Mit første møde med Hotel Los Ángeles er efter en lang dag med hotelbesøg på Costa Blanca-kysten. Da jeg parkerer bilen, er jeg lav på energi, men den vender hurtigt tilbage, da jeg træder ind på mit værelse og åbner døren ud til balkonen. Her er der nemlig udsigt til det brusende hav, som jeg betragter et øjeblik, mens aftensolen varmer mit ansigt. Velkommen til Hotel Los Ángeles i Denia – en bedre beliggenhed for havelskere, kan du næsten ikke ønske dig. 

Amalie Højland
Besøgt af
Amalie Højland

Jeg kan godt forstå, hvorfor Los Ángeles Dènia har mange stamgæster! I 1955 forelskede D. Francisco Estrela sig i beliggenheden lige her ved stranden i Dènia, og byggede et par år senere et hotel, som med tiden er blevet udbygget størrelsesmæssigt. I 1964 overtog Antonio Selles ledelsen, og siden da har hotellet været drevet som et familieforetagende med stolte ejere, der glæder sig til at byde nye gæster såvel som stamgæster velkomne. Familien Sellers har viet deres liv til Hotel Los Ángeles og bruger meget tid på forbedringer, så det er ikke til at mærke hotellets mange år på bagen : )

Blomster er den røde tråd

Hotel Los Ángeles Dènias indretning er en dejlig kombination af romantiske møbler og mange detaljer. I receptionsområdet er der et fint interiør, hvor sofaarrangementer, planter, lamper, vaser og dekorationer skaber en hyggelig atmosfære. Blomster går fint igen på Los Ángeles - i haven og rundt om på hotellet samt på print på for eksempel sofaer og i indretningen af værelserne, som du kan læse nærmere om under værelsesbeskrivelsen.

Utiles Playa Clientes Hotel

Stranden ved Los Ángeles er ikke privat, og der er heller ikke liggestole og parasoller til at ligge på. Du kan lægge håndklædet på en liggestol oppe ved poolen, tage en dukkert og gå tilbage til liggestolen og baren, hvor du kan nyde en dejlig læskende drink i solen. Lige ved udgangen til stranden finder du en udendørs bruser, hvor du kan skylle saltvandet af, når du har taget en dukkert. Hvis du gerne vil bruge lidt mere tid på stranden, så kan du finde solstole i det lille hus ved siden af poolen. På døren er der skrevet et lille skilt, hvorpå der er står: ”Utiles Playa Clientes”. Så du har mulighed for at gøre præcis, hvad du lyster. Poolen er ikke den største, men det gør heller ikke gør så meget, nu havet kun er et stenkast væk.

Start dagen med en overdådig morgenmadsbuffet

Jeg er godt udhvilet og noget sulten, da jeg går ned for at spise morgenmad. Det skal lige siges, at jeg har sovet som en sten og meget terapeutisk både er faldet i søvn til og vågnet op til havets brusen. Det er sød musik for sjælen! Jeg går gennem restauranten og ud i den overdækkede udestue med gulv til loft vinduer, hvor bordet bliver nøje udvalgt, så jeg har den bedste udsigt til hotellets have med terrassen, barområdet, vandfontænen i midten, de flotte palmer og havet i forhaven. Kaffen bestilles, og derefter går jeg ind til buffeten, hvor jeg bliver noget overvældet, for her er alt hvad hjertet begærer og lidt mere til. Her er flere forskellige slags brød, søde sager, yoghurt med topping, pølser, diverse slags pålæg, oste og flere slags æg at vælge imellem – for eksempel er der spejlæg med bacon, røræg, hårdkogte æg og 2 forskellige omeletter …og så står der en flaske champagne på køl. Ja du går ikke sulten fra bordet, og det samme gælder for de øvrige måltider.

Aftenen før nyder jeg en god middag i restauranten samtidig med at den flotte solnedgang farver himlen og havet i orange og rødlige nuancer. Om aftenen kan du vælge mellem a la carte eller Menu del dia, sidstnævnte er meget populær i Spanien både til frokost og aftensmad. Jeg vælger Menu del dia, en 3 retters menu, hvor du vælger mellem tre forretter, hovedretter og desserter. 

I den udendørs bar kan du sidde på terrassen med stranden som din nabo og bestille snacks, et let måltid og drikkevarer – og her kan jeg varmt anbefale den spanske specialitet Tinto de Verano, på dansk ”sommerrødvin”. Her blandes rødvin og limonade med brus til en læskende drink.  

Børn er mere end velkomne på Hotel Los Ángeles

Der er ikke kids club på Hotel Los Ángeles Dènia, men Maite, der viser mig rundt fortæller, at hun for en måned siden har startet arrangementer til børnene. 2 gange om ugen kommer der en livredder for at lære børnene at svømme. Det foregår i poolen, som i dette tidsrum er reserveret til formålet, så hvis du har brug for en afkølende dukkert, er havet jo din nabo : ) Børn er meget velkomne her på hotellet, og Maite er i gang med at udvikle idéen og lave flere arrangementer til glæde for børnene.

SPA og wellness på tredje sal

På den tilbyggede tredje sal finder du suiter, hotellets fitness og SPA & wellness området. Massørerne Yvonne og Esther står klar til at give dig nogle gode massagebehandlinger, og du kan også få en ansigtsbehandling, hvis du lyster. Udover behandlingerne kan du nyde jacuzzi og sauna.

Godt at vide

Hotellet er både til familier og par. I skolernes sommerferier kan her være mange børnefamilier, og i ydre-sæsonerne er her flere par. Los Ángeles er derfor et sted til alle, hvilket skaber en varm og hyggelig atmosfære.

Poolen har en afgrænset børnepool indbygget.

Du bor ikke i gåafstand til by, men Hotel Los Ángeles Dènia ligger i gåafstand til restauranter i nærområdet. Du kan tage bilen ind til Denia, hvis du gerne vil i butikker mm.

Du kan benytte tennisbanen med timepris, der bookes og betales på hotellet.

Du kan kvit og frit benytte én af de to parkeringspladser, men der er ikke garanteret plads. Der er også mulighed for at parkere bilen på en af sidegaderne. 

Hotellet har vaskeriservice, der leveres inden for 48 timer, så hvis du har brug for at få vasket tøj, skal du henvende dig i receptionen.

 

Læs mere om Hotel Los Ángeles

Officiel kategori

Hideaways' kategori

329 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
Se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Dénia – ca. 5 km  
  • Nærmeste strand – 0 km
  • Nærmeste golfbane, La Sella Golf – ca. 8 km
  • Alicante, Costa Blancas hovedstad – ca. 90 km
  • … gå en tur på Paseo Explanada de España med de 6,5 mio. farverige fliser
  • Svøm i uspoleret natur ved vandfaldene i Algar – ca. 162 km
  • Alcoi, byen med de mange broer – ca. 87 km
  • Gå en tur på promenaden ved Poniente Beach i Benidorm – ca. 51 km
  • … og tag et smut forbi den gamle bydel
  • Villajoyosa, en gammel fiskerby med farvede huse – ca. 62 km  
  • … i dag kendt for at producere god chokolade (mums)
  • Smag lokale rødvine og dessertvine i Monòver – ca. 138 km
  • Den botaniske have ved Elx – ca. 116 km  
  • … Europas største palmelund på UNESCOS Verdenskulturarvsliste
  • Helvedeskløften ved landsbyen Fleix (for mere avanceret vandring) – ca. 24 km
  • Guadalest, en lille og pittoresk by i bjergene – ca. 52 km
  • Tag børnene med i forlystelsesparken Terra Mitica ved Benidorm – ca. 57 km
  • … eller i vandland Aqualandia, hvis I har brug for at blive nedkølet – ca. 54 km
  • Alicante lufthavn – ca. 104 km
  • Valencia lufthavn – ca. 112 km
  • Murcia lufthavn – ca. 176 km

 

Værelser

Her er i alt 82 værelser på Hotel Los Ángeles Dènia fordelt på første sal, anden sal og tredje sal samt to værelser i stueplan med terrasse. Værelserne er lyst indrettet og kombinationen af de flotte møbler og blomster tryk skaber en romantisk atmosfære. I billedegalleriet ovenfor kan du se, hvad du kan forvente : )

Faciliteter

  • Aircondition
  • Minibar
  • Fladskærms TV
  • WiFi
  • Safetyboks
  • Badeværelse med hårtørrer og toiletartikler

Her er mulighed for roomeservice, og hvis du gerne vil have lidt privatliv, så kan du indtage dine måltider og drikkevarer på værelset. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Los Ángeles:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Calle Picardo, 1
03700 Dénia

Koordinater

Latitude: 38.8588
Longitude: 0.0661

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Spanien, Costa Blanca
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Costa Blanca, Moraira
  • Nærmeste lufthavn: 92 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.5 km
  • Pool
Spanien, Costa Blanca
  • Nærmeste lufthavn: 57 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant