Rejser til Calahonda

Calahonda ligger i det sydlige Spanien på Costa Del Sol, mellem Marbella og Mijas, som hver især kun ligger 10 minutters kørsel væk. Byen er bl.a. værdsat af familier, da der er muligheder for enhver smag. Book din rejse til Calahonda med Escapeaway i dag!

Calahonda  - eller Sitio de Calahonda - som ligger mellem Mijas Costa og Marbella på evigt populære Costa del Sol, er et populært turistområde, der tilbyder en bred vifte af ferieboliger fra lejligheder til store hoteller. Et yndet feriemål blandt par, grupper og familier, der ønsker sig en afslappende ferie i solen. Calahonda er desuden et moderne resort og har alle nødvendige faciliteter til en vellykket ferie, herunder et udvalg af barer, caféer og restauranter og er tæt på flere topklasse golfbaner og relativt uberørte strande.

Hos Escapeaway Rejser er vi specialister i rejser til regionen Andalusien og ikke mindst solkysten. I området omkring Calahonda tilbyder vi et udvalg af nøje udvalgte hoteller og ferieboliger. Du kan bestille din rejse til Calahonda som en pakkerejse inkl. lejebil eller transfer og naturligvis flyrejse og hotelophold. Vil du hellere selv arrangere din rejse til Sitio de Calahonda kan du naturligvis også blot booke dit hotel igennem Escapeaway.

Velkommen til Costa del Sol!

Information og fakta

Jeg har her samlet lidt information og fakta til dig som skal besøge Calahonda i din ferie. Skal du rejse til Malaga-området kan du også som altid finde mere inspiration på bloggen med rejsetips. Her skriver vi om erfaringer fra egne rejser til Solkysten og du kan. bla. læs om emner som vejret når du rejser til Calahonda, om den spændende natur og de mange dejlige strande i området, læse om den lokale mad og kulturlivet, få tips til udflugter og seværdigheder og meget mere....

Strande

Calahonda har en dejlig sandstrand med roligt lavt vand, ideelt til dykning og snorkling. Der er mange caféer og restauranter i nærheden, som er perfekte til en frokost og forfriskninger i løbet af dagen. Langs med stranden løber en populær boardwalk - La Cala Boardwalk - som kan bruges til både løbeture, gåture og endda på cykel, omend man må affinde sig med at sno sig. Boardwalk'en er 6km lang og ender ved den fine Cabopino-strand, men den er faktisk en del af den 163 km lange sti Senda Litoral De Malaga, som strækker sig fra Nerja til Manilva.

Aktiviteter

Den ubetinget største attraktion i Calahonda er stranden, men hvis du kan løsrive dig fra den, er der også forskellige sportsaktiviteter som f.eks. tennis og golf. Der ligger en håndfuld suveræne golfbaner indenfor 15 minutters kørsel.

Det herlige, solrige vejr gør aktiviteter som tennis, golf, ridning og vandsport i forskellige former til populært tidsfordriv, ligesom det er oplagt med udflugter til bl.a. Ronda, Marbella og endda Gibraltar.

Mad og drikke

Ferieområdet har en bred vifte af restauranter, der har noget til enhver smag og budget med lokale, traditionelle retter samt alt godt fra det internationale køkken på menuen. Området der er kendt som 'The Strip' har mange barer, cocktailbarer og klubber, der byder på en god festatmosfære.

Nærliggende attraktioner

Fra Calahonda er der nem adgang til de omkringliggende feriebyer. Vandlandet uden for Fuengirola er det største på Costa del Sol og lokker med bølgebassiner, vandrutsjebaner og masser af sjov for hele familien.

Book din rejse til Calahonda

Med Escapeaway kan du bruge den smarte søgemaskine til at booke en nem og sikker rejse til Calahonda. Vælg mellem afrejse fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte til lufthavnen i Malaga, eller med en mellemlanding undervejs. Vi finder billige flybilletter med rutefly og sætter dem sammen med udvalgte hoteller i Calahonda, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt samlet i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

>> Læs også om rejser til Benalmadena
>> Læs også om afbudrejser og restpladser til Costa del Sol

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Calahonda