboliger.

Du er altså ikke i Spanien… Du er i Catalonien! Og det er meget vigtigt. Som nogle måske ved, har catalonierne kæmpet for løsrivelse fra den spanske stat i meget lang tid, og denne kamp har affødt en meget markant identitetsfølelse, som mærkes overalt i Catalonien. Det er en region som er meget sin egen og det mærkes blandt tydeligt. Cataloniere taler catalansk, skriver catalansk, maden er catalansk og sådan fortsætter det.

Jeg taler ikke selv spansk (men det gør min kollega Amalie, og her kan du få et par nyttige gloser til din ferie i Spanien) og da slet ikke catalansk, men har ladet mig fortælle, at sproget en et mix mellem det spanske og det franske. Særligt indflydelsen fra naboerne mod nord er stærk i Catalonien, især når det kommer til gastronomien, som bærer på mange elementer fra det ”finere franske køkken”. Jeg var så heldig at rejse rundt i catalonien med et hold lokale, og jeg har f.eks. aldrig oplevet nogen være så optaget af ”præsentationen” af maden som de var. Maden skal ikke bare smage godt, den skal helst også se godt ud, for det er med øjnene man spiser først.

Catalonien har meget at byde på og en utrolig varieret natur lige fra den 600 km lange middelhavskyst med fantastiske sandstrande til Pyrenæerne med frodige sletter og bjerge på op til 3000 meter. Derudover får du kultur, afslapning, sportsaktiviteter, en hjertevarm catalansk befolkning, gastronomi i verdensklasse og uendelige mængder af dejlige vine samt den perlende cava.

Det typiske middelhavsklima, med en varm sommer og en moderat vinter, gør Catalonien til en perfekt rejsedestination, hvad enten du ønsker at tage af sted tidligt forår, sommer eller sent efterår.

Cataloniens 4 provinser

Catalonien er opdelt i 4 provinser – Barcelona, Girona, Lleida og Tarragona, og alle har de noget forskelligt at tilbyde dig som rejsende. Storbyferie, ferie ved havet, ferie i de smukke pyrenæer eller gastronomiske eventyr og masser af historie i nogle af de mindre, men ikke mindre interessante byer som Girona, Lleida og Tarragona.

Barcelona

Barcelona er Cataloniens kosmopol. Spis dig mæt i gastronomisk verdensklasse, bliv væk i storslået arkitektur og kunst, svøm i middelhavet, oplev det spanske leben og atmosfære på La Rambla og meget mere.

Girona

Provinsen Girona ligger i den nordlige del af Catalonien. Kyststrækningen Costa Brava, er kendt for sin barske kystlinje, betagende strande og charmerende fiskerlandsbyer. Samtidig er byen Girona et kulturcentrum og kaldes også De tusinde belejringers byer, da byen har været belejret utallige gange i løbet af historien trods omkransende forsvarsmure. Hvis du er til middelalderarkitektur, vil du elske Girona, hvor gamle kirker, katedraler og små paladser stadig står majestætisk.

Lleida

Hvis du besøger Lleida i slutningen af maj, kan du opleve den årlige sneglespisnings festival L'Aplec del Caragol. Den tre dage lange festival afholdes i parken Els Camps Elisis ved floden Segre og besøges af over 200.000 mennesker, som indtager omkring 12 tons snegle. Festivalen byder også på koncerter, casteller (en kulturel oplevelse der er forklaret længere nede på siden), forestillinger, konkurrencer og charanga musik med populære og traditionelle sange. Men Lleida er meget mere end sneglefestival, for provinsen ligger i en ubeskrivelig smuk bjergnatur i den nordøstlige del af Catalonien i samme område som bjergkæden Pyrenæerne. Velbekomme og velkommen i Lleida.

Tarragona

Provinsen Tarragona - også kendt som Guldkysten – består af et frugtbart landskab og over 60 strande. Byen Tarragona er en smuk middelalderby fuld af romersk kunst og arkitektur. Byens største attraktion er det romerske amfiteater, der er pittoresk placeret lige ved havet. Tarragona er en hyggelig by med en dejlig atmosfære, som absolut er et besøg værd.

Vinfester i Catalonien

Catalanerne er verdenskendte for deres delikate vine, og provinsen huser mange vindistrikter, der er værd at besøge. Cataloniens milde middelhavsklima giver ideelle forhold til vindyrkning i verdensklasse. Besøg distrikterne og smag på de mange forskellige udgaver af hvidvin, rødvin, rosévin og cava.

Priorat anses som værende et af Europas bedste vindistrikter. Selvom distriktet var nærmest ukendt for 20 år siden, produceres her i dag nogle af Spaniens bedste og dyreste vine. Sammen med Rioja er Priorat de eneste to vinområder i Spanien, der er blevet kvalitetsstemplet med DOQ (Denominación de Origen Qualificada).

Druen Garnacha er den mest udbredte sort i området og giver meget kraftige og friske vine. Oplev vindistriktets glæder og smag delikate vine i Priorat.

Tarragona er Spaniens ældste vindistrikt, hvor Romerne for mere end 2000 år siden startede vinproduktionen. Distriktet er kendt for søde rødvine, portvine og tørre hvidvine.

Penedés er det største vinområde i Catalonien, der producerer alt lige fra tørre, søde og mousserende rød-, hvid- og rosevine. I Penedés kan du finde det store vinhus Torres, mange mindre vinhuse med samt cavahusene Codorniú og Freixenet. Her findes mange forskellige slags druer, som for eksempel Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Riesling, Sauvignon Blanc samt lokale druer som Parellada, Macabeu, Xarel-lo og druen tempranillo.

Cava med Penedés er ligeledes hovedsædet for cavaen og står for størstedelen af produktionen. De to største producenter af den delikate cava er Codorníu og Freixenet, som er den mest kendte cava i Danmark.

I Penedés ligger mange cavabodegaer, og især er byen Sant Sadurní d’Anoia et besøg værd. Nyd byens atmosfære og smag på Cataloniens mange udgaver af cava, hvad enten du er til de søde, de halvtørre eller de tørre bobler.

Gastronomi i Catalonien

Den danske restaurant Noma vandt titlen som verdens bedste restaurant tre år i træk indtil 2013, hvor den catalanske restaurant El Celler de Can Roca tog førstepladsen. I dag ligger restauranten på andenpladsen, men har verdens bedste konditor Jordi Roca ansat ifølge det britiske magasin ”Restaurant”.

El Celler de Can Roca er bare ét tegn på, at den spanske gastronomi er i verdensklasse. Ud over verdens bedste konditor, finder du i Catalonien også en af verdens bedste kokke, Ferran Adría.

Maden i Catalonien er i konstant udvikling og her findes madsteder, små som store, billige som dyre, hvor du kan nyde de gastronomiske klassikere eller prøve de mere nytænkende retter.

Salvador Dalís arv

I Catalonien finder du også kunst i verdensklasse, for provinsen er blandt andet hjemsted for den surrealistiske maler Salvador Dalí. Besøg Figueres, Dalís fødeby, hvor du på Teatre-Museu Dalí kan opleve en forbløffende samling af nogle af Dalís mest usædvanlige værker. I 1960’erne omdannede Dalí selv den tidligere teaterbygning til museum.

Ved Costa Brava, mellem byerne Flaçà og Parlavá, finder du Castell de Púbol et slot i renæssance-stil og gotik, som Dalí ejede. Indenfor er værelserne møbleret i Dalís surrealistiske stil.

Udover at være Spaniens østligste punkt er Cap de Creus det bemærkelsesværdige landskab, hvor Dalí fandt det meste af sin inspiration. I den idylliske, hvide havneby Cadaques holdt Dalí til i mange år og byen er stadig hjemsted for mange kunstnere.

Casteller

En stor kulturel seværdighed i Catalonien er castellerne. Et castel er et levende tårn af mennesker, der kan være op til 10 ”etager” højt. Traditionen stammer fra byen Tarragona og har siden 1700-tallet været en del af kulturen. Castellerne kan opleves ved hver lille fest og festival i Catalonien eksempelvis ved den førnævnte sneglespisnings festival L'Aplec del Caragol.

Hver by, klædt i hver deres dragter, dyster mod hinanden, ved at bygge et tårn bestående af 9 ”etager” voksne catalanere og et barn på toppen, som den tiende etage. Først når barnet står op og rækker 4 fingre i vejret – som symboliserer striberne på det catalanske flag – er tårnet vellykket.

Rundt om tårnet dannes en menneskemængde, der støtter den nederste etage og samtidig virker som ”pude”, hvis noget skulle gå galt. Det er sjældent, at folk kommer til skade, men helt ufarligt er denne tradition dog ikke.

Det er nervepirrende og spændende som tilskuer, men absolut en kulturel oplevelse, du ikke må gå glip af.

Sommer i Catalonien

I løbet af sommeren byder Catalonien på mange forskellige og spændende events.

I Saint Feliu de Guíxols kan du opleve Cataloniens ældste sommerfestival Porta Ferrada. Siden 1958 er catalanere og turister blevet underholdt i en kombination af musik, teater og dans.

Festival Músiques de Torroella de Montgrí finder du i byen af samme navn, Torroella de Montgrí, hvor du i byens gamle centrum bliver underholdt af skøn klassisk musik samt verdensmusik.

I Peraldas slotshaver og i kirken El Came kan du opleve Castell de Peralada - en festival der byder på opera, ballet, symfoni koncerter, solokoncerter, kammermusik og meget mere.

De tre festivaller er kun en lille del af de mange events, du kan opleve i Catalonien og som med garanti vil berige din catalanske ferie.

Velkommen til Catalonien - en region i Spanien, du med garanti vil falde for!

Læs mere om Catalonien

Video Catalonien

Kultur, Historie, arkitektur, kunst, gastronomi og hoteller i særklasse kendetegner det Catalonien vi gerne vil præsentere dig for.

I denne video kan du få en smagsprøve på, hvad der venter dig, hvis du rejser til Catalonien.

 

 

Seværdigheder

Jeg har her udvalgt nogle få af de mange seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie i Catalonien. Hvis du har lyst til at læse mere om andre seværdigheder i Catalonien, anbefaler jeg dig at læse vores blog om rejser, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål i Spanien. God fornøjelse og god rejse!

La Sagrada Familia

La Sagrada Familia, som i virkeligheden bærer det fulde, men lidt omstændelige navn Basílica i Temple Expiatori de la Sagrada Família, knejser ikke bare over Barcelonas tage, men også over mange andre af de øvrige af Cataloniens seværdigheder, både hvad angår berømmelse og besøgstal.

Et vartegn

Den romersk-katolske kirke, tegnet af den legendariske catalanske arkitekt Antoni Gaudí, er forlængst blevet et vartegn for Barcelona med dens kontroversielle blanding af gotisk stil og jugendstil, der - foruden udsigten til først at stå færdig i 2026 eller 2028 og dens konkurrence med byens katedral - ofte deler de lokale indbyggere i to stridende lejre.

Ikke over Gud

Planen er, at kirken, som blev påbegyndt helt tilbage i 1882 (med Gaudí medvirkende fra 1883), skal have atten spir, der skal repræsentere de tolv apostle, de fire evangelister, Jomfru Maria og - som den højst-ragende - Jesus Kristus. Sidstnævnte spir vil række helt op i 170 meters højde; kun en meter mindre end Montjuïc-højen, da Gaudí ikke mente, at hans monument skulle overgå Gud.

I 2005 udnævnte UNESCO La Sagrada Familia som verdensarv.

Du kan læse mere om La Sagrada Familia på dens officielle catalanske hjemmeside (her på engelsk).

Catedral de Barcelona

Catedral de Barcelona, der bærer det fulde navn Catedral de la Santa Creu i Santa Eulàlia, står ofte i skyggen af den mere kendte og spektakulære La Sagrada Familia blandt udenlandske turister, men det er byens katedral, der som sæde for ærkebiskoppen af Barcelona og dens lange historie helt tilbage til vestgotisk tid, regnes for byens og regionens hovedkirke af de fleste catalanere.

Dedikeret til skytshelgen

Katedralen, der er bygget i gotisk og neo-gotisk stil, blev påbegyndt i 1298 og færdigbygget i 1420 (dog med flere tilbygninger senere i historien, såsom den neo-gotiske facade, der blev bygget i den sidste del af det 19. århundrede).

Navnet - Santa Eulàlia - skylder den sin dedikation til Eulalia af Barcelona; en ung jomfru, som ifølge en legende led martyrdøden i romertiden og siden blev kåret til én af byens skytshelgener. En kiste med Santa Eulalias levned opbevares i dag i katedralens krypt sammen med de jordiske rester af en række grever og biskopper.

Du kan her læse mere om Catedral de Barcelona på katedralens officielle hjemmeside (her på engelsk).

Teatre Museu Dalí

Teatre Museu Dalí, der ligger i byen Figueres i den nordøstlige del af Girona-provinsen, tæt på den franske grænse, virkeliggjorde den excentriske og banebrydende catalanske maler Salvador Dali´s drøm om at skabe et museum, hvis fysiske rammer og indretning ville udgøre en slags kunstværk i sig selv; et “surrealistisk objekt”, en “teater-drøm” eller et “teater-museum”, som Dalí selv formulerede det (heraf navnet på museet).

Populært udflugtsmål

Museets beliggenhed i den indtil da ikke særligt internationalt kendte, nordøst-catalanske by var ikke tilfældigt valgt, for det var Dalís egen fødeby og ideen med at ville lave et museum for Dalís kunst i den del af Catalonien blev skabt af ham selv i samarbejde med byens borgmester i 1960, derefter godkendt af det lokale byråd i 1968, inden byggeriet påbegyndtes i 1969. Lige siden har det været et populært udflugtsmål for både spanske og udenlandske turister, der også nyder godt af byens tætte beliggenhed på den attraktive (omend ofte lidt overbefolkede) spanske østkyst.

Største og mest mangfoldige Dalí-samling

Museet rummer den største og mest mangfoldige samling af Dalí-værker i verden, herunder en lang række malerier og tegninger fra Dalí, som primært hidrører fra Dalís private samling, foruden skulpturer, collager, elektriske apparater og surrealistiske installationer, som i sidstnævnte tilfælde tilmed inkluderer en meget dalísk indrettet Cadillac.

Du kan læse mere om Dalí-museet i Figueres på museets officielle hjemmeside (her på engelsk).

Museu Picasso de Barcelona

Museu Picasso de Barcelona, der ligger i Barcelonas La Ribera-kvarter, rummer mere end 4.249 værker af Picasso - og udgør dermed én af de mest omfattende samlinger af Picassos kunst i verden.

Museet blev grundlagt i 1963 efter en ide af Picassos mangeårige ven og sekretær, Jaime Sabartés Gual, der i begyndelsen forsøgte at overtale Picasso til at placere museet i dennes fødeby Malaga (hvor der i dag ligger et andet Picasso-museum); men Picasso selv ønskede, at museet skulle ligge i Barcelona, som havde en speciel plads i hans hjerte. På denne måde blev Museu Picasso de Barcelona det første Picasso-museum i Spanien.

Du kan læse mere om Museu Picasso de Barcelona på museets officielle hjemmeside (her på engelsk).

Santa Maria de Montserrat

Santa Maria de Montserrat er et berømt benediktinerkloster i municipio´et (kommunen) Monistrol de Montserrat, omkring 48 kilometer vest for Barcelona. Klostret udgør et oplagt mål for en endagstur, uanset hvor i Catalonien, du vælger at indkvartere dig, men naturligvis særligt, hvis du bor i - eller i nærheden af - den catalanske hovedstad, hvor distancen til klostret er meget kort.

Spektakulær beliggenhed og religiøst centrum

Klostret er spektakulært beliggende i 721 meters højde på bjerget Montserrat, hvis navn på spansk betyder “savtakket bjerg”. Klostret indtager en betydningsfuld rolle i Cataloniens religiøse og kulturelle historie og bliver af mange catalanere betragtet som regionens spirituelle centrum. Af samme grund er det et populært mål for pilgrimsrejsende fra hele regionen; ikke mindst blandt unge mennesker fra Barcelona, for hvem et besøg på bjerget er blevet en del af den almindelige (catalanske) dannelse.

Siden Franco-tiden har klostret også været et symbol for regionens separatistiske aspirationer og bevægelser.

Berømt drengekor og skytshelgen

Klostret rummer blandt andet ét af Europas ældste drengekor, L'Escolania de Montserrat, som har eksisteret som religiøs og musikalsk institution lige siden det fjortende århundrede, og som stadig sætter en ære i at uddanne drenge i alderen mellem 9 og 14 på et højt musikalsk niveau.

En anden af klostrets store seværdigheder er en statue af Jomfu Maria - kaldet Mare de Déu de Montserrat på catalansk (“Jomfruen af Montserrat”) - som ikke bare er én af de mest populære seværdigheder i tilknytning til klostret, men også én af de mest populære skytshelgener i Catalonien.

Tarragona

Som tidligere hovedstad i den romerske provins Hispania Tarraconensis (læs mere under Mere om Catalonien - Historie) er Tarragona - beliggende i provinsen af samme navn ca. 60 kilometer sydvest for Barcelona - dét sted i Catalonien, der rummer flest unikke fund fra romertiden; og sågar ét af de steder i hele Spanien, der er rigest på fund fra den epoke, hvor romerne dominerede den iberiske halvø.

Verdensarvs-by

Blandt fundene, der har været med til at sætte byen på UNESCOs liste over verdensarv, er blandt andre den berømte romerske akvædukt (kaldet Aqüeducte de les Ferreres), et amfiteater, et romersk cirkus, et forum, et nekropolis, et palads dedikeret kejser Augustus, et citadel og resterne af en romersk bymur.

Foruden sine mange historiske seværdigheder er byen i besiddelse af én af de mest betydningsfulde havne i regionen og en lang række traditionelle festivaler, der afholdes i løbet af året, blandt andre Santa Tecla-festivalen.

Omkring ti kilometer fra Tarragona ligger desuden Spaniens største temapark, PortAventura.

Læs mere

Maden og vinen

Catalonien har en spændende og mangfoldig gastronomi, der er præget af regionens placering ved Middelhavet, dens mange fantastiske råvarer og den kulturelle påvirkning, som regionen er blevet udsat for gennem historien fra andre folkeslag, f.eks. romerne, fønikerne, jøderne, frankerne og maurerne.

Flest Michelin-stjerner i Spanien

Men det er ikke kun på det folkelige niveau, at kogekunsten i Catalonien har vundet sig sit ry. Især i de sidste 20-30 år har den catalanske kogekunst vundet berømmelse med sine innovative - og undertiden revolutionerende - gastronomiske teknikker og med flere restauranter i verdensklasse, hvoraf nogle har vundet store internationale gastronomi-priser, f.eks. den (nu nedlagte) legendariske restaurant elBulli, der i flere år blev regnet som verdens bedste restaurant og som var med til at sætte Catalonien på det kulinariske verdenskort.

I år 2014 blev der givet hele 64 Michelin-stjerner til restauranter i Catalonien, hvilket er det højeste antal i Spanien, idet det er 36 flere Michelin-stjerner end den gastronomiske gigant Baskerlandet fik samme år - og 43 flere Michelin-stjerner end den kulinarisk stærke Madrid-region modtog ved samme lejlighed.

Desuden regnes regionens hovedstad, Barcelona, stadig af mange for én af de bedste byer i verden at spise i.

Typiske catalanske retter

Jeg har her udvalgt et par af de kulinariske specialiteter og typiske retter, som du kan smage på, når du er på ferie i Catalonien.

God appetit og god rejse!

Escalivada

Escalivada - der frit oversat betyder “grillet i gløder” på catalansk - er en traditionel catalansk ret, der består af grillede grøntsager; typisk auberginer, peberfrugt, løg og hakkede tomater, der er krydret med peber og salt.

Navnet skyldes dens oprindelse som en ret, der blev tilberedt i gløderne fra et bål. I dag grilles retten dog som oftest på en rist udendørs over en moderne grill, men undertiden tilberedes den stadig direkte oven på glødende kul.

Retten serveres normalt som tapas til andre retter, f.eks. grillede kødretter, grillede fiskeretter, ansjoser, oliven og salat - eller med det berømte catalanske coca-brød.

Escudella i carn d'olla

Escudella i carn d'olla er en traditionel catalansk gryderet og suppe, som kan dateres helt tilbage til det 14. århundrede, hvor den franciskanske munk og forfatter Francesc Eiximenis beskrev retten og hævdede, at den blev spist af catalanerne hver dag. På grund af Francesc Eiximenis´ beskrivelse har den catalanske gastronomi-professor og journalist Jaume Fàbrega hævdet, at det er den først beskrevne suppe i den europæiske historie.

Retten består af en såkaldt pilota (der er en slags aflang frikadelle), lavet af hakket kød blandet med bacon, æg, rasp og mel og krydret med persille og hvidløg. Den indeholder ofte også selleri, kål, gulerødder, porrer, majroer - eller andre grøntsager efter sæsonen - samt en typisk catalansk pølse (kaldet botifarras).

Escudella-delen er suppe-delen, som består af bouillonen fra de mange ingredienser i retten, tilsat nudler og ris.

Esqueixada

Esqueixada er en klassisk catalansk salat, som består af strimlet, saltet torsk, tomater, løg, olivenolie, vineddike og salt (undertiden også grøn og rød peberfrugt). Nogle gange indeholder den også en garniture bestående af oliven eller hårdkogte æg.

Retten bliver ofte kaldt for den catalanske ceviche - den Mellem- og Latinamerikanske ret bestående af rå fisk - fordi den består af rå torsk (omend saltet og tørret) tilberedt i en marinade.

Retten er specielt populær blandt catalanerne om sommeren og betragtes derfor ofte som en sommer-ret af catalanerne selv.

Pa amb Oli/Pa amb tomàquet

Pa amb Oli, der bogstaveligt talt betyder “brød med olivenolie”, er én af de mest simple, men ikke desto mindre mest populære og traditionelle retter i Catalonien. Nogle gange vil du også støde på retten under navnet pa amb tomàquet.

Pa amb tomàquet betyder “brød med tomat” og således den samme ret, men med tomat. I Catalonien er pa amb tomàquet normalt tilberedt med en tomat af en særlig sort kaldet tomàtiga de ramellet, der vokser i klynger og har en sødere og mere intens smag end almindelige tomater.

Indbegrebet af catalansk køkken

Pa amb tomàquet eller pa amb oli består ganske enkelt af en skive hvidt brød - eventuelt ristet - som er krydret med olivenolie og salt, hvorpå der efterfølgende er gnedet en tomat. Undertiden gnides hvidløg på brødet før tomaten gnides på brødet. Brødet spises enten alene eller sammen med pølser, skinke, ost, ansjoser eller andre slags marinerede fisk.

Selv om Pa amb Oli/Pa amb tomàquet for mange er selve indbegrebet af det catalanske køkken, så er lignende retter også kendt andre steder i Spanien, ikke mindst på ferieøen Mallorca, ud for den catalanske kyst, samt Middelhavsområdet generelt. Retten er således kendt i beslægtede versioner så som f.eks. bruschetta i Italien, meze dakos på Kreta, pan-bagnat i Nice og Hobz biz-Zejt på Malta.

Calçotada

Calçot er en speciel type forårsløg, kaldet blanca gran tardana på catalansk, der dyrkes i lleida-provinsen i Catalonien, og som tilberedes som såkaldte calçotadas.

Calçotadas består af disse specielle forårsløg, der grilles, indtil de næsten når en forkullet tilstand, hvorefter de pakkes ind i avispapir, så de kan dampe. Til sidst skrælles den forkullede, ydre del af forårsløget af, og den grønne top skæres væk, hvorefter den hvide del af forårsløget dyppes i en såkaldt salvitxada- eller romesco-sauce.

Calçotadas ledsages normalt af en god catalansk rødvin eller cava-mousserende vin (se forneden), som også produceres i regionen. Stykker af kød og brød ristes ofte i trækullet efter tilberedningen af forårsløgene og spises derefter sammen med dem.

Calçotadas spises især af catalanerne til en årlig gastronomisk fest, som hvert år afholdes mellem november og april.

Crema catalana

Crema catalana er en traditionel og meget populær catalansk dessert, som er lavet af mælk, æg og sukker - ofte tilsat kanel og citron- eller appelsin-skræl - og som normalt serveres med et lag af brændt karamel på toppen.

Desserten kan spores helt tilbage til det fjortende århundrede i den catalanske litteratur, hvorfor den regnes for én af de først dokumenterede desserter i sin kategori i den europæiske historie. Blandt andet derfor er det blevet hævdet af mange gastronomiske historikere, at den er forgængeren for den i dag mere berømte, men beslægtede, franske dessert kaldet crème brûlée. Det bør dog for en god ordens skyld tilføjes, at mange regioner hævder at være ophavet til den franske version af retten.

Retten kaldes undertiden også for Crema de Sant Josep i Catalonien, navngivet efter Josef fra Nazaret, hvilket hænger sammen med, at desserten traditionelt har en speciel plads i fejringen af Josefs navnedag d. 19. marts.

På grund af dens forbindelse med fejringen af Josef fra Nazaret spistes den tidligere næsten udelukkende på denne navnedag, men i dag spises den - både hjemme og på restauranter - hele året rundt i de catalanske hjem.

Vin

Catalonien har 11 vin-regioner - Priorat, Penedès, Catalunya, Costers del Segre, Conca de Barberà, Montsant, Alella, Tarragona, Empordà, Pla del Bages og Terra Alta - hvoraf det nok er Penedès-regionen, som for de fleste danskere er den mest kendte, eftersom det er den, der leverer druerne til den berømte cava-vin - ofte kaldet “Cataloniens champagne”.

Moscatell

En anden typisk catalansk vin, du bør smage på, når du er på ferie i Catalonien, er den søde dessertvin kaldet moscatell. Moscatell findes også andre steder i Spanien og Middelhavsområdet, og er i familie med den franske muscat-vin, men den er dels tykkere end den franske muscat-vin (og flere af dens beslægtede, mediterrane slægtninge) og dels drikkes den næsten udelukkende som en såkaldt digestif (dvs. en drink, der serveres efter maden) og ikke som en aperitif (der typisk serveres før maden - sådan som det er tilfældet med den franske muscat-vin).

Læs mere

Information

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om Catalonien, såsom regionens klima og vejr, befolkning og administration, sprog og historie, som kan tjene som inspiration til din ferie i den smukke nordspanske region.

Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål i Spanien. God fornøjelse og god rejse!

Geografi og befolkning

Catalonien ligger i det nordøstligste hjørne af den iberiske halvø, afgrænset af Pyrenæerne, Andorra og Frankrig mod nord, Middelhavet mod øst, Aragonien mod vest og Valencia-regionen mod syd.

Med sine 32,114 kvadratkilometer udgør Catalonien 6,3% af Spaniens samlede 505,992 kvadratkilometer, hvilket gør den til den sjette-største region i landet. Regionen har også landets femte-længste kystlinje med 699 kilometer.

Anden-største befolkning i Spanien

Catalonien har den anden-største befolkning blandt de spanske regioner med omkring 7,565,603 indbyggere, kun overgået af Andalusiens 8,424,102 indbyggere. Af de 7,565,603 indbyggere bor hele 1,620,943 af dem i regionens hovedstad Barcelona, der samtidig er Spaniens anden-største by og ét af de største metropole områder i Europa med omkring 4.5 millioner indbyggere.

En stor del af Cataloniens indbyggere er indvandrere fra andre regioner i Spanien eller fra andre lande. Således består 20% af Cataloniens befolkning af indbyggere, der er født andre steder i Spanien end Catalonien, mens omkring 16% af den catalanske befolkning er født uden for Spanien.

Administration

Catalonien er inddelt i fire provinser - provincias - som er Barcelona, Girona, Lleida og Tarragona. Den største catalanske provins - målt på indbyggerantal - er Barcelona med 5,507,813 indbyggere; næsten det samme indbyggerantal som i hele Danmark. Den mindste provins i Catalonien er Tarragona med 805,789 indbyggere.

Foruden disse fire provinser er regionen inddelt i 947 kommuner - kaldet municipios på spansk - hvoraf Barcelona er den suverænt største med 1,621,537 indbyggere.

Autonomi

Ud over at være én af Spaniens sytten autonome regioner har dele af den catalanske befolkning - ligesom andre nordlige spanske befolkningsgrupper - ofte ført en indædt kamp for øget uafhængighed af den spanske stat, hvilket i 1978 førte til, at regionen sammen med to andre nordspanske regioner - Baskerlandet og Galicien - fik tildelt status som såkaldt “historisk nationalitet” (nacionalidad histórica) i henhold til den spanske forfatning fra samme år.

Året efter, i 1979, fik regionen af samme forfatning tildelt status som autonom region - Estatut d'Autonomia de Catalunya på catalansk - hvis beføjelser blev udvidet i henhold til en kontroversiel forfatnings-vedtagelse fra 2006.

Politisk disput

Disse udvidede beføjelser er siden blevet genstand for heftig politisk beskydning, ikke mindst fra de omkringliggende regioners side (Aragonien, De Baleariske Øer og Valencia-regionen), som har beskyldt Catalonien for at handle usolidarisk og egoistisk over for sine naboer, hvilket - sammen med protester fremført af det store spanske parti Partido Popular - førte til en sag i den spanske forfatningsret (Tribunal Constitucional).

Ugyldig afstemning

Forfatningsretten endte med at godkende 182 artikler af de i alt 223 artikler, der udgør den grundlæggende tekst om emnet i forfatningen, men indtil i dag er der heftig debat i Spanien om omfanget af Cataloniens autonomi; senest i forbindelse med det catalanske parlaments afholdelse af en symbolsk folkeafstemning om regionens løsrivelse fra Spanien i november 2014, som ikke var indgået i samtykke med den spanske regering og som siden er blevet erklæret forfatningsstridig af den spanske stat.

I denne afstemning stemte 1,86 millioner af 2,3 millioner valg-deltagende katalanere for løsrivelse, men politiske analytikere har peget på, at et stort antal stemmeberettigede catalanere, der er imod løsrivelsen, ikke deltog i afstemningen (da de i forvejen vidste, at den var ugyldig), og at diverse meningsmålinger op til afstemningen - såvel som meningsmålinger i historisk kontekst - har vist et flertal imod fuldstændig løsrivelse fra den spanske stat.

Økonomi

Catalonien har længe været Spaniens førende økonomiske lokomotiv med et nominalt BRP (en regions svar på et lands BNP) på 262,388 internationale dollars, som ikke bare er større end de øvrige regions-økonomier i Spanien, men også er større end mange landes BNP, f.eks. Finlands samlede BNP.

Nummer to på listen over Spaniens regions-økonomier er Madrid-regionen med 252,407 internationale dollars i nominalt BRP, mens nummer tre på listen er Andalusien med 189,978 internationale dollars i nominalt BRP (2010-tal).

I alt udgør Cataloniens nominale BRP på 262,388 internationale dollars lidt under en femtedel af Spaniens samlede BNP på 1,408,711 internationale dollars (2010-tal).

Lavere vækst og svag arbejdsløsheds-bekæmpelse

Til gengæld ligger Catalonien ikke i toppen, når det gælder vækst, med en GDP-vækst på 1,6% i 2014, hvilket er 0,6% under Spaniens samlede GDP-vækst på 2,0% i 2014. Det er imidlertid 0,2 % højere end gennemsnittet for eurozonen i 2014 på 1,4%.

Catalonien halter også bagefter både Baskerlandet, Navarra, Aragonien, Madrid-regionen, Kastilien og León og flere andre spanske regioner, når det gælder bekæmpelse af arbejdsløshed. I 2014 havde Catalonien således 19,1% arbejdsløshed, hvilket dog stadig lå under Spaniens gennemsnitlige arbejdsløshed på 23.67%.

Klima og vejr

Catalonien har et hovedsageligt mediterrant klima, der er karakteriseret af masser af soltimer, varme somre og milde vintre; men klimaet varierer naturligvis alt efter, hvilken del af regionen, du befinder dig i, så det er en god ide at sætte dig ind i, hvilken del af regionen, du har tænkt dig at besøge, før du tager afsted, så du er forberedt på, hvilken vejrtype og klimatype, der dominerer i det område, du skal besøge.

Attraktivt ved kysten om vinteren

I de bjergrige dele af regionen - især i de nordligt beliggende Pyrenæerne - er klimaet mere regnfuldt og koldere om vinteren end det mediterrant afstemte område ved den catalanske kyst. I de mest bjergrige områder af regionen er der tale om et såkaldt alpint klima, hvor der også kan falde sne om vinteren. Den indre del af regionen har et kontinentalt mediterrant klima, der kendetegnes ved kølige vintre og meget varme somre.

Generelt har Catalonien et klima, der for os nordboere gør det attraktivt at besøge regionen hele året rundt; dog bør du være opmærksom på, at kystområderne som sagt er de vejrmæssigt mildeste steder at opholde sig i vinterperioden.

Vejret i regions-hovedstaden Barcelona i løbet af året

Her i det følgende kan du danne dig et overblik over Cataloniens årlige gennemsnitstemperaturer, gennemsnitlige nedbør og gennemsnitlige antal soltimer med udgangspunkt i regionens hovedstad Barcelona.

Da de nævnte gennemsnitsmål gælder Barcelona, som har et udpræget mediterrant klima, bør du være opmærksom på, at de ikke er dækkende for hele regionen som sådan.

Temperaturer

Den varmeste måned i Barcelona er august måned med gennemsnitligt 24 grader, tæt efterfulgt af juli med 23 grader i gennemsnit og september med gennemsnitligt 22 grader. Ikke overraskende er de koldeste måneder januar og februar - begge med 10 grader i gennemsnit - tæt efterfulgt af december med 11 grader i gennemsnit og marts måned med 12 grader i gennemsnit.

Det er værd at bemærke - hvis man synes, at 10 grader i gennemsnit i januar lyder som mindre end det, man havde forventet - at Danmark i den sidst målte, såkaldte “dekade-normal” (gældende fra 2001 til 2010) har haft en døgnmiddeltemperatur på 1,5 grad i januar, dvs. 8,5 grad mindre end i Barcelona. Dog var døgnmiddeltemperaturen i 2014 0,3 grader højere, dvs. på 1,8 grad, og generelt er temperaturerne for januar steget i forhold til perioden før 1990 (hvor døgn-middeltemperaturen i januar lå på 0,0 grad), men altså stadig langt fra de milde temperaturer i Catalonien.

Så hvis man ikke kan finde andre grunde, så er vejret stadig en god grund til at tage afsted til Catalonien i den danske vinterperiode….

Sol

Du har masser af muligheder for at nyde solen i Barcelona og Catalonien; men naturligvis mest om sommeren, hvor der i alle de tre sommermåneder - juni, juli og august - er hele 11 soltimer dagligt i gennemsnit. Til sammenligning er der i Danmark i gennemsnit omkring 7 timers sol om dagen på en junidag, 6,5 timers sol i gennemsnit på en dansk julidag og i gennemsnit 6,2 solskinstimer på en dansk augustdag.

De mindst solrige måneder i Barcelona er januar og februar måned med gennemsnitligt 5 solskinstimer om dagen, tæt efterfulgt af marts og december måned med gennemsnitligt 6 solskinstimer om dagen. Til sammenligning er der i Danmark gennemsnitligt 1,4-1,5 antal solskinstimer om dagen i januar, 2,3 solskinstimer om dagen i gennemsnit i februar og 3,7 solskinstimer om dagen i gennemsnit i marts.

Nedbør

De mindst regnfulde måneder i Barcelona og Catalonien er juli med gennemsnitligt 20 mm og juni måned med gennemsnitligt 30 mm. Det følgende vil nok være overraskende for nogle danskere: For de næstmindst regnfulde måneder er vintermånederne december, januar, februar og marts måned, forårsmåneden april - alle med gennemsnitligt 40 mm - samt september måned, ligeledes med gennemsnitligt 40 mm.

De mest regnfulde måneder er oktober med 90 mm i gennemsnit, tæt efterfulgt af november med 70 og - hvilket måske igen er overraskende for nogle - august ligeledes med 70 mm i gennemsnit. Til sammenligning falder der i Danmark i gennemsnit 77 mm regn i januar, 37 mm i april og 68 mm i juni.

Sprog

I Catalonien er der hele tre officielt anerkendte sprog: Catalansk, spansk og aranesisk, hvor sidstnævnte er en dialekt af oksitansk (som igen er en variant af dialekten gasconsk; et romansk sprog, der ligesom catalansk og spansk nedstammer fra vulgærlatin).

Aranesisk tales kun af få tusinde catalanere i dalen Val d´Aran (heraf navnet), som ligger i Pyrenæerne i den nordvestlige del af regionen, mens spansk er det mest almindeligt brugte sprog i de største catalanske byer (specielt Barcelona), hvor der bor flest spaniere af ikke-catalansk herkomst og indvandrere fra andre lande (specielt spansktalende fra Latinamerika).

På landet i Catalonien, hvor der bor flest catalanere af catalansk herkomst, er catalansk stadig meget udbredt og udgør ofte det dominerende sprog.

Catalansk privilegeres

Cataloniens delvise autonomi i forhold til den spanske stat går langt tilbage i historien - og det samme gør bestræbelserne på indføre en aktiv sprogpolitik, der skal favorisere catalansk.

De første effektive og omfattende love på sprog-området begyndte dog først at blive sat i værk i årene efter Franco-regimets kollaps, hvor mange catalanere efter mere end 30 års frankistisk undertrykkelse af den regionale egenrådighed - der i øvrigt ikke bare ramte Catalonien, men de spanske regioner generelt - tørstede efter at sætte deres eget aftryk på deres kulturelle og historiske identitet gennem sproglige reguleringer.

Lige siden har catalansk administrativt og politisk set været privilegeret blandt regionens forskellige sprog og det udgør i dag hovedsproget i regionens administrative institutioner, der fører en aktiv og restriktiv sprog-politik - den såkaldte normalización lingüística - for at fremme udbredelsen af det catalanske sprog på en lang række områder i det catalanske samfund.

Bøde for at glemme catalansk

Således får man f.eks. som forretningsdrivende i Catalonien en bøde ifølge loven, hvis man ikke tilbyder al information til sine kunder på catalansk (et menukort, hvis det er en restaurant for eksempel), mens det samme krav ikke gør sig gældende i forhold til spansk og aranesisk.

Til beroligelse for de, der ikke er kyndige i det catalanske sprog, kan det dog tilføjes, at menukort - og anden form for information i det offentlige rum - normalt også tilbydes til kunder på spansk, da der ikke er noget forbud mod at tilbyde informationer på spansk (eller aranesisk), så længe det i første række tilbydes på catalansk.

TV-programmer på catalansk

Efter samme principper om forrang til catalansk er det kun muligt at tage en folkeskoleuddannelse på catalansk. Og som TV-seer i Catalonien er man også tvunget til at lære catalansk, eftersom alle offentlige catalanske TV-programmer er produceret på catalansk.

Ligeledes er alle offentlige dokumenter, der udsendes til borgerne fra det regionale selvstyres politiske ledelse - det såkaldte Generalitat de Catalunya (“Cataloniens regering”) - skrevet på catalansk; dog kan man som borger i det sidste tilfælde ønske at få fremsat de samme informationer på spansk.

Spansk mest populært

I modsætning til, hvad mange danskere og andre udlændinge tror, og stik imod, hvad der dikteres af de gældende sproglove fra det regionale selvstyrets side, er det dog ikke catalansk, der udgør det mest populære sprog i Catalonien, men spansk.

Således viser en lingvistisk spørge-undersøgelse foretaget af Cataloniens selvstyre-regering i 2013, at 46.53% af de adspurgte catalanere opfattede spansk som “deres eget sprog”, mens kun 37.26% af de adspurgte opfattede catalansk som “deres eget sprog”.

I samme undersøgelse erklærede 45.92% af de adspurgte catalanere, at de hovedsageligt bruger spansk til at kommunikere med i det daglige, mens 35.54% af de adspurgte erklærede, at de mest bruger catalansk som dagligt kommunikationsmiddel. Kun 11.95% erklærede, at de brugte de to sprog lige meget i dagligdagen.

Politisk uenighed

Ligesom det er tilfældet med det mere generelle og gennemgribende spørgsmål om hel eller delvis frigørelse fra den spanske stat, er der også internt i Catalonien stor uenighed om den lingvistiske side af sagen; dvs. om catalansk skal have den privilegerede position, som den lovgivningsmæssigt nyder i det catalanske samfund i dag.

Såvel politisk som intellektuelt motiverede kritikere har således kaldt den gældende “normaliserings-politik” (normalización lingüística) for "repressiv" og "diskriminerende" i forhold til det - faktuelt - mere populære og talte spanske sprog, mens forsvarerne for den gældende catalanske sprogpolitik hævder - og her naturligvis navnligt de ledende partier i den catalanske selvstyre-regering, der er med til at administrere den - at den gældende politik er “respektfuld”; og sågar i nogle tilfælde mener, at den bør være et forbillede for andre landes sprogpolitik.

Historie

Catalonien har - ifølge forskellige arkæologiske undersøgelser - været beboet i mere end fyrre tusinde år (dvs. siden ældste stenalder/palæolitikum).

Med sin centrale placering ved Middelhavet og som brohoved mellem den iberiske halvø og den centrale del af Europa har regionen desuden været genstand for mange forskellige etniske og kulturelle påvirkninger gennem historien.

Før romerne for alvor gjorde sit indtog i Spanien, var området således hjemsøgt af en lang række folkestammer, såsom kelterne, ibererne (der på et tidspunkt regerede sammen med kelterne som de såkaldte keltiberere), fønikerne, grækerne og karthaginienserne, der på forskellig vis - gennem handel, immigration eller erobring - var med til at præge den nordøstlige del af den iberiske halvø.

Romerne

Catalonien var den første del af Spanien, der kom under romersk herredømme. Det skete i kølvandet på Den Anden Puniske Krig, der brød ud mellem romerske og kartaginiensiske styrker i - og omkring - datidens Tarraco (nutidens catalanske by Tarragona) og flere steder i Lleida-provinsen i Catalonien, og som siden hærgede store dele af den iberiske halvø fra år 218 f.Kr. og indtil år 201 f.Kr.

I år 197 f.Kr. delte romerne deres nyerobrede territorium i Spanien i to dele: Hispania Citerior, den nordlige del, der senere kom til at hedde Hispania Tarraconensis, og som fik datidens Tarraco (Tarragona) som hovedstad - og Hispania Ulterior, den sydlige del, der fik den andalusiske by Córdoba som hovedstad.

Keltiberisk oprør mod romerne

Romerne kunne dog ikke hvile på laurbærbladene i Catalonien, eftersom flere forskellige lokale folkestammer jævnligt gjorde oprør mod den romerske annektering af dét, der tidligere havde været deres territorium. Især de keltiberiske stammer - kendt for deres krigskunst, deres vovemod og deres standhaftighed - gav romerne problemer.

Problemerne blev dog med tiden løst ved hjælp af to forskellige strategier: Dels nedkæmpede romerne selv indædt de keltiberiske oprør og dels allierede de sig med én af keltiberernes største rivaler i det nordspanske, nemlig vasconerne, der beboede nutidens Navarra, det vestlige Aragonien og det nordøstlige La Rioja, og som formodes at være baskernes forfædre.

Visigoterne

I den sidste del af det femte århundrede begyndte det vestgotiske kongedømme at udvide sine territorier i Frankrig og konsolidere sine stillinger på den iberiske halvø med den handlekraftige, men brutale kong Eurik i spidsen (466-480 e.Kr.).

Inden da havde vestgoterne allerede i den første del af århundredet spredt skræk og rædsel i Det Vestromerske Rige ved i tre dage at indtage dets tidligere hovedstad Rom (i året 410) - dog efter sigende uden at udrette de helt store skader på byens infrastruktur og civilbefolkning.

Eurik erobrer Hispania Tarraconensis

Euriks tropper fordrev blandt andet sveberne fra Lusitania i den vestlige del af den iberiske halvø med erobringen af provinsens hovedstad Emerita Augusta (nutidens Mérida i regionen Extremadura) i år 469, hvilket skete kun tre år efter, at Eurik var steget til tronen ved at dræbe sin ældre broder kong Theodorik II af Vestgoterne (der selv var kommet til tronen i sin tid ved at dræbe sin ældre broder kong Thorismund).

Eurik stræbte imidlertid efter at få fingre i en endnu større del af den iberiske halvø og i år 472 - fire år før Det Vestromerske Rige kollapser (i år 476 e.Kr.) - erobrer hans tropper den romerske provins Hispania Tarraconensis, der som tidligere nævnt havde nutidens catalanske by Tarragona som hovedstad.

Maurerne

Det vestgotiske herredømme i Catalonien blev i de følgende par århundreder udfordret af andre ærgerrige folkeslag og storriger, der ville have del i den iberiske halvø.

Det gjaldt blandt andet Det Østgotiske Kongedømme, Det Byzantinske Rige og Frankerriget, der utålmodigt bankede på vestgoternes dør - og ud over at forsvare sig mod disse fjender måtte vestgoterne også tage sig af de sædvanlige stridigheder med baskerne og adskillige interne borgerkrige.

Det lykkedes dog alligevel vestgoterne at bevare deres magt i regionen helt indtil år 718, hvilket blandt andet skyldtes de alliancer og ægtepagter, som de klogt havde indgået med nogle af deres argeste modstandere i forløbet, såsom frankerne.

I år 718 kunne de dog ikke holde skansen længere; de berberiske/arabiske maurere trængte op fra den sydlige del af den iberiske halvø, som de havde indtaget fra deres base i Nordafrika i år 711, og området blev nu en del af den mauriske Ummayad-provins. 

Frankisk bufferzone

Maurerne havde dog svært ved at fastholde den nordøstlige del af Spanien, idet Frankerriget, beliggende nord for nutidens Catalonien, forsvarede sine sydlige flanke mod maurerne ved erobringen af det sydfranske amt Roussillon i år 760 og af Barcelona i år 801, hvorefter frankerne oprettede de amter i området, som senere - i middelalderen - blev kendt som tilhørende regionen Catalonien.

I år 795 oprettede Karl Den Store - som herskede over Frankerriget fra år 768 til sin død i år 814 - desuden en bufferzone i den sydlige del af af Frankrig og den nordøstlige del af den iberiske halvø kaldet Marca Hispanica, som skulle beskytte Frankerriget mod maurerne.

Vasalstat under Aragoniens krone

I 1137 blev de catalanske amter, som var stiftet af den frankiske kejser og efterfølgende administreret af frankiske adelsmænd, en del af Aragoniens krone efter at greven af Barcelona, Ramon Berenguer IV, gik med til at gifte sig med den aragonske dronning Petronilla af Aragonien efter forslag fra dennes fader, kong Ramiro II. Herved blev Barcelonas grevskab en de facto vasalstat under Aragoniens krone.

Cataloniens løsrives fra Languedoc

I 1258 indgik Jakob I af Aragonien en traktat - kaldet Corbeil-traktaten - med den frankiske konge, hvor han afstod sine besiddelser i Occitania og anerkendte ham som arving til det karonlingiske dynasti.

Til gengæld ophævede den frankiske konge i den samme traktat sit feudale herredømme over de catalanske amter, hvorved de facto unionen mellem de catalanske amter og Aragoniens kongedømme nu blev juridisk bindende. Herved opstod også den endelige geografiske adskillelse mellem den sydfranske Languedoc-region og Catalonien.

Udgangspunkt for ekspansion i Middelhavet

På grund af regionens beliggenhed ved Middelhavet blev Catalonien - og særligt regionens nuværende hovedstad Barcelona - et vigtigt udskibningssted og centrum for ekspansion for den aragonske krone, der sultent gik på rov blandt andre af Middelhavets kongedømmer, såsom kongedømmet Valencia, kongedømmet Mallorca og kongedømmet Sicilien, der alle blev en del af Aragoniens Krone.

Med og mod den spanske krone

I 1469 giftede Ferdinand II af Aragonien sig med Isabella I af Kastilien - det royale par, der senere skulle blive kendt som “De Katolske Monarker” - og med det giftermål begyndte konturerne af et samlet spansk kongedømme at tegne sig på den endnu ikke-eksisterende spanske nations landkort.

Selv om både Aragoniens og Kastiliens kongedømme i første omgang bevarede deres territorielle afgrænsninger og institutionelle traditioner, så førte den nye monarkiske samling i Spanien til, at den juridiske og institutionelle magt lidt efter lidt forlod de aragonske og kastilianske konge-gemakker og i stedet forplantede sig til den nye spanske krones institutioner.

Catalansk oprør

I Iøbet af det sekstende og syttende århundrede blev kløften mellem den nye spanske trones sult efter mere centralisering på den ene side og Cataloniens delvise selvstyre som en vasalstat under den aragonske krone på den anden side større og større, indtil den til sidst brød ud i lys lue og blandt andet førte til det såkaldte “Catalanske Oprør” (kaldet Guerra dels Segadors på catalansk, dvs. “Mejeres krig”) i årene mellem 1640 og 1659.

Historisk pejlemærke for separatisterne

"Det Catalanske Oprør" var en direkte udløber af de kastilianske troppers tilstedeværelse i Catalonien under 30-årskrigen - og disse troppers udnyttelse af de catalanske bønders ressourcer. Krigen, der undertiden dukker op som historisk pejlemærke blandt den catalanske separatismes arsenal af argumenter for større grad af autonomi, endte med indgåelse af Pyrenæerfreden i 1659, hvorved Catalonien måtte afstå grevskabet Roussillon, der i dag er en del af Frankrig.

Selv om Catalonien måtte afgive land til sin allierede partner, nemlig Frankrig, kan oprøret mod den centrale spanske kongemagt i den såkaldte “Guerra dels Segadors” ses som et af de første forsøg på at tilrane sig mere decentral magt fra catalansk side; en selvstændighedstrang, som er blevet ved med at dukke op i den catalanske historie - og senest i den kontroversielle afstemning om løsrivelse fra den spanske stat, der blev holdt i november 2014 (læs mere i afsnittet om Cataloniens autonomi).

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrer din søgning
Søg på kort
Pris pr. person

Kvalitet
Rejsetemaer
Nulstil filter
Sorter efter
  • Stjerner
    • Fra lav til høj
    • Fra høj til lav
  • Navn
  • Pris
    • Fra lav til høj
    • Fra høj til lav
rejser fundet: 

Søger priser på din rejse

Det tager mellem 10 og 15 sekunder.