Når 70% af gæsterne vælger at komme igen og igen til Club Bungalows Esmeralda Maris, så er der noget om snakken. Jeg har tænkt, hvad den mest åbenlyse årsag mon er, og jeg er kommet frem til den konklusion, at der er adskillige ting, der kan fremhæves og som gør Club Bungalows Esmeralda Maris til den ’charmør’, som du kan glæde dig til at besøge. Nedenfor kan du bedre få en forståelse af, hvorfor utallige gæster, og også jeg selv gerne kommer tilbage til Nikolas og hans team her ved Costa Calma på den spanske Atlanterhavs-ø.  

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Det er Nikolas, der til dagligt har ansvaret for Club Bungalows Esmeralda Maris, og der er ingen tvivl om hans fokus og prioritet: Dig og alle de øvrige gæster. Jeg fornemmer da også med det samme, at her overalt er en ’her-er-det-dejligt-at-være’-stemning, lige i min ånd. Nikolas går nemlig med liv og sjæl op i sine gæsters velvære, for når så mange vælger at vende tilbage år efter år, så skal der også være noget at komme efter. Derfor står det aldrig stille hvad angår vedligeholdelse og fornyelse af Club Bungalows Esmeralda Maris’ faciliteter.

For eksempel er de under mit besøg i gang med ombygge poolbaren til ’chillout’-bar, hvor du i stedet for en klassisk drink kan sætte dig ind i skyggen og bestille en friskpresset juice, et vitamin-shot eller en yoghurt-drink. Hvordan er de så lige kommet på denne ’skøre’ idé? Det er ganske enkelt kommet fra tanke til handling ved at lytte til gæsternes ønsker, og det respekterer jeg højt – at ledelsen på et hotel tager de konstruktive henvendelser til sig og dermed hele tiden sørger for at udvikle og forbedre gæsternes oplevelser.

Sikke en udsigt – som at stå midt i et postkort

Det er virkelig ét af højdepunkterne, udsigten fra den fælles terrasse. Her kunne jeg stå i dagevis og bare falde i staver. For når dine øjne passerer sandbankerne, så er der for enden, ca. 600 m. væk, noget meget pænt at kigge på: Atlanterhavet! Når jeg tænker tilbage på mit besøg på Fuerteventura, så er det blandt andet udsigten herfra Club Bungalows Esmeralda Maris, at mine minder ledes tilbage til og associerer besøget med. 

Hernede samles windsurfere, kitesurfere og ’helt almindelige’ badegæster, og det giver et særligt liv og leben på en strand, når her ikke bare er små frimærker med solsenge og parasoller en-mas, men at her er god plads til alle til lands og til vands.  

Nikolas er en gentleman med stort G

Jeg ankommer på en meget varm junidag. For at være mere præcis, så viser termometret ’blot’ 36 grader, men grundet en lun vind fra Sahara kaldet ’kalima’ (kommer ind over land et par gange om året), så føles temperaturen uden for som 56 grader. Ja, det er tilladt at sige ’pyyyyhhh’ – men som sagt sker det blot et par gange om året normalt vis. Og hvad vil jeg så sige med denne ’vejrudsigt’? Det er, at Costa Calma, hvor Club Bungalows Esmeralda Maris ligger, i denne periode nok er et af de bedste steder at opholde sig på Fuerteventura. For her er der altid en frisk brise af pålandsvind, der gør det yderst behagelig og nedkølende effekt.

Nikolas er vant til de høje temperaturer, der kan være på Fuerteventura særligt i sommersæsonen. Han kan også godt se på mig, at jeg ikke er vant til dem, altså disse temperaturer: ) Så han spørger høfligt, om vi ikke skal starte med at sidde i skyggen og tage et glas vand – og han rammer plet, for det er lige præcis det, jeg har brug for lige nu, at få slukket tørsten.

Så mens vi sidder der, så bruger vi tiden på at lære hinanden lidt bedre at kende, og det viser sig, at vi faktisk har flere ting til fælles, og snakken går: ) Nikolas sørger konstant for at fylde mit vandglas op, og han må tænke sit (læs: ”Hvordan kan en pige dog drikke så meget væske – det er jo bare en lille hedebølge?!”). 

Han kommer oprindelig fra Athen, og han har været i hotelbranchen i adskillige år. Måske tænker du, hvordan han lige er havnet på Fuerteventura, det er jo langt væk hjemmefra for ham. Men Nikolas er en berejst herre, og han fortæller, at det ikke er den første Atlanterhavs-ø, som han har bosat sig på. Faktisk har vi en ø til fælles – São Jorge på Azorerne. Det er en ø, som de fleste andre ikke kender eller nogensinde har hørt om, så at sidde overfor én, som har boet der, føles næsten som at finde et familiemedlem: ) 

Vælg Club Bungalows Esmeralda Maris fordi

  • Hvis du gerne vil bo i en slags landsby m. alle nødvendige faciliteter
  • Her er en hyggelig stemning med en varm og personlig service
  • Du bor ’midt i sandbankerne’ i gåafstand til stranden...
  • - og den lille swimmingpool er opvarmet i vintersæsonen
  • Her findes praktisk indrettede lejligheder m. balkon/terrasse
  • I forhold til størrelsen, så findes her et relativt stort udbud af aktiviteter
  • F.eks. har du på egen hånd mulighed for yoga og pilates 
  • Velværeafdeling m. massage, sauna, tyrkisk bad m.m. (mod gebyr)

Godt at vide om Club Bungalows Esmeralda Maris

Jeg glæder mig allerede til, at jeg igen skal ned og besøge Nikolas og hans team på Costa Calma. Her er nemlig en uhøjtidelig stemning og højt til himlen – og så bor du væk fra alfarvej med Fuerteventuras karakteristiske natur og uendelige sandbanker lige uden for døren. Derfor vil jeg også anbefale dig at have en lejebil til rådighed under opholdet, og her er gratis parkering og masser af plads, så det kan ikke blive nemmere. 

Offentlig transport er nemlig ikke helt som herhjemme, så derfor er det praktisk at have en lejebil, for så kan du nemt komme til og fra lufthavnen, handle lidt større ind (da der kun er minimarked på Esmeralda Maris) og samtidig bruge lejebilen som ’guide’ til at opleve øen fra nord til syd. Alt efter trafikken, så tager det ca. en time til halvanden at komme fra lufthavnen, der ligger ca. 70 km nord for Costa Calma.
Apropos trafik, så vil du alt efter vindretningen kunne høre hovedvejen, der passerer nogle hundrede meter fra Club Bungalows Esmeralda Maris. Det er ikke noget, at jeg selv bider mærke i, men det kommer selvfølgelig an på ørerne, der hører: ) 

Ellers er her som sagt meget fredeligt, og her er ikke animationsteam og underholdning som på mange andre hoteller. Dog, hvis du vil have en aften med lidt mere musik og ’gang i den’ så ligger der to større hoteller længere nede af vejen, hvor der ud fra de informationer, som jeg har fået, ofte er ’spillet op til dans’ i ugens løb – da det ikke er hoteller, som vi samarbejder med, så vil jeg anbefale dig at høre nærmere i receptionen på Esmeralda Maris under opholdet, hvis du gerne vil vide mere om mulighederne. 

Uden for sæsonen kommer her flest par og særligt fra Nordeuropa. Derfor vil du føle, at her er en behagelig, international stemning. I højsæsonen og skolernes ferier vil der naturligt nok være familier med større og mindre børn. Her er dog ikke nogle specifikke faciliteter til de yngste rejsende, og da stranden (ca. 600 m fra hotellet) ej heller er særlig børnevenlig, så vil jeg ikke anbefale Club Bungalows Esmeralda Maris til familier, der søger en ferie i ’vandhundenes tegn’.

Swimmingpoolen kan benyttes året rundt og er opvarmet i vintersæsonen til ca. 27 grader (dybde 1,2-1,5 m). Den er ikke verdens største, men den er der: ) Dog skal det også siges, at mange gæster pakker strandtasken og vandrer ned til stranden for at ligge sig til rette og få en masse D-vitaminer.

 

Læs mere om Bungalows Esmeralda Maris

Officiel kategori

Hideaways' kategori

201 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • De berømte grotter ved fiskerlejet, Ajuy – ca. 40 km
  • Den pittoreske og tidligere hovedby, Betancuria – ca. 50 km
  • Naturområdet, Cofete, en panoramisk perle – ca. 40 km
  • Det livlige Corralejo med de herlige strande – ca. 90 km
  • Oplev byggestil fra 18. århundrede i La Oliva – ca. 74 km
  • Spis frisk fisk i den lille fiskerby, Morro Jable – ca. 22 km
  • Mexicanske symboler og mystik i Pajara – ca. 34 km
  • Tag båden fra Puerto de Corralejo og besøg Lanzarote – ca. 92 km
  • Fuerteventuras svar på zoo, Oasis Park – ca. 11 km
  • Fuerteventura lufthavn - ca. 66 km

Værelser

Her er i alt 82 lejligheder, bungalows og værelser i den lille ’landsby’ ved navn Esmeralda Maris. Det vil sige, at det faktisk er et lidt større hideaway end normalt, men her føles som om, at her kun findes det halve antal lejligheder, da her overalt hersker fred og ro – og med små stisystemer mellem lejlighederne, der alle har deres egen balkon eller terrasse.

Stilen inden for er ens for alle , og selvom her ikke er de store overraskelser og stilmæssigt er det ikke sidste skrig inden for boligindretning, så er her alligevel en ”wellbeing”-fornemmelse, der får mig til at føle mig rigtig godt tilpas.

Her vil som oftest være klinkegulv, der har en kølende effekt på de luneste dage, og møblementet er praktisk og funktionelt med ’alt hvad der behøves’ for at du kan holde en tiltrængt ferie.

Hvis du vil (særlig praktisk hvis du ankommer sent), så kan du bestille hjemmefra en lille velkomstkurv, der står klar til dig i lejligheden ved ankomsten. Den består af det mest basale, så du kan handle ind efter morgenmaden næste dag. Så her vil der være juice, marmelade, brød, smør, kaffe/te m.m. og den koster ca. EUR 6,00. Giv Hideaways besked, hvis du ønsker at forudbestille en ’velkomstkurv’.

Du kan vælge lejligheder med og uden havudsigt – og du kan næsten regne ud, at jeg vil anbefale dig at vælge en ’com vista mare’, for herfra Esmeralda Maris har du en fabelagtig udsigter over Atlanterhavet, og der er altid windsurfere og andre badehunde, der krydrer viewet over det store ocean.

Faciliteter: 

  • Kitchenette (mindre køkken) - på nær hotelværelserne
  • A/C – kan tilpasses individuelt
  • Balkon el. terrasse (møbleret)
  • Badeværelse m. kar el. bruseniche
  • Hårtørrer og safetyboks
  • Satellit-TV m. international kanaler
  • Opredning vil ske på sovesofa i stuen
  • Mulighed for leje af WiFi for ca. EUR 15 pr. uge 
  • - bemærk at kvaliteten er bedst ved lobbyen

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Bungalows Esmeralda Maris:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs swimmingpool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Calle Punta del Roquito, 1
35627 Costa Calma

Hotellets hjemmeside finder du her.

Koordinater

Latitude: 28.1492
Longitude: -14.2357

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

H10 Big Sur Hotel
Spanien, Tenerife
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Sunset Harbour Club
Spanien, Tenerife, Costa Adeje
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool
Marina Suites Hotel
Spanien, Gran Canaria
  • Nærmeste lufthavn: 49 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi