Vil du på byferie på et elegant designhotel og samtidig være tæt på stranden? Så er det lækre boutique-hotel, Hospes Amérigo, måske noget for dig. Her bor du i hjertet af Alicantes gamle bydel med en smuk udsigt over byen fra tagterrassen, hvorfra du både kan se den nærliggende domkirke og Santa Bárbara-slottet. Og så har du kun få minutters gang til stranden, El Postiguet og det dejlige, blå Middelhav. 

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Det elegante designhotel Hospes Amérigo er i bogstavelig forstand et moderne hotel i historiske omgivelser. Hotellet er nemlig opført i et tidligere dominikanerkloster fra 1800-tallet, som lokker med højt til loftet og store vinduespartier med udsigt til den gamle bydel. Her kan du nyde ferien i stilrene omgivelser, som skaber en dejlig, afslappende atmosfære omkring dig.

Tidligere kloster med moderne faciliteter

På Hospes Amérigo kommer du ikke til at mangle noget, for du har både SPA, sauna, swimmingpool og fitnesscenter til fri afbenyttelse. Hotellets swimmingpool, som kan overdækkes, er placeret oppe på tagterrassen, hvorfra du har en fantastisk udsigt over den smukke by. Det er også heroppe, du finder loungebaren, hvor du kan nyde en kold forfriskning. Baren er også åben om aftenen, så du kan spendere dagens sidste timer under stjernehimlen og betragte byens funklende lys omkring dig. 

Trænger du til at slappe af efter en dag fyldt med gode oplevelser, kan du besøge hotellets SPA, hvor du kan forkæle dig selv lidt ekstra med dejlige ansigts- og kropsbehandlinger. Hospes Amérigo har flere forskellige restauranter, du kan vælge imellem, når sulten melder sig, og den centrale beliggenhed giver dig rig mulighed for at afprøve de mange lokale tapasbarer og restauranter i nærheden.

På opdagelse i skønne Alicante

Hospes Amérigo skaber en dejlig, afslappende base for din ferie, og der venter dig masser af kulturelle oplevelser udenfor døren, for her er du tæt på det hele. Du kan gå på opdagelse i den gamle bydel, slentre en tur gennem de hyggelige gader og opleve alt det bedste, som den skønne havneby har at byde på. Der er også kun få minutters gang til stranden, El Postiguet, hvor du kan nyde den varme sol og en dukkert i det dejlige Middelhav. Bedre bliver det ikke!

Derfor skal du vælge Hospes Amérigo:

  • Du ønsker en afslappende og oplevelsesrig byferie
  • ... med gåafstand til stranden 
  • Du bor i stilrene, luksuriøse omgivelser
  • ... og har adgang til SPA og fitnesscenter
  • Du har restauranter og barer på hotellet
  • ... og en skøn tagterrasse med pool og udsigt over byen

Godt at vide om Hospes Amérigo:

På grund af beliggenheden i centrum skal du være opmærksom på, at støj kan forekomme.

Hotellet forventer, at gæsterne er omklædt til måltiderne.

 

Læs mere om Hospes Amerigo

Officiel kategori

Hideaways' kategori

1883 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Afstand til centrum: ca. 200 m
  • Gå en tur på Paseo Explanada de España med de 6,5 mio. farverige fliser: ca. 100 m
  • Den botaniske have ved Elx, Europas største palmelund på UNESCOS Verdenskulturarvsliste: ca. 27 km
  • Villajoyosa, en gammel fiskerby med farvede huse i dag kendt for at producere god chokolade (mums): ca. 32 km
  • Smag lokale rødvine og dessertvine i Monòver: ca. 41 km
  • Gå en tur på promenaden ved Poniente Beach i Benidorm og tag et smut forbi den gamle bydel: ca. 42 km
  • Tag børnene med i forlystelsesparken Terra Mitica ved Benidorm: ca. 44 km
  • Vandlandet Aqualandia, hvis I har brug for at blive nedkøle: ca. 47 km
  • Guadalest, en lille og pittoresk by i bjergene: ca. 63 km
  • Alcoi, byen med de mange broer: ca. 66 km
  • Helvedeskløften ved landsbyen Fleix (for mere avanceret vandring): ca. 92 km
  • Alicante Lufthavn: ca. 12 km (20m)
  • Valencia Lufthavn: ca. 189 km (2h 0m)

Værelser

Hotellet har 80 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. På grund af beliggenheden i det tidligere kloster fra 1800-tallet er der generelt højt til loftet og store vinduer. Enkelte værelser har en lille fransk balkon.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • WiFi
  • TV
  • Telefon
  • Minibar (mod gebyr)
  • Safetyboks
  • Pude-menu
  • Badekåbe og slippers
  • Badeværelse med bruser og/eller badekar samt hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hospes Amerigo:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs swimmingpool
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Calle Rafael Altamira, 7
03002 Alicante

Koordinater

Latitude: 38.3445
Longitude: -0.4825

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.