Hoteller på Costa Blanca

Costa Blanca har det hele og mere til! Uanset, om din ferie først og fremmest skal handle om sandstrande og lunt badevand, eller om du er til sport, kultur eller gastronomi, er den smukke kyst et fantastisk sted at holde ferie. Find dit hotel på Costa Blanca hos Escapeaway, alle hotellerne er nøje udvalgte og godtkendt.

Costa Blanca er et af de mest populære og elskede steder at rejse på ferie til i Spanien, og det er ikke så sært: Lange sandstrande, sol, hav og sangria er altsammen med til at gøre Costa Blanca til det perfekte sted at holde ferie, både med familien, som par og med vennerne.

Benidorm er en af de mest efterspurgte rejsedestinationer på Costa Blanca, og der kan du vælge blandt et stort udbud af hoteller. 

Fra Denia i nord til Torrevieja i syd har dette ferieområde ved Middelhavskysten været relativt uberørt af turisme indtil for nylig, da rygtet om de skønne strande, de hyggelige byer, den smukke natur og den gode mad begyndte at sprede sig. 

Nattelivet her har ikke mange ligeværdige rivaler andre steder i Spanien. Du kan vælge at besøge nogle af de mange lokale restauranter og barer for en mere stille og autentisk aften ude, og i Benidorm finder du masser af natklubber og barer, hvor du kan feste til den lyse morgen. Costa Blanca stopper ikke, når solen går ned, og du vil ikke have svært ved at finde et sted at more dig til ud på de små timer. 

Du kan vælge mellem en lang række både billigere og mere eksklusive hoteller på Costa Blanca. Rejs nøjagtig som du ønsker, en uge eller to hvor du slapper af og får noget kulør, er kun få klik væk. 

Hotel only eller med fly

Hos Escapeaway Rejser kan du vælge om du kun vil bestille et billigt hotelophold eller en rejse som en samlet pakke med fly, hotel og billejer eller transfter tur/retur fra lufthavnen til hotellet. Bestiller du hotel only tilbyder vi på de fleste hoteller på Costa Blanca gratis afbestilling, læs mere om dette og betingelser under de enkelte hoteller. En pakkerejse med ophold på hotel elelr i ferielejlighed, fly t/r og lokal transport til og fra lufthavnen giver dig optimal tryghed, her er du nemlig dækket af vores medlemskab af Rejsegarantifonden og naturligvis pakkerejseloven.

Rejser til Costa Blanca finder du her

Vejret på Costa Blanca

Vejret langs med kysten i Costa Blanca er, som du sikkert forventer af en spansk feriedestination: Over 300 solskinsdage om året og sommertemperaturer på omkring 30 grader; dog når de af og til op på 40 grader. 

Gennemsnitligt er den vådeste periode slutningen af september til og med oktober, hvor temperaturerne dog stadig er meget milde og behagelige. 

Om vinteren bliver det sjældent koldere end 20 grader, og du vil stadig opleve mange solskinsdage, så vinteren kan være det perfekte tidspunkt af holde en skøn golfferie, hvor du benytter dig af Costa Blancas flotte golfbaner. 

Masser af fantastiske sandstrande

På din ferie i Costa Blanca skal du naturligvis bruge en del tid på at udforske de lækre sandstrande. Playa de Levante i Benidorm er en af de mest populære attraktioner på Costa Blanca, og den består af 2 km. fantastisk, gyldent sand. Du kan også vælge at geare helt ned på det beskyttede sand på Playa de Poniente tæt på Benidorms centrum.

Høje duner udgør bagtæppet til stranden i Playa Arenales tæt på Alicante. Tag en af de både, der sejler til reservatet på den lille ø Isle de Tabarca, et af de smukkeste steder ud for Costa Blanca, hvis du får lyst til en dag væk fra hovedlandet. 

Hvad kan jeg lave på min ferie på Costa Blanca?

Costa Blanca flyder over med sjove aktivitetsmuligheder for hele familien, og er kendt som en af de rejsedestinationer i Europa, der byder på mest underholdning. Vandsport er det muligt at tage del i ved mange af strandene, og det rangerer lige fra en hyggelig eftermiddag med familien i en pedalbåd til en adrenalin-fremkaldende tur på jetski. Hvis du vil have en rolig eftermiddag på havet, så tilbydes der i resorter såsom Santa Pola fiskeekskursioner, som giver dig en chance for at udforske kystlinjen på en anderledes måde. 

Hvis du er ude efter adrenalinsus og sjove oplevelser, så er en ferie på Costa Blanca oplagt for dig. Det er her, du finder den berømte Terre Mitica temapark samt en række vandparker, hvoraf den største og mest populære blandt feriegæster er Aqualandia nær Benidorm. Området er perfekt for golfentusiaster og har golfbaner af høj kvalitet langs med kysten, inklusive Campoamor og Las Ramblas for blot at nævne et par stykker. 

Kulturen

Men over 200 km. kystlinje er Costa Blanca rig på kultur, og i visse områder er den meget typisk spansk. Brostensgaderne i Alteas gamle by, som prydes af en blå og hvid kirke med kuppel, er blot et eksempel ud af mange på, at landets arv er velbevaret til den dag i dag. En arv og kultur, der tiltrækker næsten ligeså mange feriegæster som solen og strandene. Som det også gør sig gældende i resten af Spanien, er mange i befolkningen ret religiøse, hvilket betyder, at fejringen af påskeugen og påskeweekenden er en populær begivenhed, hvor du kan få en god indsigt i de lokales levemåde. 

Hvad angår maden, vil du ofte kunne spørge dig for på dit hotel om, hvor du finder autentisk, spansk mad som paella eller tapas. Du kan finde hyggelige restauranter i både de små byer og landsbyer og i de kendte resortbyer. Benidorm, der for nylig har fået en 'genoplivning', er med sine gyldne strande og sit pulserende natteliv favoritten, men resorterne Alicante og Torrevieja sørger for skarp konkurrence. 

Hvor skal bo på min ferie i Costa Blanca? 

Her på kysten finder du nogle af Spaniens mest berømte resorter, så det kan være svært at vælge mellem alle mulighederne. Først og fremmest er der Benidorm, som det ikke er nødvendigt at sige så meget om. Denne ikoniske feriedestination har været berømt siden 70erne, så den er efterhånden en del af dansk feriekultur. Byen er især kendt for sine mange hoteller, hvoraf en stor del tilbyder all-inclusive, den fantastiske strand Levante og det begivenhedsrige natteliv. Benidorm er godt sagt et rigtigt godt sted at starte, hvis det er første gang, du skal holde ferie på Costa Blanca.

Hvis du er til noget mere stille og med lidt færre mennesker, så er det populære, men stadig rolige resort Albir alt, hvad du kunne ønske dig på en afslappende Costa Blanca-ferie. Albir byder på en gylden sandstrand, som har blåt flag, og et rigtigt godt udvalg af restauranter, caféer og butikker i smukke omgivelser. 

Alicante ligger i hjertet af Costa Blanca, og det her, du flyver til. Byen har mange romerske ruiner og en del strande. Besøg Santa Barbara-slottet eller nyd den behagelige vandretur til Playa la Barraca. Alicante er en smuk og billig feriedestination. 

Ud for kysten og ikke langt fra Alicante ligger Altea smukt mellem bakkerne. Den ikoniske blå og hvide kirke med kuppel samt den plads, der omgiver den, byder på fantastiske udsigter over Costa Blanca. Det kan anbefales at besøge Altea i forbindelse med en sen frokost eller tidlig middag, for på den måde at kunne få det maksimale ud af de travle butikker og de fremragende restauranter, der ligger spredt rundt i byen. 

Calpe, som ikke ligger langt fra hverken Benidorm eller de mere eksklusive resortbyer Javea og Moraira, er hjemsted for den berømte Calpa Rock, en kantet klippeformation, der stikker ud i Middelhavet. Calpe er lidt som Alicante, men i Calpe er du tættere på landskabet omkring byen samt den dejlige strand. 

Byerne Moraira og Javea er populære både blandt tilflyttere fra andre lande og feriegæster. De sidste par år er disse to tidligere fiskerlandsbyer blevet mere populære, og der er mange eksklusive hoteller og restauranter spredt rundt på deres charmerende strande. Moraira er den mest stille af de to, hvor Javea er hjemsted for en travl promenade og noget af det bedste natteliv, du finder i området. 

Familiehoteller

Tag ned mod den sydlige del af Costa Blanca, til en sand legeplads ved navn Torrevieja. Der er så mange sjove aktiviteter for børn og barnlige sjæle her, rangerende fra populære strande, en saltsø at gå tur rundt om og en verden under vandet at udforske. I Aquopolis Water Park kan hele familien nyde det kølende og forfriskende vand, og få adrenalinen til at bruse i de mange skøre vandrutsjebaner. Der er en traditionel forlystelsespark nede ved havnefronten og endda et kæmpestort sportskompleks, som tilbyder sommeraktiviteter for børn. 

Hvis du er vild med kultur, så kan du glæde dig til at opleve Benidorm Balcon; en udsigtspost fra et slot, hvorfra du kan nyde spektakulære udsigter over byen og kysten. Der er også kanoner, hvilket børnene sandsynligvis vil fascineres af.

En ferie på Costa Blanca er skam ikke kun for de 18-30-årige. Resorter som Moraira og Javea er ideelle for familier, og den stilfærdige resortby Albir eller Altea i bakkerne er fantastiske, hvis du vil lidt væk fra menneskemængderne. Også Calpa, Alicantes 'lillesøster', er mere stille end hovedresorterne og byder på den samme atmosfære og ligeså smukke strande. 

Hoteller for par

Der er utroligt meget at give sig til for par, som vil på en romantisk ferie sammen på Costa Blanca. Det er helt op til dig, og afhænger af, hvad du har lyst til at give dig i kast med. Byen Oliva i den nordlige del af regionen er sjældent overrendt, kan fremvise lange sandstrande og en vild kystlinje. Et perfekt sted for dig, der vil lidt væk fra menneskemasserne og have noget tid for dig selv sammen med din partner. 

Altea er ideel at gå en aftentur i, og Albirs snævre gader, vidunderlige udsigter over Costa Blancas lys og romantiske kirkeplads gør den til et paradis for par. 

Moraira med sit utroligt smukke, blå vand og stille strande er et fantastisk sted for par, der elsker at dykke og snorkle, for slet ikke at nævne dem, der er vilde med fremragende tapas-restauranter. Javea, lidt op ad kysten, er ideel for par, der rejser sammen med små børn. 

Benidorm er et skønt sted for unge par, der vil feste til den lyse morgen, mens hovedstadsområdet Valencia er et godt sted at suge den pulserende kunst- og videnskabskultur til sig.

>> Pakkerejser med rejsegaranti hos Escapeaway
>> Weekendrejser til nære rejsemål

>> Læs mere om hoteller

Kort over Costa Blanca

Populære hoteller i Costa Blanca

Spanien, Valencia-regionen, Alicante
9,0
Fabelagtigt
2148 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Valencia-regionen, Torrevieja
8,8
Meget godt
2285 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 63 km
  • Nærmeste strand: ca. 3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Valencia-regionen, Alicante
8,4
Meget godt
3111 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Nærmeste strand: ca. 150 m
  • Pool (evt. sæsonåben)