Rejser til Costa Blanca

Er du glad for strand, sol, lækker mad og vin, vandreture, cykelferier eller vandaktiviteter? Så er Costa Blanca, den hvide kyst i Spanien, lige noget for dig! Her er hyggelige byer og en god atmosfære – og vi har håndplukket hoteller og ferielejligheder til dig.

Costa Blanca er en 200 kilometer lang strækning langs den spanske østkyst og er en del af Valencia-regionen, som strækker sig fra byen Dénia i nord til Torrevieja i syd. Her finder du utallige lækre strande og kendte byer som Benidorm, Alicante, Altea og Valencia.

Costa Blanca er for alle sjæle

Spaniens hvide kyst byder på mange forskellige måder at holde ferie på. Med den lange kyststrækning er det en perfekt destination til en badeferie. Her finder du nemlig de store og hvide sandstrande, bystrande og eksotiske og rolige bugter. Klipper er her også mange af, hvilket giver ideelle forhold til en stille snorkling-tur eller et dyk eller to under vandet. Derudover er der næsten uendelige vandsports muligheder med eksempelvis windsurfing, kite surfing, vandski, kajak, kano og paddleboard. 

Det bjergrige landskab er perfekt til vandring og cykling, og området er frodigt med marker af mandeltræer, olivenlunde, appelsinlunde og selvfølgelig vinmarker. Udforsk byen Elche hvor du finder Europas største palmelund, der er på UNESCOS VerdenskulturarvslisteHelvedeskløften ved den lille landsby Fleix er for mere avancerede vandringer og tag en tur på bodega, hvor den traditionelle vinproduktion kan opleves. I vandfaldene ved Algar kan du tage en afkølende svømmetur i lagunerne … ja, der er noget for enhver smag.

Hvis du spiller golf, er Costa Blanca en perfekt destination hele året rundt, dog bliver juli og august måske en smule for varm. 

Og så er der alle de spændende byer. Her finder du alt fra små bjergbyer med fantastisk udsigt, idylliske fiskerbyer, hyggelige kystbyer og større byer som Costa Blancas hovedstad Alicante. Er du historieinteresseret, så vil du heller ikke kede dig, for du finder mange gamle middelalderbyer og historiske levn tilbage fra Maurernes herredømme.

Lokale specialiteter

Spanien er kendt for sin gastronomi, og derfor kan du på hele østkysten finde fantastiske restauranter, der serverer den ene specialitet efter den anden. Lige så passionerede spanierne er omkring fodbold, er de, når der skal laves den spanske specialitet paella. Paella stammer oprindeligt fra Valencia-regionen, som Costa Blanca er en del af, og derfor kan du godt regne med at smage et par udgaver af retten, der for mange menes at være Spaniens nationalret.

Den autentiske paella er med kylling, kanin og snegle, men du finder også Paella Mixta med skaldyr som for eksempel muslinger og rejer i et mix med kylling og grøntsager. Passionen mærker du hurtigt, hvis du bevæger dig rundt blandt de hyggelige spanske byer, for mange byer mener at lige netop deres udgave af risretten, er den bedste. Smag selv og vurdér - du kan nå at smage mange af dem, for Paella serveres både til frokost og aften.

Derudover kan den spanske tapas varmt anbefales sammen med fisk & skaldyr i alle former. Start eftermiddagen med en kold sangria og nyd et godt glas spansk rødvin til maden, ja så fuldendes en solrig dag på den hvide kyst på bedste manér.

Festivalernes hjemland

Spanierne er kendt for de mange fiestas, og selvfølgelig kan du også opleve dem på Costa Blanca. Oplev dans, parader og musik i februar til Carnival i Benidorm. Fallas, ildfestivalen i Denia i marts med fyrværkeri og kæmpe bål. San Juan bålfest i Alicante hvor bål tændes på stranden for at fejre sommersolhverv i juni. Bous a la mar, på dansk "Tyre i havet", i Denia i juli, hvor både mennesker og tyre får sig en afkølende dukkert i havet, og i april afholdes Moros y Christianos festival i Alcoy, hvor kampene mellem maurerne og spanierne mindes. 

Velkommen til Costa Blanca med Escapeaway


Hos os kan du planlægge og skræddersy din rejse præcis, som det passer dig. Derudover kan du vælge mellem vores nøje udvalgte hoteller. Pssst... glem ikke at tjekke vores unikke Hideaways hoteller. Vi anbefaler også, at du lejer en bil for at få maksimal mulighed for at udforske alle de fantastiske steder i det område, du besøger.

>>> Læs mere om Valencia

>>> Læs mere om Alicante

>>> Læs mere om Benidorm

>>> Læs mere om Valencia-regionen

>>> Læs mere om Spanien

 

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Costa Blanca

Populære hoteller i Costa Blanca

Spanien, Valencia-regionen, Alicante
8,6
Meget godt
1097 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Valencia-regionen, Alicante
8,1
Meget godt
3232 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Nærmeste strand: ca. 6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Valencia-regionen, Alicante
9,2
Fabelagtigt
1873 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Seværdigheder

Costa Blanca har et væld af dejlige strande, men ønsker du en pause fra strandlivet, er der flere spændende steder at besøge. Vi har udvalgt et par stykker, som vi kan anbefale.

Benidorm

Benidorm er den mest populære by på Costa Blanca-kysten. Indtil 1960´erne var det blot en mindre fisker-landsby, men i dag huser byen over 70.000 fastboende indbyggere, som også tæller en del fastboende udlændinge. 

Hvert år tiltrækker byen og området ca. 5 millioner gæster, hvilket udgør en betydelig del af Spaniens samlede mængde af feriegæster. Det er blevet hævdet, blandt andet af den engelske journalist Giles Tremlett, at det var i Benidorm, konceptet pakke-rejser blev udviklet for første gang.

Ud over sine berømte strande - hvoraf de tre største er Playa de Levante, Playa de Poniente og Playa de Mal Pas (som alle har det eftertragtede blå flag, som betyder højeste standard), byder byen også på den charmerende, gamle bydel kaldet El Castell, Europas højeste hotel på 186 meter, tre familie-orienterede temaparker (herunder den populære badeland Aqualandia), den grønne, neoklassicistiske park L´Aigüera Park samt en række historiske bygninger og monumenter, såsom kirken San Jaime, der er dedikeret til byens skytsengel, men ellers mest er kendt for sin blå kuppel.

Alicante 

Alicante er Costa Blancas største by med lige under 330.000 indbyggere, hvilket gør den til den næststørste by i Valencia-regionen og den ottende største by i Spanien.

Blandt byens største seværdigheder er:

  • Santa Bárbara fæstningen, der rager 166 meter over byen og havnen på Benacantil-bjerget
  • La Explanada-promenaden, brolagt med 6,5 millioner marmorfliser og flankeret af storslåede palmer, hvilket gør den til en af Spaniens smukkeste promenader
  • Den farverige gamle bydel El Barrio, der ligger sydvest for Santa Bárbara-fæstningen, hvor smalle, blomsterdekorerede gader fører op til fæstningen
  • Byens arkæologiske museum, der i 2004 vandt prisen som årets europæiske museum
  • De 20 forsvarstårne Huerta de Alicante, som blev bygget til at forsvare sig mod piratangreb
  • Casa de La Asegurada, som er den ældste civile bygning i byen (fra 1685), og som i dag rummer et kunstmuseum.

Montgo naturpark

Naturreservatet Montgo ligger i den nordlige del af Costa Blanca, og er meget populært blandt vandrere og cyklister. Fra parken er der en fantastisk udsigt over Middelhavet.

Parken er hjemsted for mange sjældne arter af flora og fauna, i sidstnævnte tilfælde, herunder ørne, falke, ugler, tudser, firben, slanger og kaniner. Der er tre store vandrestier i parken, der spænder fra let til svært. Den nemmeste afgår fra Les Planes-området, mens den sværeste rute afgår fra Cabo San Antonio, hvor du kan nyde en fantastisk udsigt over Javea og Denia. Mange vælger at cykle eller gå én vej og så tage båden tilbage.

Palmelunden

Elche Palmelund - eller på spansk: El Palmeral de Elche - ligger ved byen Elche i den centrale del af Costa Blanca-området. I tillæg til at den står på UNESCO´s verdensarvsliste, er dette også Europas største palmelund.

Palmelunden har en lang og spændende forhistorie, som formentlig begyndte da punerne allerede i det 5. århundrede f.Kr. plantede palmer i området. Senere blev et vandingssystem til palmelunden udviklet under maurernes herredømme over området i slutningen af 700-tallet. Vandingssystemet er endnu i brug i dag. 

Parken, der i dag strækker sig over et areal på 1,5 kvadratkilometer, omfattede på sit højdepunkt i det 18. århundrede omkring 200.000 palmer. I dag indeholder den lidt over 11.000 palmetræer, især dadelpalmer, hvoraf nogle har nået den imponerende alder af 300 år.

Hvad siger gæsterne i Costa Blanca?

8,6
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 70 anmeldelser